ANNAS ROM GUIDE

Celsi-familien

Familien Celsi stammede fra Nepi, som ligger i Viterboprovinsen nord for Rom. I hjembyen var de en fornem familie, som gjorde forretninger med romerne og også giftede sig ind i disses slægter. Det var imidlertid især under Pave Paul III (1534-1549), at Celsi-familien gjorde sig gældende i Rom.

I 1500-tallet levede en af familiens markante medlemmer, Giovanni Celsi, der fra 1534 slog sig ned i Rom, hvor familien ejede nogle mindre huse i den lille gade syd for nutidens Piazza del Gesù, der nu hedder Via Celsa. Navnet fik den netop efter Giovanni Celsi, der lod den før så smalle gade forbedre. En indskriftssten til minde om denne gerning, er desværre nu forsvundet, men heldigvis var teksten på den blevet kopieret og den lød: "Arcta fuit quondam - Celso renovata Ioane - a Celso Celsa nunc via - nomen habet - Via - Celsa" : "Den før så smalle gade blev forbedret af Giovanni Celsi, hvorfra den fik sit navn og nu kaldes Via Celsa".

Giovanni Celsi var gift med Atalante della Corbara, der som enke efter ham var værge for sine børn og kurator på ægtemagens bo.

Giovanni havde en broder ved navn Ascanio Celso og også han levede nu i Rom.

Familiepalæet Palazzo Celsi står idag med indgang fra Corso Vittorio Emanuele II nr. 18. Det blev opført i slutningen af 1500-tallet, mens facaden blev renoveret i 1678.

Celsi-familien havde store ejendomme udenfor Rom, ved fødebyen Nepi, hvor nu Farnese-familien var fyrster, der favoriserede Celsi-familien. (Pave Paul III var født Alessandro Farnese). Desuden ejede de ved Via Flaminia et stort område kaldet Tenuta Celsa, på hvilket man har udgravet talrige indskrifter relateret til den gamle romerske familie Naso, hvortil også digteren Publius Ovidus Naso hørte. Man har derfor antaget, at Ovids grav skulle findes herude og i 1674 udgravede man da også en velbevaret grav med meget smukke fresker, som man mente kunne være Ovids grav. Den blev desværre senere fuldstændigt ødelagt.

Familien indgik ægteskaber med mange af Roms betydende familier, såsom Caprancia, Benzoni, Corbara, Caffarelli og Bentivogli.

Celsi-familien havde deres gravplads i den nyopførte Kirke Il Gesù, som står ganske tæt ved familiens gamle Palæ.

Familiens våben bestod af en oval med guldbund, hvorpå der står et højt grønt træ med fuld bladkrone.

Af medlemmer af Celsi-familien, som vi kender til, var blandt andre:

Laurentio Celso (Lorenzo Celsi) som i 1416 beneævnes som værende fra kvarteret Rione Ponte.

Iacobus de Celso, der i 1502 var gift med en vis Faustina. Måske den samme som den "Iacobi q. Serdominici Celsi de Nepe", der var omtalt i 1517.

Giovanni Celsi, broder til Ascanio og Agostino Celso og født i 1490'erne, slog sig fra 1534 ned i Rom, hvor familien ejede nogle mindre huse i den lille gade syd for nutidens Piazza del Gesù, der nu hedder Via Celsa. Navnet fik den netop efter Giovanni Celsi, der lod den før så smalle gade forbedre. En indskriftssten til minde om denne gerning, er desværre nu forsvundet, men heldigvis var teksten på den blevet kopieret og den lød: "Arcta fuit quondam - Celso renovata Ioane - a Celso Celsa nunc via - nomen habet - Via - Celsa" : "Den før så smalle gade blev forbedret af Giovanni Celsi, hvorfra den fik sit navn og nu kaldes Via Celsa".
Giovanni Celsi var fra 1550 som mere end 50 år gammel blevet gift med Atalante della Corbara, der som enke efter ham var værge for sine børn og kurator på ægtemagens bo. Ægteparret fik hurtigt mindst 5 børn: sønnerne Celso, Lorenzo, Francesco og Orazio, samt datteren Isabella. Giovanni Celsi døde omkring 1559-1560. (4)

----- Celso Celsi / Celsus de Celsis, nævnes i 1570 som broder til Lorenzo Celsi. De var begge sønner af Giovanni Celsi og Atalante della Corbare og desuden brødre til Francesco, Orazio og Isabella Celsi. Celso blev soldat og fulgte Prins Alessandro Farnese til Flandern, hvor denne var Guvernør, mens Celso gjorde karriere og blev Løjtnant og senere Oversergent i Ungarn (måske i 1595). Han døde omkring år 1600 (4).

----- Laurentius Celso / Lorenzo Celsi, nævnes i 1570 som broder til Celso Celsi. De var begge sønner af Giovanni Celsi og Atalante della Corbare og desuden brødre til Francesco, Orazio og Isabella Celsi. Lorenzo gjorde karriere indenfor Kirken, hvor han først blev præst, senere kom til Vatikanet og i 1567 blev Apostolsk Protonotar samt fik overdraget andre betydningsfulde hverv. Også hvervet som Guvernør over Perugia tilfaldt ham i 2 år fra slutningen af 1577, samt andre steder. Han endte som Biskop i Castro i 1591 og døde omkring 1603. (4)

