ANNAS ROM GUIDE

Porta Tiburtina

= Byport i Den Aurelianske Bymur

(nr.44 på kortet til denne tur)

I sydøstspidsen af det trekantede område, som mellem Via di Porta Tiburtina og Via di Porta San Lorenzo omkranser Villa Gentili-Dominici Esquilinhøjen øst for jernbanesporene og en smule nord for den brede indfaldsvej Via Tiburtina, som føres ned i byen gennem underkørslen Via di Santa Bibiana, står midt i Den Aurelianske Bymur, delvis skjult og til dels under de moderne gaders niveau, det der er tilbage af den antikke byport Porta Tiburtina, som senere kaldtes Porta San Lorenzo, fordi vejen ud til Kirken San Lorenzo fuori le Mura gik gennem denne port.

Porta Tiburtina består idag af flere dele: en monumental Bue i travertin, som blev opført under Kejser Augustus i år 15 efter Kristus, som en vejføring gennem akvæduktbuerne, der ledte vand fra akvædukterne Aqua Marcia, Tepula og Iulia ind i dette område. Dette bygningsværk blev under Kejser Aurelian indbygget i den store forsvarsmur, som han lod opføre rundt om byen: Den Aurelianske Bymur.

Under Kejser Honorius blev Muren restaureret i år 403 og Porta Tiburtina ændrede udseende. Den blev ændret til en dobbeltport ved at der opførtes en ny Portbue med sidetårne og vinduer ud mod landskabet udenfor byen. Det er denne port, som vi dag kan se fra Via di Porta Tiburtina overfor udmundingen af den smalle gade Via Tiburtina Antica, som følger forløbet af den oprindelige gamle Via Tiburtina. Denne var en af de antikke "viae consulares", hovedudfaldsveje, som førte ud til byen Tibur (idag kaldet Tivoli).

De 2 forskellige portbuer, som samlet udgør Byporten, omtales som henholdsvis Arco Augusteo (Augustus-Buen) og Arco Onoriano (Honorius-Buen) og beskrives hver for sig nedenfor.

Oprindeligt blev Byporten under Aurelian flankeret af 2 runde, massive vagttårne, som senere er blevet erstattet af de 2 firkantede tårne, som kan ses idag. De stammer fra en restaurering, som blev bekostet af kardinalerne Antonio Carafa og Alessandro Farnese i 1586. Til minde herom blev deres våben opsat på det sydlige tårn.

Efterhånden opstod en hel række mindre bygninger indenfor Byporten og rundt om, men de blev alle revet ned i 1869. Under nogle restaureringsarbejder i 1930'erne fandt man desuden ved siden af porten rester af en en grav med en indskriftssten for en vis L. Ofilius, søn af Gaius.

Porta Tiburtina har gennem tiderne været vidne til flere voldsomme scener:
- I 410 prøvede Alariks tropper forgæves at gennemtrænge Byens forsvar på dette sted, indtil de havde held til at bryde igennem Muren ved Porta Pinciana.
- Og det var udenfor denne Port, at Cola di Rienzo om aftenen den 20. November 1347 sejrede over den romerske adelshær. Giovanni Colonna og hans fader Stefano Colonna døde under denne kamp, mens blandt andre Pietro Colonna og Giordano Orsini blev sårede og flygtede til de omliggende byer. Gregorovius berettede, at der på slagmarken lå mere end 80 adelsmænd tilbage.
- I 1407 trængte Kong Ladislao af Napoli med sin hær gennem Porten natten mellem den 17. og 18.Juni.
- Den 13. April 1498 var der ved Porten et større sammenstød mellem Orsini-familien og Colonna-familien, hvorunder de sidste kunne tage Carlo Orsini til fange.

 

ARCO AUGUSTEO

blev opført under Kejser Augustus i år 15 efter Kristus, som en vejføring gennem akvæduktbuerne, der ledte vand fra akvædukterne Aqua Marcia, Tepula og Iulia ind i dette område. Det er denne Bue, som man idag kan studere fra Via di Porta San Lorenzo.

