I området øst for Peterskirken opstod i perioden fra midten af 400-tallet til slutningen af 700-tallet en række kolonier og herberger for tilrejsende pilgrimme. De lå i det kvarter, der kaldes Rione Borgo, og de 4 største var : Schola Francorum, Schola Frisonum, Schola Langobardorum og Schola Saxonum eller Saxonorum, der modtog henholdsvis, frankere, frisere, longobardere og saksere (englændere).
I området lå allerede adskillige klostre med tilhørende kirker, forretninger og hvad, der ellers er brug for, når mange mennesker samles, ofte tilrejsende fra fremmede lande, der ikke kender til byen eller sproget. Her lå også nogle af de gamle herberger, kaldet "xenodochia", men for dem, der var ukendt med byens rytme og havde sproglige problemer, var det tryggere at opsøge landsmænd, der kunne hjælpe med problemer, med at finde et sted at sove, noget at spise og vise vej til de kirker, der nødvendigvis skulle besøges under en pilgrimsfærd.
Kirker og Klostre:
Den første kirke blev sammen med det tilhørende kloster bygget i 440-461 af Pave Leo I og viet til Santi Giovanni e Paolo. Den blev anlagt nord for den gamle Peterskirke, for enden af tværskibet, og forsvandt, da den nye Peterskirke blev bygget.
Det næste byggeri var antagelig Monastero di San Martino, som man kender til fra år 680, da Klosterets Abbed Giovanni blev sendt til England for at lære de angelsaksiske munke den romerske salmesang. Til Klosteret hørte også en Kirke, og begge del stod vest for den gamle Peterskirkes apsis. De blev revet ned under Pave Nicolaus V.
Det tredie kloster var Monastero di Santo Stefano Maggiore, der muligvis var grundlagt af Galla, en datter af konsulen Symmachus, som nonnekloster, men blev senere anvendt af munke. En del rester heraf findes i nutidens Kirke Santo Stefano degli Abissini, som står i Vatikanets haver bag Peterskirkens apsis.
Den næste kirke var Santo Stefano Minore også kaldet Santo Stefano de Agulia. Den blev grundlagt af Pave Stefan II i 752-757 og blev senere tilholdssted for ungarske tilflyttere og kaldet Santo Stefano degli Ungheresi. Den første ungarske konge, som var kristen, hed også Stefan og grundlagde her et herberg for sine landsmænd på pilgrimsfærd i Rom. Kirken blev revet ned under Pave Pius VI, da der skulle bygges nyt sakristi til Peterskirken.
Som man kan se, var pilgrimme af forskellige nationaliteter nu ved at samle sig i små enklaver, hvor de også byggede egne boliger, hvis de besluttede sig til at blive boende tæt ved apostlens grav. Nogle af disse grupper anlagde endog også deres egne kirkegårde. For de flestes vedkommende gjaldt det, at de små samfund modtog økonomisk støtte fra deres hjemlande, hvor de måske fik overladt huse og ejendomme, hvis afkast blev brugt til arbejdet i Rom.
De nævnes som sådanne samfund for første gang i Liber Pontificalis i biografien over Pave Leo III, der den 29. November 799 kom tilbage til Rom fra Padeborn, hvortil han var rejst for at søge støtte fra Karl den Store. Paven blev nu modtaget ved Ponte Milvio af klerke, romere - og alle "scholae peregrinorum", både Schola Francorum, Schola Frisonorum, Schola Saxonorum og Schola Langobardorum, som førte ham i triumf til Peterskirken.
1=Mura Leonine. - 2=den gamle Peterskirke. - 3=Santi Giovanni e Paolo, Kirke og Kloster. - 4=Kirken San Giustino. - 5=Kirken San Martino. - 6=Santo Stefano Maggiore,
Kirke og Kloster. - 7=Santo Stefano Minore, Kirke og Kloster. - 8=Kirken San Salvatore in Ossibus (?). - 9=Kirken San Salvatore in Terrione. - 10=Kirken Santo Zenone. -
11=Kirken San Michele. - 12= Kilde/brønd. - 13=Kirken Santa Maria in Saxia. - 14=Meta Romuli. - 15=Pons Neronianus. - 16=den gamle Kirke Santa Maria in Transpontina.
17=Castel Sant'Angelo. - 18=Pons Aelius.
Scholae Peregrinorum:
Den ældste af disse Scholae Peregrinorum var Schola Saxonum, også kaldet Schola Saxonorum, Schola Anglorum, Schola degli Sassoni eller Schola degli Angli, som blev grundlagt omkring 727 af Kong Ina, som regerede over Wessex og var på pilgrimsfærd til Rom. Her lod han bygge et herberg, som kunne huse prinser og kirkens mænd, som kom hertil. Kongen og hans efterfølgere udskrev derhjemme en skat, som skulle dække vedligeholdelsen af denne institution, som udvides med et regulært xenodochium af Offa, Konge af Mercia, samt med byggeriet af Kirken Santa Maria in Saxia. Xenodochiet blev senere i 1100-tallet ombygget til Ospedale di Santo Spirito.
