ANNAS ROM GUIDE
Foro di Traiano

Mere om Foro di Traiano:

I år 107 efter Kristus afsluttede Kejser Trajan krigen i provinsen Dacia, nutidens Rumænien, og besluttede at bruge det enorme krigsbytte derfra til opførelsen af et nyt Forum med tilhørende bygninger. Noget tyder dog på, at projektet allerede var påtænkt af Kejser Domitian, da man har fundet teglsten dateret under hans regime forskellige steder i området.

Det var imidlertid et meget stort og kostbart projekt, da pladsen til rådighed for et sådant anlæg var meget trang. Mod sydøst var dalen nemlig udfyldt med bygningerne fra de tidligere kejseres fora og mod nordvest afgrænsedes den af en lav højderyg, som forbandt højene Capitol (mod vest) og Quirinal (mod øst).

Trajan satte sin arkitekt Apollorus fra Damaskus på opgaven og denne lod da det meste af højderyggen grave væk, således at dalen mod nordvest udvidedes ind i Marsmarkområdet. Men også det sydøstlige område blev berørt af det store anlæg. Fra nylige udgravninger ved vi nu, at den sydvestligste af de fire exedraer i muren omkring Augustus' Forum blev fjernet for at der kunne laves en monumentalindgang til det nye kompleks. Man mener også, at der skete nogle ændringer ved Cæsar's Forum.

Med disse udvidelser var der nu fritlagt et meget stort område til byggeriet, som kom til at strække sig over de næste år, indtil selve Forum og Basilica Ulpia blev indviet den 15. januar 112. Året efter, den 18. Maj 113 kunne Trajan-søjlen derpå indvies som tiltænkt gravplads for Kejseren, der døde i år 117, hvorefter Senatet lod opstille en Triumfbue for ham på det nye Forum.

Det store Forum-kompleks, der dækkede et areal på 300x180 meter, indeholdt mange forskellige elementer: en stor åben plads på 120x90 meter, der strakte sig fra Augustus' Forum, hvor hovedindgangen lå: en stor, bred portbue i en konveks mur dekoreret med fremspringende søjler. På pladsen blev der opstillet en stor statue af Kejser Trajan til hest.

På pladsens øst- og vestside løb der søjlegange med udhuggede overliggere båret af statuer af karyatider. Disse gange udvidedes på midten af store halvcirkelformede overdækkede rum (exedra'er). Et af disse kan stadig fornemmes i den halvrunde plads, der fortsætter op i Trajan's store markedsanlæg på bakkeskråningen. Mod nord afsluttedes denne del af anlægget af en mur, der udgjorde facaden på kompleksets næste del: Basilica Ulpia.

Dette store bygningsværk dækkede et område på 180x60 meter, samme bredde som den åbne Forum-plads samt søjlegangene på begge sider. Også Basilica Ulpia havde søjlegange, således at bygningen på den lange led var inddelt i 5 skibe, et meget bredt midterskib, der var i 2 etager, og 2 smallere sideskibe i hver side. De korte sider var ligeledes forsynet med søjlegange, der i næsten hele disses længde udvidedes med 2 brede exedraer af samme størrelse som dem, der udvidede pladsens søjlegange.

Nord for Basilica Ulpia lå kompleksets tredie del: en mindre, firkantet, af buegange omgivet gårdsplads, hvori den store, næsten 40 meter høje, Trajan-søjle rejste sig. På hver side af gårdspladsen lå en lukket bygning, hvori væggene var forsynet med nicher og dekoreret med søjler. Disse bygninger husede 2 biblioteker, et for litteratur på latin og et for litteratur på græsk, den klassiske biblioteksopdeling i Antikken. Hele dette anlæg var næsten lige så bredt som resten af komplekset, ca. 180 meter, men ikke nær så langt. Det afsluttedes mod nord af en mur, der tolkes som Forum-anlæggets facade. Muren var åben ind mod gårdspladsen og sandsynligvis forsynet med en stor monumental fremskudt trappe og søjlegang som indgangsparti.

Tidligere havde man den opfattelse, at det store bygningskompleks her mod nord afsluttedes af et Tempel for Kejseren. Man kan derfor på ældre kort se aftegnet en stor aflang tempelbygning omkranset af nogle kvartcirkelformede buegange på det område, der idag optages af bygninger mellem Piazza Venezia og Via Cesare Battisti. De nyeste udgravninger har sået stor tvivl om dette, idet man istedet mener, at fundene af nogle gigantiske søjler snarere stammer fra den ovenfor nævnte monumentalindgang til anlægget og at andre dele stammer fra antikke lejlighedskomplekser. Idag arbejder arkæologerne ud fra den teori, at Trajan-Templet har ligget midt på den store åbne Forum-plads, hvor man i øjeblikket er i gang med nye udgravninger.

Ideen bag det store projekt var som ved tidligere lignende projekter naturligvis at hylde Kejseren, men udgangspunktet var anderledes. Kejser Trajan var dybest set soldat, han var hærfører, før han blev kejser, og han fortsatte - med stort held - selv at føre sine hære i de mange grænsekrige. Og det var militærets triumfer og generalens betydning, som skulle fremhæves i det nye anlæg. Derfor blev udformningen også anderledes end de tidligere kejserfora's, idet den blev hentet fra militærarkitekturen, der anvendtes når de store militære lejre blev anlagt. Lejrenes forum-anlæg afsluttedes ligesom Trajan's Forum af en basilicabygning og i tilknyttede bygninger anbragtes hærens arkiver,ligesom de 2 biblioteksbygninger i Rom sandsynligvis har huset både de omtalte biblioteker og byens arkiver og statsarkivet.

