|
|
|
Santo Stefano de Ponte Se til venstre for nr. 9 på Kort over den vestlige del af Piazza Navona-Turen |
|
Denne Kirke, som blev revet ned i 1888, da den vestlige del af den brede trafikåre Corso Vittorio Emanuele II blev anlagt, lå fra før 1184 i nærheden af det sted, hvor nutidens Largo Ottavio Tassoni breder sig. Dengang løb Via dei Banchi Vecchi helt herop, hvor den fra vest mødte Via del Consolato, der dengang her kaldtes Vicolo dell'Oro. Netop på dette gadehjørne stod den lille kirke, som dengang benævntes Santo Stefano de Ponte. Første gang, man træffer Kirken nævnt i de skriftlige kilder, er i 1186, da Pave Urban III udsender en bulle, hvori han bekræfter, at Santo Stefano-Kirken hører ind under den større kirke San Lorenzo in Damaso. Tilnavnet "de Ponte" - "ved Broen" - fik Kirken, fordi den stod tæt ved Pons Aelius, den antikke udgave af nutidens Ponte Sant'Angelo. Omtrent samme forløb som nutidens Via dei Banchi Vecchi og Via del Banco di Santo Spirito, havde i Antikken den såkaldte Porticus Maximae, hvorudtil den ældste kirkebygning må have ligget. Der er fundet rester af vejbelægning lige efter gadehjørnet og Kirkens nordside, så på et tidspunkt må den være blevet bygget med indgangsparti og måske en forgård beliggende på et stykke af den gamle gade. I det kirkekatalog, som i 1192 udførtes af "Cencio Camerarius" og omtales som "Liber Censuum", er Kirkens navn stadig anført som Santo Stefano, men med tilnavnet "de Pila". Dette navn benyttes også i de følgende kataloger: Catalogo dell'Anonimo di Torino fra 1320 og Signorili's katalog fra perioden 1417-1431. (Der er dog nogle historikere, der mener, at der er tale om 2 forskellige kirker og at Santo Stefano de Pila skulle have ligget nærmere nutidens Piazza Nicosia). På et tidspunkt herefter overgik Santo Stefano-Kirken til at være en filial af den lidt højere oppe mod nordvest liggende kirke Sant'Orsola, men i 1444 overlod Pave Eugen IV den gamle kirkebygning til et lægbroderskab med navnet Confraternita dei Transalpini, altså en religiøs sammenslutning af folk, der kom fra landene nord for Alperne. I 1473 bekræftede Pave Sixtus IV denne overførsel til Broderskabet, der straks havde påbegyndt en restaurering af bygningen, som på overtagelsestidspunktet var i stærkt forfald. Efter endt ombygning genindviedes Kirken og denne gang til Lægbroderskabets beskytter, Jomfru Maria. Kirken fik herefter navnet Santa Maria dei Transalpini, men kaldtes også Santa Maria dell Quattro Nazioni, fordi både franskmænd, burgundere, folk fra Lorraine-egnen og savoiarder fra Savoyen var medlemmer af Confraternita dei Transalpini, mens tyskere og flamlændere trak sig ud og samledes i egne kirker. Senere fik Kirken andre navne og kendes mest som Santa Maria della Purificazione in Banchi. - LÆS MERE om DENNE NYERE KIRKE her!
Litteratur om Santo Stefano de Ponte |