Indtil begyndelsen af 1900-tallet, hvor de brede flodboulevarder langs de nye Tiber-digemure blev anlagt og tankerne om at skabe en forbindelsesvej fra Piazza della Chiesa Nuova og ned til den nye Ponte Mazzini blev mere konkrete, lå der i kvarteret Rione Regola i det senere til dette formål ryddede område, som idag kaldes Largo Lorenzo Perosi, en lille plads kaldet Piazza Padella.

Det var en aflang plads mellem lave beboelseshuse fra Sen-Middelalderen og mod syd sidemuren til den lille Kirke San Nicola degli Incoronati (også kaldet San Nicolò degl' Incoronati eller San Nicola de Piazza Padella), som kendes helt tilbage til tiden før 1161, hvor den første gang omtales.

Pladsens vestside vendte ud mod nutidens Via Bravaria, der dengang kaldtes Via dell'Armata (et navn som idag benyttes om en lille tværgade længere mod sydøst). Under det, som idag er Lungotevere dei Sangallo lå tidligere den sandede flodbred, senere bebygget med en lang række mindre huse med grunde og haver ned mod Floden. Bag disse lå lidt længere mod nord en ganske lille havn kaldet Porto di Piazza Padella.

Pladsens nordside var som nævnt kantet med gamle huse og mod øst gik der ligefrem en smal "tarm" ind mellem bebyggelsen ud mod den mod nordliggende Via del Malpasso, der idag kaldes Via delle Prigioni, hvor et nyt fængselskompleks, Carceri Nuove, byggedes i 1652-1655, og endnu en gammel husrække, som på sin anden side havde en sydlig forlængelse af Pladsen ud i gaden Via della Padella, der gik op til Via Giulia ud for Kirken San Filippo Neri, hvis facade stadig kan ses på dette sted.

I 1500-tallet var San Nicola-Kirken på Pladsens sydside knyttet til familien Planca-Incoronati, hvoraf den fik sit tilnavn. Pladsen fik også dengang dette navn, men i slutningen af 1500-tallet begyndte kvarterets beboere at kalde den Piazza Padella, hvilket betyder "Stegepande-Pladsen". Måske fordi Pladsen havde en form, der kunne minde om en stegepande med et langt skaft.

Både Kirken og Pladsen havde på et tidspunkt tilnavnet "de furca", fordi der i haven til det tilstødende Kloster stadig stod de galger ("forche"), som brugte til hængning af de dødsdømte ved domstolen "Tribunale Speciale di Santa Romana Chiesa", den såkaldte "Corte Savella", som dengang lå i Via Monserrato.

IGENNEM ÅRHUNDREDERNE:

Pladsen var i Antikken gennemskåret af nogle gader, som gik ned til floden, hvor der lå nogle lagerbygninger ("horrea"). Mod nordøst lå her tilsyneladende også nogle staldbygninger, og mod nordvest i oldtiden det store væddeløbsbane Trigarium.

Den gamle gade, der i Antikken gik fra floden og mod øst, ligesom nutidens Via delle Prigioni og Via del Malpasso, fortsatte i senere tider samme forløb med netop navnet Via del Malpasso. Ved floden mundede den ud i gaden Via dell'Armata, som løb omtrent som nutidens Lungotevere dei Sangallo og Via Bravaria fra datidens Via dei Bresciani, som mod floden kaldtes Via del Gonfalone. Og videre mod sydøst som nutidens Lungotevere dei Tebaldi til den drejede skarpt mod nord og fortsatte som Via di Santa Caterina della Rota.

Omkring 1592-1603 hørte Piazza Padella til et af Roms ildeberygtede steder. Blandt andet fordi mange af byens kurtisaner på Pave Clems VIII's tid koncentreredes her.

Senere var Pladsen i mange år berygtet for sammenstød mellem bander af de romerske bøller, "i bulli", som tiltrak tilskuere fra hele området. I perioden 1890-1896 skal der iflg. Caprara (se litt.note nedenfor) have været ikke mindre end 60 af disse såkaldte "duelli rusticani" ("bondske dueller"). Her er dog tale om tal fra hele Rom og ikke blot fra Piazza Padella.