Templet og pladsens opbygning kendes fra fragmenter af den store marmorbyplan Forma Urbis. Heraf fremgår det, at hele området var indhegnet af en ydermur, hvor der indenfor på de 3 sider løb en søjlegang. Bagved sydmuren rejste der sig en række store bygninger med adgang fra søjlegangen. Det midterste rum var både længere og bredere, end de tilstødende rum (2 på hver side), og det afsluttedes med en halvcirkelformet apsis. Det var dette rum, som var selve Templet, hvor der var opstillet en statue af Pax, Freden. Siderummene fungerede blandt andet som biblioteker.

Ydermurens vest- og østside blev på 2 steder afbrudt af mindre rektangulære exedra'er, hvoraf det ene idag danner fundament for Middelalder-tårnet Torre dei Conti, der ligger på hjørnet af Via Cavour og Via dei Fori Imperiali.

Pladsen foran Tempelbygningen og indenfor ydermurene med søjlegangene var anlagt som en stor park, et grønt åndehul for byens beboere midt i det hektiske "torveliv" med handel, vekselerbutikker, retssager, deklamationer og politiske taler. Græsplænerne var gennemskåret af 3 rækker kanaler eller sammenhængende mindre vandbassiner med strømmende vand og måske fontæner. De var kantet med blomsterkummer og ind imellem var der blomsterbede med rosenbuske. Overalt var der opstillet kunstværker, hvoraf mange stammede fra Nero's Gyldne Hus (Domus Aurea), hvortil han havde fået dem bragt fra Grækenland.

Indgangen til Tempelområdet fandtes oprindeligt i vestmuren, men da Nerva's Forum blev opført på den smalle grund mod nord mellem Augustus' Forum og Argiletum og dermed kom til at fungere som gennemgangsområde (og derfor kaldtes Forum Tranistorium) fra Forum Romanum til Subura, blev indgangen flyttet hertil.

Og det er fra dette sted, som idag ligger delvist gemt under nutidens Via dei Fori Imperiali, at vores rundgang begynder:

På tværs under nutidens brede gade har der her ud for Via della Madonna dei Monti stået en række søjler i afrikansk marmor med korinthiske kapitæler i hvidt marmor på et bredt gulv beklædt med hvide marmorfliser, der nogle steder stadig kan ses.

En del af den nordlige ydermur, der støder op til Nerva's Forum ved siden af Minerva-Templet, kan ses til højre for Tempel-resterne i det udgravede område bag den buede mur, Porticus Absidata, ud for den højereliggende kirke Santi Quirico e Giulitta og ud for Via della Madonna dei Monti, der som tidligere nævnt følger forløbet af den antikke gade Argiletum, som løb på langs over Nerva's Forum.

Mellem Via della Madonna dei Monti og Via Cavour står på en lille plads Middelaldertårnet Torre dei Conti. Det er opbygget over resten af den nordligste af de firkantede exedra'er i den østlige ydermur. Den anden exedra har stået noget sydligere, mellem Via Cavour og Via del Colosseo ud for Via del Buon Consiglio.

Den østlige ydermur har løbet tværs over nutidens Via Cavour på højde med Via Tor de' Conti og indenfor muren var der her - ligesom på den modsatte side og på sydsiden - en meget dyb, overdækket søjlegang af søjler i rød, ægyptisk granit med korinthiske kapitæler i hvid marmor. Denne søjlegang var hævet over jorden og fra den gik der på alle tre sider 4 trin ned til haveanlægget.

Sydsiden af anlægget udgjordes først af den dybe søjlegang ligesom på øst- og vestsiden og derpå af ydermuren, men denne var her brudt af indgange til rummene i det kompleks af bygninger, som lå i et bælte af omtrent samme bredde som Kirken Santi Cosma e Damiano, der netop er indbygget i det vestligste af disse rum.

