Mere om Foro della Pace/Templum Pacis:

I Forumdalen syd for Augustus' Forum lå fra Republikkens tid et meget stort fødevaremarked, kaldet "Macellum". Omkring år 59 efter Kristus blev alle aktiviteter knyttet til dette marked flyttet hen til et nyt, stort marked, som Kejser Nero havde ladet opføre på Celiohøjen.

Den voldsomme brand i år 64, som hærgede store dele af Rom, bredte sig også over det forladte Macellum-område. Man ved ikke så meget om områdets arkæologiske historie, da det først er blevet systematisk udgravet i de senere år, men det virker sandsynligt, at bygninger, der tidligere benyttedes til markedsbrug, nu brændte ned og at området derpå blev ryddet, så der på denne måde opstod en stor firkantet plads, hvorpå Kejser Vespasian efter sin magtovertagelse i år 69 kunne lade rejse sit Tempel for Freden, Templum Pacis.

Templet blev bygget i år 71-75 og det kom til at ligge i et enormt grønt område omkranset af store buegange. Indgangen var oprindeligt midt på nordvestsiden, men da Nerva's Forum senere blev bygget i årene 90-98, blev den flyttet, så adgangen kom til at foregå fra dette Forum. Sydgrænsen for pladsen var den lave højderyg Velia, som forbandt de to høje Palatin og Oppio samt dennes Carinae-område, indtil anlæggelsen af Via dei Fori Imperiali i 1930'erne.

Til byggeriet brugte Vespasian krigsbyttet fra krigen i Judæa og der blev ikke sparet på materialerne: søjler af afrikansk marmor med korinthiske kapitæler i hvidt marmor (rester af en sådan kan idag ses i bedet foran Forum Romanum), hvide marmorgulve, buegange med søjler af i rød granit fra Ægypten og hvide marmor kapitæler. I selve Templet stod en statue af Pax (Freden). Nogle siderum var forsynet med gulve i mangefarvet marmor og på den ene væg var der ophængt en række marmortavler med et kort over Rom, det såkaldte Forma Urbis Romae (hullerne fra ophængningen kan stadig ses). Gulvet indenfor søjlegangen var ikke stenlagt, men anlagt som have og i jorden løb 6 små kanaler med strømmende vand - og måske fontæner - og kantet med krukker med blomster og rosenbede. En lang række kunstværker, der for en del kom fra Nero's samlinger i Domus Aurea, prydede området, opstillet: i haven, ved kanalerne, i buegangene og i de firkantede exedra'er i ydermuren. Man har fundet statuebaser med kunstnernavne som Polyklet, Leochares, Phidias, Naukydes, måske også Praxiteles, og fra kilderne hører vi om en "Scilla" af Nikomachos og en dyrestatue af Myron, samt om malerier af Protogenes og andre.

I Templets sidebygninger opbevaredes krigsbyttet, som Vespasian's søn, den senere Kejser Titus i år 70 havde taget efter erobringen af Jerusalem, heriblandt den legendariske syvarmede lysestage fra Jahvetemplet, sådan som den kan ses fremstillet på Titus-buen på Forum Romanum, Lovtavlerne med De Ti Bud og sølvtrompeterne. Rummene havde også andre funktioner, her fandtes blandt andet et bibliotek og i senantikken brugtes de til skole. Måske var det også her, at Bypræfekten, Praefectus Urbis, holdt til. Nogle forskere mener, at rummene husede Præfekturet samt arkiver til administravt brug og et matrikelarkiv, der forklares ved opsætningen af det store bykort på den ene væg, som idag er indbygget i Kirken Santi Cosma e Damiano. De fleste fragmenter af dette bykort, Forma Urbis, stammer fra de tavler, som senere udfærdigedes under Kejser Septimius Severus, men under de nylige udgravninger har man også fundet ældre fragmenter, som menes at stamme fra Vespasian's tid eller tidligere.

Anlægget blev ødelagt af en brand i år 192, hvorefter det blev genopbygget af Kejser Septimius Severus. På dette tidspunkt fremstilledes en ny byplan, der opsattes på muren.

På et tidspunkt, måske sidst i 300-tallet, blev anlægget atter taget i brug som marked eller handelscentrum.

I år 408 blev det påny ødelagt, denne gang af et jordskælv.

I mange år henlå området relativt upåagtet som blot en del af Forumdalen. Dets historie gik så meget i glemmebogen, at man lige indtil begyndelsen af det 19.århundrede mente, at området hørte til Maxentius' Basilica. Man har dog også tidligere kunnet rekonstruere området ud fra fund af fragmenter af Forma Urbis.

I 1600-tallet begyndte man at bebygge det store område med græsningsarealer nedenfor Quirinal- og Viminalhøjene. Her opstod et helt bykvarter, Quartiere Alessandrino, opkaldt efter Kardinal Bonelli, som havde ladet området dræne og udstykke. Dette kvarter dækkede over resterne af Templum Pacis, indtil Kejserfora'ene fritlagdes, da Via dell'Impero (nutidens Via dei Fori Imperiali) blev anlagt i 1930'erne. Der blev foretaget udgravninger, men disse blev straks tildækket igen, således at byen kunne få sin brede paradegade. Først i de sidste år af det 20.århundrede startede en helt ny række systematiske udgravninger. (I 2015 fandt man en lille barnegrav - læs mere her).

Idag har disse nye udgravninger blotlagt en stor del af områdets vestlige hjørne og af det ikke stenlagte midterparti. De andre rester, der er tilbage i dag, er en del af af en firkantet exedra i muren omkring området. Oven på denne byggedes i Middelalderen tårnet Torre dei Conti, som står på hjørnet af Via Cavour og Via dei Fori Imperiali. Desuden er en del af selve Tempelmuren bevaret, indbygget i Kirken Santi Cosma e Damiano, der ligger på den modsatte side af Via dei Fori Imperiali. På denne væg var det såkaldte Forma Urbis Romae ophængt. Hullerne fra ophængningen kan som tidligere nævnt stadig ses. Et stykke af en søjle i afrikansk marmor med et fragment af en arkitrav i hvidt marmor kan ses i bedet foran indgangen til Forum Romanum. Endelig kan en del af Tempelbygningen ses fra den lille sidevej, der i Antikken hed Clivus ad Carinas. Denne kan nås inde fra Forum Romanum og herfra er der udsigt til et murstykke opbygget af blokke i peperino og travertin. I muren er der en nu tilmuret dør, som tidligere gave adgang til Bibliotheca Pacis.