Ad en smal trappe fra venstre sideskib i kirken fra det 4. århundrede stiger man ned gennem århundrederne mellem antikke mure og ned til forhallen til et romersk mithræum, et Mithras-Tempel fra omkring år 200 efter Kristus, der lå lige under og vest for det sted, hvor den gamle kirkes apsis blev bygget.

Selve templet havde form som en hule med bænke langs siderne (som et romersk triclinium brugt til rituelle banketter) og midt i rummet et alter med et relief af guden Mithras, typisk fremstillet dræbende en tyr, som er bidt af en hund og angrebet af en skorpion, mens en slange slikker blodet på såret. Mithras ser bagud mod den ravn, som har overdraget ham Apollons ordre. Bemærk ansigtstrækkenes lighed med portrætter af Alexander den Store og den frygiske hue, som viser gudens oprindelse fra Pergamon i Lilleasien.

Dette basrelief er en romersk kopi fra slutningen af det 2. århundrede. En inskription over figuren deri nævner den "Pater" (det øverste niveau i Mithras-kulten), som lod alteret opstille: "CN(AIUS) ARRIUS CLAUDIANUS PATER POSUIT" .

I en niche bagest i templet står en statue af Mithras, der var født af en klippe for at bringe verden liv og frugtbarhed.

De 2 buster på alteret har sammen med 2 andre, der nu mangler, personificeret årstiderne. Der er også en figur, som vender en tændt fakkel op mod himlen, denne person repræsenterer tiden, hvor solen får mere magt (fra 21. december til 21. juni) og hed Cautes, mens den anden, der holder faklen mod jorden, repræsenterer den tid, hvor solen får mindre magt, og kaldtes Cautopates.

Foran tricliniet findes 2 marmorsøjler med 3 buer og til højre forhallen (pronaos) til templet, denne har smukke stukdekorationer. Her står også nogle støttesøjler fra det 4. århundrede til kirken ovenover, som desværre ødelægger helheden meget.

Måske er det her i pronaos, at alteret, der nu står i tricliniet, oprindelig har haft plads.

Hernede står også en smuk Apollo-buste fra det 2. århundrede. Lidt længere henne findes et lokale kaldet "Scuola Mitrica", her er 7 nicher med indskrifter og tegninger, som skulle forklare de 7 etaper af indvielsen til Mithras-dyrkelsen, som skete før den nye broder kunne få adgang til mysterierne i pronaos/forgården og i tricliniet. Rummet har sort og hvidt mosaikgulv.

Yderst ude stopper udgravningerne på grund af grundvandets højde, faktisk har der ligget en hel sø under San Clemente, der blev derfor i 1912 boret hul for at bygge en tunnel på 650 meter fra Cloaca Maxima ved Colosseum til San Clemente 12 meter under Via Labicana. Denne tunnel går ca. 5,40 meter under Mithras-templet og dermed nede i "4.niveau" i dalen mellem Celio og Oppio, mellem de huse som blev ødelagt ved Nero's brand i år 64 efter Kristus. På det tidspunkt blev også de nye huse bygget på ruinerne af de gamle.

Mithras-Templet ligger som nævnt på vestsiden af en smal gade fra romertiden. Går man over denne, kommer man ind i en række antikke beboelseshuse; her lå et hus, der tilhørte en vis Clemens, der måske var i familie med konsulen og martyren Titus Flavius Clemens, der levede samtidig med helgenen. Det lader til, at et af værelserne i huset var indrettet til de kristnes sammenkomster fra slutningen af det 1. eller begyndelsen af det 2. århundrede. Her lå det første bedehus: "Titulus Clementis".

Udgravningerne under Kirken: her mithræet og den smalle gade mellem de antikke huse:

cop. Bo Lundin