Mere om Kirken Madonna del Buon Consiglio:

HISTORIEN:

Da kirken San Pantaleo (nutidens Madonna del Buon Consiglio) i det 16.århundrede blev viet til San Biagio, fik den navnet "Santi Pantaleo e Biagio". Det var efter, at den gamle kirke San Biagio ai Monti, der lå "på vejen op til" San Pietro in Vincoli og derfor også kaldtes "San Biagio de Ascesa" ("ved opstigningen"), i 1587 blev revet ned og Pave Sixtus V derpå overførte navnet til den nærliggende San Pantaleo.

I en periode var der til kirken knyttet et kloster for Basilius-munke: "Convento dei Basiliani". Disse munke, der fulgte den græsk-orientalske ritus, stammede fra Klosteret Criptaferrea i Grottaferrata og beboede Klosteret ved San Pantaleo indtil 1635, hvor de flyttede til Kirken San Giovanni de Mercatello.

I 1647 overtoges kirken af præster af ordenen Congregazione di San Giuseppe.

Under Pave Clemens XII (1730-40) overtog broderskabet "Arciconfraternita della Dottrina Cristiana" pasningen af kirken.

I 1748 blev kirken af Pave Benedikt XIV overdraget til det nye broderskab "Confraternita della Beata Vergine del Buon Consiglio", som lod højalteret reparere og forsyne med et meget dyrket billede af Madonna del Buon Consiglio. Det var en kopi af det Maria-billede, som dyrkes i Domkirken i Genazzano, malet af Luigi Tosi i 1747. Herefter fik kirken sit nye navn: Madonna del Buon Consiglio.

"Arciconfraternita della Dottrina Cristiana" beholdt dog den lille bygning ved siden af kirken, indtil den en gang i 1800-tallet overgik til "Missionari del Preziosissimo Sangue".

Under La Repubblica Romana i 1798 blev lægbroderskabet opløst og billedet blev fjernet fra kirken, men efter Republikkens fald blev det opsat igen og kirken blev genindviet til Madonna del Buon Consiglio.

I 1825 benævnes kirken "Santi Basilii et Pantaleonis in Montibus" og i 1905 blev den restaureret under Pave Pius X.

I 1960 - eller i 1974 ifølge andre kilder - blev kirken voldsomt skadet af en brand, men den blev restaureret, så den atter kunne tages i brug.

Selve lægbroderskabet eksisterer tilsyneladende ikke mere i Rom, hvor kirken idag er lukket og kun bruges til frivilligt arbejde udført af Associazione Comboniana, der virker blandt udenlandske studerende, immigranter og flygtninge.

KIRKENS INDRE:

Idag stammer kirkens indre fra 1700-tallets restaurering og al løst udstyr er fjernet, da den bruges som "menighedshus". Kan man komme ind, er der dog lidt at se:

Kirkerummet er én stor sal med en apsisniche, hvori der er en smuk "Gloria" i forgyldt træ og stuk fra det 18.århundrede: hvide stukengle, som flyver rundt mellem skyer på en baggrund af en strålekrans udført i forgyldt træ, bærer i midten en firkantet forgyldt træramme, der indeholder en moderne kopi af det undergørende Madonna del Buon Consiglio-billede.

Under altertavlen er der en vægdekoration, der ligeledes stammer fra det 18.århundrede, udført i mangefarvet marmor. På sidevæggene er der elegante flade søjler og en tynd ramme af stuk. Koret i træ over indgangsdøren og det malede kassetteloft er måske fra slutningen af 1800-tallet.

Freskerne fra det 14.århundrede er desværre helt forsvundne i selve kirkerummet ligesom de gamle gravmæler, der var i kirken for de mange gamle adelsfamilier i området, blandt andre Astalli-, Paparone-, De Meo- og Maccarone-familierne. Af kildernes oplysninger om disse kan vi udlede, hvor stor betydning og alder denne nu lille, beskedne og glemte bygning engang har haft.

På den højre væg ses en indskrift fra 1753 til minde om indvielsen af højalteret den 25. april samme år. Alteret blev viet til Beatissima Vergine Maria ("Allersaligste Jomfru Maria").

På den venstre væg er der en indskrift til minde om kirkens restaurering i 1905, bekostet af Kardinal Sebastiano Martinelli. I samme væg er der i begyndelsen af rummet en stor firkantet niche, der var indrettet som kapel.

Rummet ved siden af kirken var tidligere sakristi og ligeledes udsmykket med gravmæler og fresker i det 14.århundrede. I sakristiet sidder en indskrift fra 1201 til minde om den restaurering, som den romerske "Senator" Scotto Paparone lod udføre i den nærliggende kirke San Biagio. Herinde er der bevaret en fresko på en af væggene forestillende Kristus siddende på en trone, omgivet af helgenerne Lorenzo og San Giovanni Battista (Johannes Døberen). Til venstre herfor ses Santa Anna med Jomfru Maria og Jesus-Barnet i armene samt San Sebastiano og endnu en Madonna på en trone på højre side. Disse malerier menes udført i slutningen af 1300-tallet.

Kirkens ydre er idag ganske enkel i malet okker-farvet stuk med hvide indramninger af døre og vinduer. Over indgangsdøren er der en indskrift "Deo in Honorem B. Mariae v. a Bono Consilio ac. SSMM. Pantaleonis et Blasii Ep." Under pudsen skal der være smukt gammelt romansk murværk.

KIRKENS TIDLIGERE UDSMYKNING:

Fra et dokument fra 1626 ved vi, at kirken dengang havde 3 altre: højalteret med et gammelt og meget æret maleri af Jomfru Maria, et alter i venstre side med en altertavle forestillende helgenerne Basilio og Biagio, og et alter i højre side viet til San Pantaleo. Under dette alter var Marcello Paparone begravet.

I 1684 fortælles det, at kirken havde et malet loft og et lille kor over indgangsdøren. Der nævnes her kun 2 altre: højalteret med altertavlen forestillende Jomfru Maria med Jesus-Barnet i armene og det venstre sidealter med et maleri af San Biagio.

Litteratur om Kirken Madonna del Buon Consiglio:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 208, 672.
La Grande Guida dei rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 67.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . Rione I, Monti
- Del 2: side 107f-
Lombardi, Ferrucci: Roma, le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 1998.
- side 50, 94.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. Elio de Rosa editore. Itinerario 32-33.
- side 2ff.