Området, hvor Schola Saxonum lå, bredte sig fra Via dei Penitenzieri og mod øst til Tiberens runding. Det kaldtes Vicus Saxorum eller Burgus Saxonum - Saksernes Borg - og denne betegnelse for de nationale bosætninger gav senere navn til kvarteret Rione Borgo.
Saksernes område blev på et tidspunkt i perioden 817-824 hærget af en voldsom brand, som ødelagde deres Kirke og boliger. Pave Pasqualis I ydede de hjemløse stor hjælp i form af penge, fødevarer, tøj og træ til at genopbygge husene. Kirken kom dog først i orden i 850.
Den næste Schola, som blev bygget, var langobardernes, som rejstes på et tidspunkt før år 774. Denne Schola Langobardorum, som også fik egen kirkegård, blev grundlagt af Kong Desiderius' hustru Ansa og den bredte sig omkring Kirken San Giustino, som stod nord for forgården til den gamle Peterskirke, tæt ved den gade, der forbandt Peterskirken med Porta Viridaria i retning mod Monte Mario. Kirken forsvandt i begyndelsen af 1400-tallet og på det sted findes idag Vatikanpaladets Cortile di San Damaso.
Schola Francorum var nok anlagt omtrent samtidig med Schola Langobardorum, muligvis i midten af 700-tallet, da forbindelserne mellem Paven og frankerne var gode og Pave Stefan II i 754 kronede Kong Pipin III. Nogle historikere mener dog, at Schola Francorum er noget yngre og grundlagt af Karl den Store, da han kom til Rom i 797. Midt i bebyggelsen, der også havde egen kirkegård, stod Kirken San Salvatore in Terrione, der endnu tildels eksisterer ved nutidens Porta Cavalleggeri. Til vedligeholdelsen af denne enklave sendte kongedømmerne Frankrig, Aquitanien og Gallien hvert år en større sum penge. Schola Francorum forfaldt efter år 1300, vel fordi Paven i 1309 forlagde residensen til Avignon.
Den sidste af de første store Schola'er var Schola Frisonum også omtalt som Schola Frisonorum, som var en samling af hollandske tilflyttere i et område, grundlagt af San Bonifacio på en pilgrimsrejse i 754. Den opstod omkring Kirken San Michele, der idag hedder Santi Michele e Magno. Den lå mod syd mellem Peterskirken og Schola Saxonum.
Senere Scholae:
På et tidspunkt efter år 1000 grundlagde den første kristne ungarske konge, Stefan, et herberg - Schola Hungarorum også omtalt som Schola degli Ungheresi - for sine landsmænd på pilgrimsfærd i Rom i nærheden af Kirken Santo Stefano Minore også kaldet Santo Stefano de Agulia (se ovenfor).
Ligeledes oprettedes i 1202 en armensk koloni - Schola Armenorum også kaldet Schola degli Armeni - i Rione Borgo.
Samt på Pave Alexander II's tid - 1159-1181 - Schola Aethiopum eller Schola degli Abissini, som lå ved Kirken Santo Stefano Maggiore (se ovenfor), idag kaldet Santo Stefano degli Abissini.
En Schola, som ikke kom til at ligge i Rione Borgo:
Grækernes bosættelse i Rom, Schola Graeca, udvikledes nær Tiberen, men langt sydligere end de øvrige Scholae. Og til med på flodens modsatte side, nemlig på den flade slette nord for Aventinhøjen, der nu kaldes Piazza della Bocca della Verità. Flodbredden fik dengang navn efter beboerne og kaldtes Ripa Graeca. Mange grækere flygtede omkring 772 til Rom under ikonoklasmen og Pave Hadrian I overlod dem nu den nybyggede kirke ved flodbredden.
Litteratur om Scholae Peregrinorum:
Birch, Debra J.: Pilgrimage to Rome int he Middle Ages : Continuity and Change. Reprinted. Woodbridge, The Boydell Press, 2000. ( Studies in the History of Medieval Religion).
- side 131-133.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 191.
Colonna, Flavia: L'Ospedale di Santo Spirito a Roma : lo sviluppo dell'assistenza e le trasformazioni architettonico-funzionali. - Roma: Edizioni Quasar, 2009.
- side 7-13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori. ---: Rione XIV Borgo.
- Parte 1 / di Laura Gigli. - (1. edizione,) 1990. --- side 15, 16, 20.
- Parte III / di Laura Gigli. - (1. edizione), 1994. --- side 18, 19, 20, 73, 100.
- Parte IV / di Laura Gigli. - (1. edizione), 1994. --- side 5, 24, 25.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 13 og 14 (før de nyeste fund).
Santo Spirito in Saxia. Sivigliano Alloisi, Luisa Cardilli. (Le chiese di Roma illustrate, nuova serie, 34). Istituto Nazionale di Studi Romani. Roma, Fratelli Palombi Editori, 2002.
- side 7-13.