Denne gade, som snarere er en smal og snoet gyde, findes i kvarteret Rione XI Sant'Angelo, hvor den forbinder Via dei Funari og Piazza Lovatelli i nord med Via del Portico d'Ottavia og Largo 16. Ottobre 1943 i syd. Omtrent midtvejs er der mod øst forbindelse til sidegaden Via della Tribuna di Campitelli.
Gaden har navn efter Kirken Sant'Angelo in Pescheria, som er bygget ind i ruinerne af Portico d'Ottavia, hvis sydlige søjlegang omtrent fulgte den linie som Via del Portico d'Ottavia har idag. Her holdtes i Middelalderen og højt op i tiden fiskemarkedet Pescheria, hvorfra Kirkens tilnavn stammer.
Gadenavnet er lige så gammelt som Kirken, men gadeforløbet har ikke altid været det samme. Tidligere betegnede navnet den gadestrækning, der førte fra Piazza Giudea (der nu er forsvundet, men lå der, hvor Via del Portico d'Ottavia og Via di Santa Maria del Pianto mødes) til Marcellus-Teatret i øst - altså det gadeforløb, der også benævntes Via di Pescheria og idag kaldes Via del Portico d'Ottavia.
I området mellem Via di Sant'Angelo og Via della Tribuna di Campitelli stod i Antikken et stort Tempel for Juno Regina. Det meste af dette er forsvundet, men der findes stadig nogle få rester i kældrene på Via di Sant'Angelo's østside. Enkelte søjledele og -kapitæler kan også ses over taget i ejendommen i nr. 12.
Gadens linieføring er bestemt at Templet og af Portico d'Ottavia's vestlige søjlegang. I gadens sydlige del starter den fra indgangsområdet i den sydlige søjlegang, de ruiner der idag kan ses som Portico d'Ottavia. Efter den lille plads, hvor Via della Tribuna di Campitelli drejer fra til højre, løber Via di Sant'Angelo mod venstre op mod det vestlige hjørne af Templets forplads. Det er søjlerester herfra, som kan ses over taget i ejendommen i nr.12. Gaden fortsætter lidt længere mod vest, hvorefter den drejer i mere nordlig retning og løber i det område, der lå mellem Templets vestmur og den vestlige søjlegang. Arealet var antagelig beplantet med græs, buske og blomster, men der kan også have været en sti mellem bedene, som så senere er blevet til en gade. Det sidste stykke af gadens vestside løber langs med søjlegangen, hvoraf der dog vistnok ikke findes rester her, selvom man jo aldrig kan være sikker på, at der ikke på et tidspunkt dukker noget op under et af husenes kældre.
I Middelalderen befæstedes det nærliggende Marcellus-Teater og der opstod en del boligbebyggelse omkring dette, så meget at man taler om et helt Middelalder-kvarter. Allerede fra 1300-tallet var området desuden hjemsted for en større jødisk menighed, som endte med i 1555 efter paveligt dekret at blive lukket inde bag en mur med porte, der aflåstes hver aften, den såkaldte Ghetto. Denne enklave, som lå ned mod floden, afgrænsedes dog af den gade, som idag kaldes Via del Portico d'Ottavia, mens området nord herfor ikke indgik deri.
I Renæssancen kaldtes gaden Via della Tribuna di Campagna og i 1587 lod Pave Sixtus V den brolægge af "Messer Mario Delfino", på stykket foran juristen Luca Peto's hus og frem til bagsiden af Sant'Angelo in Pescheria.
EN TUR OP OG NED AF GADEN:
Mod nord løber tværgaden Via dei Funari og syd herfor den lille plads Piazza Lovatelli, der egentlig blot er en udvidelse af det øverste stykke af Via di Sant'Angelo in Pescheria.
På gadens venstre og østlige side - modsat Pladsen - står på hjørnet det store Palazzo Lovatelli, der er bygget i perioden 1580-1619. Det kaldes også Palazzo Serlupi Caetani Lovatelli, da det i sin tid blev opført af Gregorio Serlupi på en ejendom, der allerede i flere hundrede år havde tilhørt hans familie. Over indgangsdøren ud mod Pladsen står navnet Caetani Lovatelli. Det skyldes Grevinde Ersilia Caetani Lovatelli, der boede her i slutningen af 1800-tallet.
Bygningen på Pladsens vestside stammer fra 1500-tallet og den sydligste del af den, ud mod Via di Sant'Angelo, blev i 1764 restaureret af Luigi Vanvitelli, da der var problemer med sætningsskader. Samtidig fik facaden sit stenmønster. Bag muren ud mod gaden gemmer der sig langs det næste stykke bagsiden af Kirken Sant'Ambrogio della Massima, der har indgang fra parallelgaden Via di Sant'Ambrogio.
Palæet overfor, på gadens venstre og østlige side, er fra 1600-tallet. Indgangsportalen i nr.8 har en smuk buet kvaderstensramme. Over døren til nr.30 i ejendommen ved siden af ses et 1400-tals våbenskjold med familien Bellomini's våben. Også denne bygning er fra 1600-tallet. Længere fremme kan her skimtes nogle søjlekapitælrester fra Juno-Templet, der engang lå inde i det søjlegangsomkransede område Porticus Octaviae. Søjlerne stammer fra en renovering under Kejser Septimius Severus.
På vesthjørnet - og vor højre hånd - overfor det sted hvor sidegaden Via della Tribuna di Campitelli støder til og der nærmest er opstået en lille plads, står en bygning fra 1500-tallet. Og for enden af Pladsen står nogle mindre, sammenbyggede huse, der almindeligvis går under navnet "Torre dei Grassi", da et gammelt Tårn i 1300-tallet tilhørte Grassi-familien. Det købtes senere af Renzo Particappa og i 1481 af Ospedale della Consolazione.
cop. Leif Larsson
Til venstre for komplekset ses den smalle gyde, der leder ud gennem ruinerne af Portico d'Ottavia ved siden af Kirken Sant'Angelo in Pescheria. Kirkemuren med den lille sideindgang ses på vor venstre hånd og langs muren løber Via di Sant'Angelo videre som Via della Tribuna di Campitelli.
Litteratur om Via di Sant'Angelo in Pescheria:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 83-84.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Quattrocento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Bonifacio IX ad Alessandro VI. Leo S. Olschki Editore, 2004. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, X).
- side 379, 408.