Det er en monumental Bue i travertin, som er flankeret af flade søjler, der bærer en række indskriftsfelter adskilte af gesimser og friser. Over selv bueåbningen sidder et tyrehovede, som gav anledning til Byportens navn igennem Middelalderen: Porta Taurina eller Porta Capo de Bove. At et tyrehovede er opsat her, skyldes måske, at området heromkring engang ejedes af Statilius Taurus familien. "Taurus" betyder "tyr" og området kaldtes også Caput tauri: tyrehovedet. (Quercioli fortæller i bogen "I Quartieri di Roma, at de 2 tyrehoveder på Buen var af forskelligt udseende. Det der vendte ind mod byen var et almindeligt tyrehovede, men det, der vendte ud mod Via Tiburtina, var et magert dyr. Denne forskel fik folkeviddet til at ironisere over, at tilrejsende var magre og fattige, når de ankom til Rom, men derimod kunne forlade byen velnærede og med penge på lommen.)

På de 3 indskrifter øverst på Porta Tiburtina er der dedikationer til kejserne Augustus, Titus og Caracalla.

Øverst sidder Augustus-indskriften, der lyder: "Imp Caesar Divi Iuli F Augustus - pontifex maximus cos XII - tribunic potestat XIX imp XIIII - rivos aquarum omnium refecit" : "Kejser Caesar Augustus, søn af den guddommelige Iulius, pontifex maximus, konsul for 12. gang, tribun for 19. gang, imperator for 14. gang, genopbyggede kanalerne på alle akvædukterne". Denne indskrift sidder udfor Aqua Iulia-kanalen.

Indskriften i midten gælder Kejser Caracalla, der egentlig hed Septimius Bassianus og lod sig titulere: Marcus Aurelius Antoninus Pius Felix Augustus Parthicus Maximus Britannicus Maximus. Han lod vandet og rørføringen rense og reparere, så Aqua Marcia atter kunne bringe vand til byen. Samtidig lod han en ny ledning bygge, kaldet Aqua Antoniniana, til forsyningen af sit Thermeanlæg. Indskriften lyder : "Imp Caes M Aurellius Antoninus Pius Felix Aug Parth Maxim - Brit Maximus ponti(f)ex maximus - (aqa)m Marciam varis kasibus impeditam purgato fonte excisis et perforatis - montibus restituta f(o)rma adquisito et(ia)m fonte nov(o) antoniniano - in sacram urbem suam perducend(am) curavit" : "Imperator Caear Marcus Aurelius Antoninus Pius Felix Augustus Parthicus Maximus - Britannicus Maximus, pontifex maximus, lod - efter at have renset kilden, at have foretaget nedgravninger og tunnelføring gennem højene, at have genopbygget vandledningen , samt tilført den nye Antoninianske kilde - Aqua Marcia, som havde været ødelagt af flere katastrofer, føre ind i sin kejserlige by". Denne indskrift sidder udfor Aqua Tepula-kanalen.

Den nederste indskrift er for Kejser Titus, der i år 79 restaurerede Aqua Marcia, som var gået helt i forfald. Indskriften lyder her: "Imp Titus Caesar Divi F Vespasianus Aug pontif max -tribuniciae potestat IX imp XV cens sos VII design IIX pp - rivom aq(uae marci)ae vetustate dilapsum refecit - et aquam quae in usus esse desierat r(e)duxit" : "Kejser Titus Caesar Vespasian Augustus, søn af den guddommelige, pontifex maximus, tribun for 9. gang, imperator for 15. gang, censor, consul for 7. gang, consul designatus for 8. gang, fædrelandets fader, genopbyggede Aqua Marcia's kanal, som var faldet sammen af ælde, og genåbnede vandforsyningen, som ikke havde fungeret". Denne indskrift sidder udfor Aqua Marcia-kanalen.

Bag indskriftspladerne løb akvæduktledningerne, som tydeligt kan ses, hvis man går lidt til højre og betragter, hvorledes travertinbeklædning og kanaler træder frem fra Bymuren.

(se en tegning af Buen med indskrifter af J.B. Piranesi på http://www.romanaqueducts.info)

Fra Buens opførelse og indtil Bymurens opbygning skete der en hævning af terrænet og man kan fra denne side tydeligt se, hvor meget lavere niveauet var på Augustus' tid.

