Den nu forsvundne Kirke San Saturnino de Caballo, også kaldet San Saturnino de Trivio, lå fra 1100-tallet til 1615 ved nutidens Piazza del Quirinale på det sted, hvor Via della Dataria møder pladsen og Via XXIV Maggio, hvor nu de tidligere pavelige stalde, Scuderie del Quirinale, ligger.

Kirken var viet til helgenen San Saturnino og fik sit tilnavn "de caballo" ("(Kirken ved) hesten") fra området, som tidligere kaldtes Montecavallo, "hestebjerget", efter den store statuegruppe af Dioskurerne Castor og Pollux som hestebetvingere, der den dag i dag står på Piazza del Quirinale.

KIRKENS HISTORIE:

Vi ved ikke noget om Kirkens grundlæggelse, men den nævnes for første gang i et dokument fra 1160, som fandtes i Kirken San Ciriaco in Camiliano, og kaldes her "San Saturnino de Caballo in Pensilis" (Dokumentet findes tilsyneladende i dag i Kirken Santa Maria in Via Lata). Ordet "pensilis" er latin og betyder "hængende" eller "ophængt", det bruges også om de "hængende haver", som hvilede på buer. Og buer var der mange af i området, hvor der på denne side af den nuværendeVia XXIV Maggio stod ruiner fra det store Serapis-Tempel, der havde ligget her i Antikken, mens der på den anden side af gaden stod ruiner fra Constantin's Termer. I de senere kirkekataloger, Cencio Camerarius' fra 1192 og Pariser-kataloget fra ca. 1230, omtales Kirken blot som San Saturnino de Caballo.

Af et kirkekatalog fra 1302 fremgår det, at Kirken betjenes af en præst og en klerk. På dette tidspunkt har Kirken også fået sit andet tilnavn, "de Trivio" efter den nærliggende Piazzetta del Trivio, nutidens Piazza di Trevi.

I slutningen af 1400-tallet var Kirken blevet meget forfalden og Pave Sixtus IV lod den restaurere og forsyne med en indskrift til minde herom. Senere lagde han den i 1483 ind under Kirken Santa Susanna.

I begyndelsen af 1500-tallet overlod Pave Julius II Kirken til en gren af Benediktiner-Ordenen, "I Benedettini Cassinensi di San Paolo", som havde ladet opføre et Kloster lige ved siden af Kirken, på hjørnet af Piazza di Monte Cavallo (nutidens Piazza del Quirinale) og Via della Dataria.

I 1562 opgives det i ejendomsfortegnelsen Taxae Viarum, at San Paolo-brødrene ved San Saturnino havde ejendom i området Monte Cavallo.

I 1596 ønskede Pave Sixtus V at overtage Benediktiner-Klosteret til brug for den pavelige administration og han ville derfor flytte munkene til en bygning ved Kirken Santa Maria in Trastevere, Palazzo di San Callisto, hvor Kardinal Giovanni Morone havde boet indtil sin død i 1580.

Da munkene var flyttet ud, lod Pave Paul V bygningerne indrette og i årene 1608-1610 blev der opført staldbygninger i den tidligere klosterhave. Men i 1615 besluttede han at rive komplekset ned for at kunne udvide Via della Dataria, så kørevejen nede fra byen i dalen og op til palæet på højtoppen blev mere bekvem.

KIRKENS UDSEENDE:

Vi kender ikke noget til Kirkens udseende i de tidlige år, men der findes i arkiverne i Louvre en tegning fra midten af 1500-tallet, hvor man kan se se Kirkens facade og tårn.

Bygningen var ret enkel med et højt klokketårn, som var indrettet i et af Middelalderens mange befæstede tårne. Facaden vendte ud mod pladsen (Piazza del Quirinale) og til venstre for den stod Dioskur-statuegruppen på det sted, hvor den stod, før Pave Sixtus V og senere Pave Pius VI fik den flyttet til den nuværende placering. En mindetavle fra Sixtus IV's renovering i perioden 1471-1484 sad over indgangsportalen med følgende indskrift: "Sacras aediculas parvis ornatas muneribus aspicis / quanta religione decoras hospes audi / Sixtus IV Pont.Max. collapsum pene sacellum / ob loci sanctitatem restituit. / Bis et sex captivos turcas Card. Neapolitanis / sacro baptismate hic Christo initiavit. / Plurimas sanctorum reliquias Prisci hic / condidere qvas nostri venerantur. / Dixi - intra." (Armellini/Lombardi - se litt.note1/3 nedenfor). Udover at minde om Sixtus IV's renovering, fortæller inskriften også om, hvorledes den napoletanske Kardinal (Oliviero) Carafa døbte nogle tyrkiske fanger, som ønskede at konvertere til Kristendommen, i denne Kirke. Hülsen (se litt.note2 nedenfor) udleder deraf, at renoveringen er foregået efter Kardinalens hjemkomst fra ekspeditionen i Tyrkiet, den 23. Januar 1473. Kardinalen boede i et hus lige over for Kirken.

Til højre for San Saturnino og klokketårnet lå det Kloster, som Benediktiner-munkene havde ladet opføre.