Før de mange broer i Rom blev bygget, måtte man flere steder klare sig med at blive færget over Tiberen i en trækfærge, hvis behovet for at komme over på den modsatte flodbred var opstået.

Flere af disse trækfærger, som kaldtes "barchette", kan ses på de gamle kort og planer over Rom. De havde i sagens natur (de fastbundne ledekabler) også helt faste anløbssteder og flere af disse kendes:

Omtrent der, hvor Ponte Mazzini idag forbinder kvarteret Rione Regola med Via della Lungara i Trastevere var der på flodbredden en anløbsplads for overfarten til Via della Lungara på den anden Tiberbred, hvor anløbsstedet lå omtrent ud for den også nu forsvundne Kirke San Giacomo. (nr.5 på kortet nederst på siden), (Nollis kort fra 1748: nr.689).

Ved flodbredden i Rione Regola ses på Tempesta's kort fra 1693 den gamle Strada dell'Armata, som sammen med bebyggelsen hernede forsvandt, da Tibermurene blev bygget. Til venstre stod Kirken San Niccolò degli Incoronati ved den ligeledes forsvundne Piazza Padella, der var årsag til Kirkens andet navn San Nicola de Padella.

De smalle sidegader, som førte fra Via Giulia, bagest i billedet, og ned til flodbredden, var - fra venstre: Vicolo dello Struzzo, Vicolo della Lunetta og Via di Sant'Eligio, opkaldt efter Kirken Sant'Eligio degli Orefici. Det meste af denne sidste gade eksisterer stadigvæk, mens de 2 andre forsvandt sammen med anlægget af flodboulevarderne (her Lungotevere dei Tebaldi) og de øvrige ændringer af området.

Midt i billedet ses - oppe ved Via Giulia - haven og bygningerne ved Palazzo del Collegio Ghislieri og den lille nabokirke Spirito Santo dei Napoletani.

På den modsatte flodbred - Trasteveresiden - var færgens trækkabel fæstnet ved muren omkring Kirken San Giacomo (in Settimiano eller alla Lungara), hvortil der også var knyttet et Kloster for Augustinernonner, af Nolli på sit kort fra 1748 kaldet Monastero di Agostiniane Le Convertite. Da Lungotevere Farnesina blev anlagt i 1887, blev Klosteret revet ned, men Kirken står stadig mellem Lungotevere og Via della Lungara, hvor den har indgang i nr. 140.

Da Lungotevere Farnesina blev anlagt, blev flodlejet, der på dette sted var snævret meget ind, udvidet kraftigt og der forsvandt således et meget langt og bredt jordstykke fra hele Klosterhaven og ned til Ponte Sisto. Herved forsvandt også en stor del af Villa Farnesina's park og en lang række antikke ruiner og anlæg, som havde ligget her, blandt andet en bygning med en stor, halvcirkelrund apsis og en "cryptoporticus"; vinsælgernes mødested på Lanciani's kort (blad 20) kaldet "Schola Collegi Negotiant-Cellar-Vinar" ; samt nogle store lagerbygninger, de såkaldte "horrea".

Lidt mere historie:

På et tidspunkt i første del af 1600-tallet overgik retten til al færgefart til samme entreprenør, nemlig en viis Orazio Betti, og efter dennes død til hans arvinger. Undtaget var dog overfarten fra Ripetta.

Efterhånden som flere broer blev bygget, ophørte færgefarten lige så stille. De sidste, der var i brug, var overfarterne til La Farnesina og til Ripetta.

På kortet nedenfor ses angivet de omtrentlige placeringer af de 7 færgeoverfarter:

Litteratur om færgen mellem Vicolo della Lunetta og La Farnesina:
Colaiacomo, Claudio: Roma perduta e dimenticata. - Roma : Newton Comton editori, 2017. - (Tradizioni italiane, 257).
- side 94-95.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 64-67.
Rendina, Claudio: Guida insolita ai misteri, ai segreti, alle leggende e alle curiosità del Tevere, il fiume di Roma. Newton & Compton Editori, 2003.
- side 161, 162, 230, 233.