Mere om San Clemente

Den underste kirke går sikkert tilbage til det 4. århundrede efter Kristus og den var længe betragtet som en af de smukkeste og mest betydningsfulde kirker i Rom og blev flere gange valgt som ramme ved kirkemøder.

I 1085 blev den imidlertid voldsomt skadet under normannernes plyndring af Rom under Robert Guiscard og istedet for at genopbygge den, som den var, valgte man at bygge en ny kirke ovenpå den gamles sammensunkne ruiner uden først at rive dem helt ned.

Måske skyldtes dette valg, at gadeniveau'et i byen efterhånden i mange bydele var hævet betragteligt og den gamle kirke således nærmest lå "nedgravet" i forhold til de omgivende gader.

Således kom nu den gamle kirke til at ligge skjult under gulvet og som fundament til den nye kirke, glemt igennem århundreder og først genopdaget i 1800-tallet.

Hvis man kommer ind i den nuværende kirke gennem hovedindgangens middelalderlige buegang og byzantinske port, ligger til højre indgangen til sakristiet, hvorfra der går en lang trappe ned til den gamle kirke og herfra kan man ad en anden trappe komme videre ned til de romerske huse "to etager nede".

Den nuværende kirke er grundlagt af Pave Pachalis II og bygget i år 1108 og - ligesom den ældre kirke - viet til San Clemente, Pave Clemens I, som var den fjerde pave i år 90-99?.

Det meste i kirken stammer fra det 12. århundrede, men ved bygningen brugte man også nogle meget smukke marmorplader fra den ældre kirke, gaver fra tiden under Pave Johannes II (532-535).

Kirken er fuld af mosaikker, det cosmatiske gulv og lysestagen til påskelyset er dekoreret med flerfarvede mosaikbånd i spiral og senere kopieret utallige gange i andre kirker, de to prædikestole, tabernaklet med de 4 søjler over højalteret og til højre for apsis det lille gotiske vægtabernakel fra 1299.

Men cosmaternes hovedværk er selve apsis, som er forblevet helt uændret fra det 12. århundrede, her findes den mosaikudsmykkede bispetrone, også fra det 12. århundrede, og højere oppe en række fresker med "Gesù e Maria fra i 12 apostoli" "Jesus og Maria mellem de 12 apostle". Endnu højere oppe er der en mosaik i romansk stil, "Agnus dei con le 12 pecorelle" "Guds Lam med de 12 små får", hvor fårene symboliserer de 12 apostle, og højere oppe er der "Trionfo della Croce", "Korsets triumf/sejr", der som noget ganske specielt fylder buen med grene fra det livets træ, der vokser ved korsets fod, og udfylder dem med alle slags motiver, helgener, engle, dyr og blomster.

I sideskibene er der flere interessante gravmæler fra Renæssancen, blandt andet i det venstre sideskib "La Tomba del Cardinale Venerio" fra 1400-tallet, hvor der er brugt byzantinske søjler fra det gamle tabernakel.

Kapellet for enden af det højre sideskib er et af de mest fuldendte eksempler i Rom på renæssancearkitektur og -dekoration. Foran dette kapel er der et gravmæle for Kardinal Bartolommeo Roverella udført af billedhuggeren Andrea Bregno i 1476, måske i samarbejde med Giovanni Dalmata.

I den øverste kirke er der også nogle meget smukke antikke søjler med 1700-tals stukkapitæler og lige til venstre for hovedindgangen og til højre for den almindeligt brugte sideindgang ligger et kapel, "Cappella di Santa Caterina", viet til Den hellige Caterina af Aleksandria med smukke fresker med motiver fra helgenindens liv, malet af florentineren Masolino di Panicale ca.år 1431.