Udsmykningen i anlægget var helt i tråd med denne ideologi. Sejren over dakerne forherligedes ved opstilling af statuer af de besejrede, ved fremstilling af Kejseren som kriger, ved motivet på Trajan-søjlen, hvor det ca. 200 meter lange relief op ad søjlen beretter om krigen og relieffer på soklen viser de erobrede dakiske våben.

Byggeriet af Trajan's Forum og Basilica Ulpia var klar til indvielse den 15. Januar 112 og året efter kunne Trajan-søjlen indvies den 18. Maj 113. I år 117 døde Trajan og Kejserens aske indeholdt i en urne af guld blev indsat i et rum i søjlebasen. De jordiske rester af Trajan's hustru Plotina anbragtes også i dette kammer. Døren ind til gravkammeret kan ses i basens ene side sammen med en indskrift båret af to vingede Victoria-figurer.

Trajan's Forun blev meget beundret i samtiden for sin størrelse og sin pragt. Og denne beundring holdt sig i mange hundrede år, hvor komplekset stadig var i brug. I år 357 besøgte Kejser Constans II for første gang Rom og det fortælles, at han blev fuldstændigt overvældet af det store og pragtfulde bygningskompleks.

Starten på kejserfora'enes forfald ligger imidlertid senest i slutningen af det 7.århundrede. Under de nyeste udgravninger har man i den østlige søjlegang fundet rester af en kalkovn fra denne periode og begyndelsen af det 8.århundrede. Et vidnesbyrd om at man allerede på dette tidspunkt fjernede marmorblokke fra bygningerne i området og ved høj varme i kalkovnene omsatte stenen til kalk, som var efterspurgt til byggeri og reparation.

Under de nye udgravninger har arkæologerne dateret en reparation af marmorgulvet på Trajan's Forum til den første halvdel af det 9.århundrede. Pladsen må derfor stadig havde været i brug på dette tidspunkt.

Som det var tilfældet for hele Forumdalen har den stigende grundvandsstand på grund af de gamle drænrørs tilstopning og forfald efterhånden gjort jordbunden fugtig og besværlig at færdes i. I begyndelsen af det 10.århundrede påbegyndtes der et større dræningsarbejde, muligvis foranlediget af Prins Alberico. Efter dræningen opstod der på denne måde et velhaverkvarter i det nordlige område.

I det 11.århundrede er Forum-pladsen blevet omdannet til et lille byområde med små huse omgivet af urtehaver i et gadenet som delvist bevaredes helt op til 1932, hvor hele kvarteret blev revet ned for at fritlægge Kejserfora'ene.

I den urolige tid i det 13. og 14.århundrede, hvor Roms ledende familier ustandseligt krigedes og besatte og befæstede hele områder i byen, blev også ruinerne af Kejserfora'ene omdannet til fæstningstårne: Torre dei Conti opstod på ruiner fra Vespasian's Fredsforum og Torre delle Milizie på ruinerne af Trajan's Marked. Samtidig byggedes der nye huse nede på pladsen, beboelseshuse for små familier, beliggende i små pryd- eller urtehaver og med facader under søjlegange eller udhængende første sale.

Sådan var områdets karakter, indtil Kardinal Michele Bonelli i slutningen af det 16.århundrede påbegyndte en ny sanering af området, hvor man blandt andet hævede grundniveauet betragteligt og udgravede en del af området omkring Trajansøjlen. På resten af det sanerede område rejste der sig nu en helt ny bydel med høje beboelseshuse omkring smalle nye gader med navne som Via Alessandrina (der lå lidt anderledes end nutidens gade med samme navn), der havde navn efter Kardinal Alessandrino, som Michele Bonelli også kaldtes, Via Bonella navngivet efter stedets velgører, Macel de' Corvi, Via del Priorato, Via di Campo Carleo, Via Cremona, Via di Testa Spaccata, Contrata Fuscorum de Berta med flere.

I 1932 begyndte man at fritlægge ruinerne i området og det gamle Quartiere Alessandrino blev revet ned. Samtidig kunne man så anlægge den nye store paradegade Via dell'Impero, der idag hedder Via dei Fori Imperiali, hvorved en hel del af de udgravede ruiner atter blev overdækkede.

Idag graves der på ny i området, hvor en stor del af fortove og anlæg op til Via dei Fori Imperiali er forsvundet for at skabe en større overblik over udgravningerne, hvor ellers sammenhængende torve er gennemskåret den brede vejbane.


- Kort om Trajan's Forum - En Rundgang på Trajan's Forum -


Krabber på Trajans Forum?

Den italienske vinhandler Carlo Merolli, som er født og opvokset i Rom, skriver i sit nyhedsbrev om de omkring 1000 krabber, som fouragerer på Trajans Forum om natten, når turisterne har forladt området og der er ro og fred. Man mener, at krabberne skal være kommet til Rom med grækerne og at de lever i kanalerne med forbindelse til Cloaca Massima, som løber under Forum.

Læs Carlo Merolli's fortælling om krabben Potamon fluviatile på hans hjemmeside: http://www.carlomerolli.dk/index.php/alle-ugemails/2012/929-16012013-krabbe


Litteratur om Foro di Traiano:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 56.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 408ff.
Guida archeologica di Roma. A cura di Adriano La Regina. Milano, Electa, 2004.
- side 150ff.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti, del 4: side 34ff.
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 49, 124, 131.
Hintzen-Bohlen, Brigitte: Kunst & Arkitektur Rom. Könemann, 2001.
- side 126-129, 138-141.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 165f.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 88f.
RomArcheologica : guida alle antichità della città eterna. 3. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1999.
- side 20ff.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 242ff.
Capitolium.Org: Forum of Trajan.

Fotos fra området
Plan over rundgang på Foro di Traiano
Plan over bygninger i Forumdalen
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 18.11.2006 og sidst opdateret d. 8.9.2013