Det vigtigste rum var imidlertid det midterste, der var selve Tempelrummet. Det ligger ligesom det meste af de andre rum begravet under Via dei Fori Imperiali og haveanlæggene på hver side af gaden. Tempelrummet under anlægget foran Kirken Santi Cosma e Damiano helt ud til gaden. Udenfor selve rummet stod mellem de andre søjler 2 rækker af 6 meget høje søjler, der muligvis har båret Templets trekantede gavlfelt. Rummet var kvadratisk med en halvcirkelformet apsis i endevæggen (mod syd). I denne apsis var der opstillet en statue af Pax, Freden. Foran søjlegangen og tempelindgangen var der muligvis på jorden nedenfor adgangstrinene opstillet et alter til de hellige handlinger. (I 2015 fandt man her en lille barnegrav - læs mere her).

Siderummene, 2 på hver side af Tempelrummet, fungerede som biblioteker, til den ene side med græsk litteratur og til den anden side med litteratur på latin, og måske også som en slags museum - eller aflåst skatkammer, siden krigsbyttet fra krigen i Judæa blev opbevaret her. I Senantikken brugtes et af rummene til skole for lægestudiet.

Ifølge nogle forskere har rummene muligvis også huset bypræfekturet, Praefectus Urbis og arkiver i forbindelse med administrationsarbejdet. Dette underbygges af det forhold, at den store marmorplan over hele byens bebyggelse, en slags matrikel ved navn Forma Urbis Romae, var opsat på en af væggene. Denne væg udgør nu ydermuren til en del af Kirken Santi Cosma e Damiano, der er bygget op om det vestligste af tempelkompleksets siderum. Et rum, som den gotiske dronning Amalasunta, Theoderik's datter, omkring år 530 forærede til Pave Felix IV sammen med en rund bygning tilknyttet Maxentius' Basilica, den såkaldte "Tempio di Romolo".

Siderummene blev restaureret under Kejser Septimius Severus (193-211). Samtidig udfærdigedes en ny, stor marmorbyplan, som blev ophængt på væggen i det første siderum til højre for Tempelrummet. Den væg, som nu kan ses fra forpladsen foran Kirken, til venstre for indgangen til denne. I muren kan man stadig se huller, hvor marmorpladerne har været sat fast. Også noget af rummets gulvbelægning i farvet marmor kan ses idag. Rummet anslås til at have målt 34 x 18 meter og væggen, som var det første siderums vestvæg, er bevaret i en højde af næsten 18 meter. I teglstensmuren, der stammer fra restaureringen under Septimius Severus, er der indsat moderne vinduer mellem hullerne til marmorpladeophængningen. På marmorgulvet ligger et stort stykke murværk fra den tilstødende Maxentius' Basilica.

En del af det andet og vestligste siderum er taget i brug af Kirken. Måske har rummet også oprindeligt været opdelt i 2 dele, hvoraf den første muligvis har huset et af de omtalte biblioteker. Hvis man går ind i Kirken, kan man til venstre, lige efter indgangen og før gårdspladsen, se et murstykke opført i travertinblokke.

Det store anlægs vestmur løb fra Tempelkomplekset og bagved Basilica Aemilia. Også denne mur blev brudt af 2 firkantede exedra'er, den ene kort efter Tempelkompleksets vestlige siderum, den nuværende Kirke Santi Cosma e Damiano, omtrent mellem denne og Kirken San Lorenzo in Miranda. Den anden efter indgangen til Forum omtrent i anlægget foran den udgravede Basilica Aemilia. På plænen herudenfor ligger et stykke af en af søjlegangens søjler i afrikansk marmor med arkitrav i hvid marmor.

Endelig kan man afslutte rundgangen ved at gå ind på Forum Romanum og om bagved Maxentius' Basilica, hvor der løber et lille vejstykke, "Clivus ad Carinas". Herfra kan man se ydersiden af de bevarede rum fra Tempelkomplekset: en mur opbygget med blokke af travertin og peperino-sten i hvilken der er en - nu tilmuret - dør, som gav adgang til biblioteksrummet: Bibliotheca Pacis.

- Kort om Templum Pacis - Mere om Templum Pacis -