|
|
|
|
|
Er en temmelig lang gade nord for Viminalhøjen, hvor den løber fra Via XX Settembre overfor Salita di San Nicola da Tolentino i nordvest mod sydøst over Via Modena og Via Nazionale til Piazza Beniamino Gigli og Via del Viminale i et næsten parallelt løb med Via Torino.
Gaderne i området er alle opkaldt efter store byer i forskellige egne af det Italien, der var blevet et samlet rige med Rom som hovedstad efter 1870, hvor netop højene heroppe blev udbyggede og et nyt gadenet anlagt. Hvor Via Firenze idag udgår fra Via XX Settembre, der jo allerede eksisterede her fra Antikkens tid (med navnet Alta Semita og fra 1561 til 1870 med navnet Strada Pia), lå før kvarterets udbygning Kirken San Caio, der var den ældgamle Titulus Gai ombygget under Urban VIII i årene 1623-1644. Idag ligger der her på gadehjørnet en af det nye verdslige Kongerige Italien's første ikke-katolske kulthuse: Metodistkirken "Il Tempio Metodista". Heroppe fandtes i Antikken det såkaldte "Domus Nummiorum", hvoraf man i 1629 fandt rester under udgravningerne til San Caio's fundamenter. Da denne kirke i 1885 blev revet ned, fandt man rester af et lille mithræum fra Kejsertiden og nedenunder dette rester af en offentlig bygning. Også da Metodistkirken blev bygget fandt man rester af Nummius-familiens hus og længere nede ad gaden fandt man i 1884 en indskrift til Kejser Maximian og hans "Caesar" Constantius Chlorus opstillet af bypræfekten Nummius Tuscus (302-303 efter Kristus). Rundt om Kirken San Caio lå jorder tilhørende Monastero delle Carmelitane di Santa Maria Maddalena de' Pazzi, hvor nonnerne kaldtes "Le Barberine" og jordstykket derfor "Orto delle Barberine". Dette strakte sig over Via Firenze og ned til Via Modena. På hjørnet af Via Firenze og Via XX Settembre er der i den store bygning, der huser Ministero della Difesa, rester fra et andet kloster, der lå længere mod syd: Monastero dell'Incarnazione, hvorfra den såkaldte "Scala delle Monache " med det tøndehvælvede loft stammer. På gadehjørnet overfor ligger som nævnt Tempio Metodista med en mindesten for de faldne menighedsmedlemmer i 1. Verdenskrig. I starten er Via Firenze rimelig bred, men ned mod Via Modena bliver den smallere. På det første stykke ligger på sydsiden Ministero della Difesa overfor Tempio Metodista, herefter følger på nordsiden 3 elegante beboelseshuse af "herskabs-typen", i nr.43 et hus bygget af arkitekten Felice Ravinetti for Baronesse Alice von Tauthphoeus, i nr.47 det smukt dekorerede hus, hvor arkitekten Giuseppe Sacconi boede. Nr.48 er tegnet af Giulio Podesti for Quirino Querini, der var "Kommune-Rådgiver" i 1873. Over indgangsdøren er der et sødt lille relief med to små engle, som omgivet af blomster fremviser et skilt med byggeåret: 1885. Lidt før Via Modena løb på tværs den antikke Vicus Longus, der løb op mod Vicus Portae Collinae og byporten Porta Collina. Senere udgjorde området som nævnt marker og vingårde for de nærliggende kirker og klostre, som i Renæssancen solgte ud af deres ejendom til de rige Kardinaler og adelige familier, der opførte deres pragtfulde landsteder på højene. Stykket nord for Via Firenze op til Piazza della Repubblica købtes således i 1554 af den franske Kardinal Jean du Bellay, som herpå anlagde sin villa "Horti Bellaiani". Jorden overgik efter hans død til "I Padri Certosini" ved Santa Maria degli Angeli og disse solgte den i 1593 til Caterina Nobili Sforza, der overlod den til "I Foglianti". Senere tilhørte den som nævnt Barberine-nonnerne, mens jorden sydøst for Via Nazionale ejedes af Frangipanefamilien og senere af Strozzifamilien. På hjørnet af Via Modena ligger "Palazzo di Nicola Rossi" fra 1881 og efter vejkrydset ligger ned til Via Nazionale "Palazzo Rota". Over portalen i nr.57 kan man se byggeåret: 1870. Tidligere var hovedindgangen fra Via Nazionale, men den er idag lukket. Efter Via Nazionale fortsætter Via Firenze sit løb mod sydøst. På det nordlige gadehjøne og ned ad gaden ligger den store bygning, der huser Albergo del Quirinale, bygget i 1874 af Ingeniør Partini for Domenico Costanzi, og derpå Teatro dell'Opera ned til Piazza Beniamino Gigli. Også denne bygning skyldes Costanzi, som ønskede at skabe et teater til det nye borgerskab i den nye hovedstad. "Teatro Costanzi" rejstes her i 1880 efter tegning af Achille Sfondrini. Omtrent her hvor Piazza Beniamini Gigli ligger idag, krydsedes området af en vest-østgående vej, der kom fra Viminalhøjen og gik op til byporten Porta Viminalis, vejen hed Vicus Portae Viminalis og man har udgravet rester af brolægningen herfra. Kort før dette sted lå Domus C. Julii Aviti, som man fandt rester af, da Costanzi satte sit byggeri i gang. Området hed i Antikken "Area Candida". Senere lå her Vigna dei Frangipani (1533), der i slutningen af det 17.århundrede overtoges af Strozzi-familien, som anlagde deres landsted her med en villa på det sted, hvor pladsen er idag ud til Via del Viminale, den såkaldte "Casino Strozzi". Den blev revet ned i 1870, da området blev udbygget. På Via Firenze's sydvestside helt nede ved Via del Viminale ligger en rød bygning i futuristisk stil: "Istituto di San Paolo di Torino". Litteratur om Via Firenze: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|