 

ARCO ONORIANO

Under Kejser Honorius blev Byporten restaureret i år 403. Samtidig blev den omdannet til en dobbeltport ved tilføjelsen af en ny portbue, som kan studeres fra Via di Porta Tiburtina. Den nye bue er højere end den gamle Augustus-Bue og "putter sig" lidt imellem de 2 massive vagttårne, som i 1586 erstattede nogle tidlgere runde tårne.

Buens facade er beklædt med travertinplader og den er forsynet med 5 mindre vinduer, hvorfra vagten havde et glimrende overblik over området udenfor.

Over vinduerne er der en høj væg, som gemmer de 3 akvæduktledninger til vandføringen af Aqua Marcia, Tepula og Iulia, som føres frem i den øverste del af Bymuren.

Under vinduerne sidder en ret udvidsket indskrift, som Roms Senat og folk opsatte til kejserne: "Victoribus ac triumphatoribus ob instauratos urbis aeternae muros portas ac turres" : "Til sejrherrerne og triumfatorerne, for at have restaureret den Evige Bys mure, porte og tårne". Herefter følger et navn, som er blevet udkradset. Det var Generalen Flavius Stiliko, som faldt i unåde og blev henrettet i 408, hvorefter han undergik en "damnatio memoriae" med sletning af sit navn alle de steder, han var nævnt. Sidst i indskriften nævnes nogle "simulacra ad perpetuitatem nominis eorum" i form af bronzestatuer, som Roms Bypræfekt Macrobius Longinianus havde ladet opsætte øverst på portkanten for at forevige kejserne Arcadius og Honorius.

(Lansford (se litt.note forneden) skriver, at indskriftsteksten ovenfor skulle være den samme som på en indskrift på Porta Maggiore: "SPQR - Impp Caess dd nn in(uic)tissimis principib Arcadio et Honorio victor (ib ac tri)umfatorib s(emper au)gg - on instauratos urbi aegternae muros portas ac turres egestis immensis ruderib ex sug(g)estione v c - (e)t inlustris com et mag utr(ius)q militiae Stilichonis ad perpetuitatem nomin(i)s eoru(m) - simulacra constituit - curante Fl Macrobio Longiniano v c p(raef urb d n m w eorum)").

Arco Onorario kan opfattes som en pendant til den såkaldte "Porta Clausa", som desværre idag findes godt skjult inde på en parkeringsplads i et ejendomskompleks bag Castro Pretorio. Det er muligt, at de 2 buer var bygget af samme arkitekt.

(se Giuseppe Vasi's radering af Porta Tiburtina)

 

Litteratur om Porta Tiburtina:
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 29.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 829.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 986.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori. ----- Rione XV - Esquilino. A cura di Sandra Vasco Rocca. 1982.
- side 66--69.
ILS = Dessau, Hermann: Iscriptiones Latinae Selectae. Chicago, Ares Publishers Inc., 1979, Vol. I-V.
- Vol I: side 26, nr.98.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.24.
Lansford, Tyler: The Latin Inscriptions of Rome : a Walking Guide. Baltimore, Johns Hopkins University Press, 2009.
- side 146-149, 252-253.
I Quartieri di Roma: una serie straordinaria di affascinanti itinerari ripercorsi lungo le strade di ieri e di oggi, tra bellezze artistiche e naturali, alla scoperta del volto antico e moderno della città. Di Giorgio Carpanet ... et al. Vol.1 - Roma, Newton Compton editori, 2006.
- side 191-195.
Quercioli, Mauro: Le mura e le porte di Roma. 2.ed. Newton Compton editori, 1993.
- side 199-202.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 309-310.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 165-167.
Info.roma: Porta Tiburtina o Porta San Lorenzo
Romasegreta: Porta Tiburtina.
Wikipedia (engelsk tekst): Porta Tiburtina.
Wikipedia (fransk tekst): Porta Tiburtina.
Wikipedia (italiensk tekst): Porta Tiburtina.

Kort over området
Fotos fra turen
Seværdigheder i området
Steder i området
Personer med tilknytning til området
Tilbage til turen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 3.2.2013 og sidst opdateret d. 4.2.2013