|
Schola Saxonum - nu forsvunden engelsk bosættelse i Rione Borgo - |
I hvert fald siden midten af 600-tallet har engelske pilgrimme søgt mod Rom, og her kunne de antagelig få husly og hjælp i nogle af de "xenodochia", som lå rundt omkring i byen og var en blanding af herberger og sygehuse. Senere kunne disse fornødenheder fås i et engelsk herberg fra omkring 750. Dette Herberg, kaldet "Schola Saxonum", blev muligvis grundlagt af Kong Ine af Wessex, da han besøgte Rom i den første halvdel af 700-tallet. Ine var Konge over de vestlige saksere i perioden 688-725, hvorefter han frasagde sig tronen og rejste på pilgrimsfærd til Rom. Vel ankommen fik han af Pave Gregor II i 728 tilladelse til at bygge et hus, som han navngav "Schola Anglorum". Navnet stammer fra de saksiske soldater, som på den tid gjorde tjeneste i Rom. Forskellige kilder omtaler dette hus, som skulle hjælpe de engelske pilgrimme med fornødenheder og undervisning. Det var beliggende tæt ved Peterskirken, på det sted hvor senere Ospedale di Santo Spirito in Sassia kom til at stå. I tilknytning til Schola Anglorum fik Kongen også lov til at bygge en lille kirke, som han viede til Jomfru Maria. Kirken blev snart kaldet Santa Maria in Saxia. En hel lille landsby opstod omkring Herberg og Kirke, mens efterhånden mange engelske tilflyttere rejste små huse i området på samme måde som tilflyttere fra andre lande gjorde det i naboområder, der kaldtes Schola Langobardorum, Schola Francorum og Schola Frisonum. 1=Mura Leonine. - 2=den gamle Peterskirke. - 3=Santi Giovanni e Paolo, Kirke og Kloster. - 4=Kirken San Giustino. - 5=Kirken San Martino. - 6=Santo Stefano Maggiore, Kirke og Kloster. - 7=Santo Stefano Minore, Kirke og Kloster. - 8=Kirken San Salvatore in Ossibus (?). - 9=Kirken San Salvatore in Terrione. - 10=Kirken Santo Zenone. - 11=Kirken San Michele. - 12= Kilde/brønd. - 13=Kirken Santa Maria in Saxia. - 14=Meta Romuli. - 15=Pons Neronianus. - 16=den gamle Kirke Santa Maria in Transpontina. 17=Castel Sant'Angelo. - 18=Pons Aelius. De mange bosættelser kaldes samlet for Scholae Peregrinorum, Pilgrimmenes "skoler". Den ældste af disse var Schola Saxonum, som også kaldes Schola Saxonorum, Schola Anglorum, Schola degli Sassoni eller Schola degli Angli, der som nævnt blev grundlagt af Kong Ina under hans pilgrimsfærd til Rom. Her lod han bygge et herberg, som kunne huse prinser og kirkens mænd, som kom hertil. Kongen og hans efterfølgere udskrev derhjemme en skat, som skulle dække vedligeholdelsen af denne institution, som udvides med et regulært xenodochium (sygehus-herberg) af Offa, Konge af Mercia, samt med byggeriet af Kirken Santa Maria in Saxia. Xenodochiet blev senere i 1100-tallet ombygget til Ospedale di Santo Spirito. Området, hvor Schola Saxonum lå, bredte sig fra Via dei Penitenzieri og mod øst til Tiberens runding. Det kaldtes Vicus Saxorum eller Burgus Saxonum - Saksernes Borg - og denne betegnelse for de nationale bosætninger gav senere navn til kvarteret Rione Borgo. Saksernes område blev på et tidspunkt i perioden 817-824 hærget af en voldsom brand, som ødelagde deres Kirke og boliger. Pave Pasqualis I ydede de hjemløse stor hjælp i form af penge, fødevarer, tøj og træ til at genopbygge husene. Kirken kom dog først i orden i 850. Kort efter blev området imidlertid plyndret under en arabisk invasion. Det lykkedes dog at redde Schola Saxonum, som fik større og større søgning til langt op i 1000-tallet. Hertil søgte både adelige, de kongelige og mange kendte englændere, når deres pilgrimsfærd bragte dem til Rom. Kilderne nævner blandt andre Kong Alfred i 854 og Kong Macbeth i 1050. I slutningen af 1000-tallet begyndte Herberg og Kirke så småt at gå i forfald. Der kom færre pilgrimme og færre indtægter. En af grundene hertil var Korstogene, der nu sendte skarer af pilgrimme til Det Hellige Land i stedet for til Rom. Desuden var der problemer med Investituren og magtkampe mellem Paverne og de tysk-romerske kejsere. Flere gange blev Rom belejeret og hærget, både under Robert de Guiscard og under Kejser Henrik IV. Og selvom Pave Calixtus II i 1119-1124 lod indvie et nyt alter i Santa Maria in Sassia, anbefalede han samtidig englænderne at drage på pilgrimsfærd til Kirken Saint David's in Wales, hvorved de kunne opnå lige så meget aflad for to rejser dertil, som for en enkelt - men jo meget længere - tur til Rom. Fra et brev, som en Peter, der var Kardinal-Diakon ved Kirken Sant'Eustachio, skrev i 1162 / 1163 til Thomas Becket, den engelske Konge Henrik II's rigskansler og ærkebiskop af Canterbury, ved vi, at Schola Saxonum på dette tidspunt var skrumpet til kun at tælle nogle få klerke. I 1198 lod Pave Innocens III det forfaldne Herberg fuldstændigt genopbygge sammen med Kirken, som han lod lægge ind under Peterskirken. Paven fik derpå i 1201 af den engelske Kong Johan uden Land overdraget området Schola Saxonum til brug for oprettelsen af et helt nyt hospital for alle i Rom. Det kom til at hedde Hospitalis Sancti Spiritus og på italiensk Ospedale di Santo Spirito in Sassia. Med overdragelsen fulgte også en "evig" ydelse til Hospitalets arbejde for de fattige og syge. I 1206 berettes der iøvrigt om en lille gruppe engelske præster, som gjorde tjeneste ved en Kirke viet til San Pantaleo, og nogle historikere mener, at den engelske menighed i Rom muligvis fik denne Kirke overdraget som kompensation, fordi de havde måttet afgive Santa Maria in Sassia sammen med hele Schola Saxonum. Vi ved ikke ret meget om denne San Pantaleo-kirke, måske har den ligget i nærheden af det sted i Rione Regola, hvor den engelske menighed senere slog sig ned. Måske har der været tale om et kapel i den San Pantaleo-kirke, der lå der hvor nu Kirken San Giovanni dei Fiorentini står. Under alle omstændigheder efterlod den ikke noget stort aftryk i menighedens historie, selvom vi kender til en indskrift fra 1243 på en af dens kirkeklokker med teksten "D. Presbiteri Angli. Anno MCCXLIII". Den engelske menighed var i 1200-tallet også knyttet til den lille Kirke Sanctissima Trinitas Scottorum, som med et tilknyttet Kloster stod ved nutidens Via Monserrato på det sted, hvor englænderne senere rejste Kirken San Tommaso di Canterbury. - Og det var her, at arven fra Schola Saxonum blev videreført.
Litteratur om Schola Saxonum: |