----- Francesco Celso, søn af Giovanni Celsi og Atalante della Corbara og broder til Celso, Lorenzo, Orazio og Isabella Celsi. Han fik allerede som barn tildelt hvervet som Kannik i Peterskirken. Det var i 1561 og han var antagelig født i sidste del af 1550'erne. Nogle år senere afgav han i 1584 denne plads til lillebroderen Orazio. Francesco Celsi døde i "Casa al Gesù" (må være Casa Professa, beliggende syd for Kirken) den 21. November 1597. (4)

----- Orazio Celso, søn af Giovanni Celsi og Atalante della Corbara og broder til Celso, Lorenzo, Francesco og Isabella Celsi. Han lader til at være født i sidste del af 1550'erne og blev tiltænkt et liv i Kirken, hvor han blev præst og i 1584 overtog storebroder Francesco's hverv som Kannik ved Peterskirken. Derudover udførte han betroede hverv for Kardinal Farnese i perioden 1585-1586 og endte i 1590 som Biskop i Melfi. Orazio Celsi døde i 1592 og modsat andre familiemedlemmer blev han begravet i slægtens oprindelsesby Nepi. (4)

----- Isabella Celsi, datter af Giovanni Celsi og Atalante della Corbara og søster til Celso, Lorenzo, Francesco og Orazio Celsi. Isabella var født i perioden 1550-1560 og blev omkring 1575 gift med den adelige romer Domenico Capranica, med hvem hun fik sønnen Bartolomeo Capranica. I 1599 døde Isabella's ægtemand, men i 1603 arvede hun alt fra sine afdøde brødre, en arv hun efter sin egen søns tidlige død testamenterede til barnebarnet Angelo Capranica. Isabella døde i 1621 og blev begravet i familiegraven i Kirken Il Gesù. (4)

---------- Bartolomeo Capranica, søn af Isabella Celsi og Domenico Capranica, født efter 1575, blev gift med Dianora Celsi, en datter af moderens slægtning Ortensio Celsi. Sammen fik parret sønnen Angelo Capranica, der endte med at arve den romerske Celsi-families jorder og formue. (4)

Ascanio Celso, broder til Giovanni og Agostino Celsi fik tjeneste hos Kardinal Alessandro Farnese og i 1550 fungerede han som dennes "conclavista" (hjælp under Konklavet). Senere blev han Kammerherre hos Pave Pius IV. Han døde muligvis i 1564. Han var fader til sønnen Ortensio Celso, født omkring 1550. (4)

----- Ortensio Celsi, søn af Ascanio Celsi, blev født omkring 1550 og levede i familiepalæet i Rom. Han beklædte flere betydningsfulde hverv idenfor Roms Kommune, blandt andet som Conservatore i April kvartal 1585. Han var Leder ("Guardiano") af Lægbroderskabet Arciconfraternita del Gonfalone i 1622. Ortensio var gift med Porzia Monaldeschi og fik med hende datteren Dianora, som senere blev gift med sin grandfætter Bartolomeo Capranica. Ortensio var tilsyneladende også fader til den senere Kardinal Angelo Celsi (født ca. 1600) . (4)
Andre tillidshverv: Ortenzio Celsi var i Januar kvartal 1575 valgt til Caporione for kvarteret Rione Pigna. I April kvartal 1585 var han udnævnt til Senator og stadig omtalt som værende fra Rione Pigna. I Januar kvartal 1596 var Ortenzio igen valgt til Caporione for Rione Pigna. I Juli kvartal 1602 var Ortenzio Celsi di Pigna igen udnævnt til Senatore og det samme gjaldt for Januar kvartal 1616. Om der er tale om den samme Ortenzio / Hortensius som nedenfor vides ikke. (1)
Hortensius Celsus / Ortensio Celsi, nævnes i 1610 som advokat ved kirkeretten ("uditore di Rota"). Han købte Caetani-familiens hus og lod det restaurere til brug som familieresidens. Der er måske tale om den samme Hortensius / Ortenzio som ovenfor. (1)

------------ Dianora Celsi, datter af Ortensio Celsi og Porzia Monaldeschi og født sidst i 1500-tallet, blev gift med sin grandfætter Bartolomeo Capranica, en søn af slægtningen Isabella Celsi. Sammen fik de sønnen Angelo Capranica, født ca. 1604 eller 1605. Dianora døde i 1630. (4)

------------ Angelo Celsi, søn af Ortensio Celsi og Porzia Monaldeschi, blev født i Rom omkring år 1600 og kom til at gøre karriere indenfor Kirken. Han studerede kirke- og civilret og kom til at virke ved kirkedomstolene. I 1644 blev han udnævnt til Sekretær for Kardinal-kollegiet og han var "Auditore" ved Domstolen Sacra Rota i 1645. Den 14. Januar 1664 blev Angelo Celsi udnævnt til Kardinal ved Kirken San Giorgio in Velabro. Han deltog i 2 konklaver, det i 1667, hvor Pave Clemens IX blev valgt, samt det i 1669-1670, hvor Pave Clemens X valgtes. Den 6. November 1671 døde Angelo Celsi. Han blev begravet i familiegraven i Kirken Il Gasù ("Santissimo Nome di Gesù"). (4)

Agostino Celso, der var broder til Giovanni og Ascanio Celsi og født i Nepi omkring 1506, kom i Farnese-familiens og Den Franske Konges hærtjeneste. Han døde den 20. Oktober 1558 og broderen Giovanni lod i Palazzo Comunale i Nepi opsætte en mindeplade, som stadig kan ses. (4)

Ioannis Augustinus Celsi de Nepe fra 1567 (= Giovanni Agostino Celsi).

Regolo Celso var i 1588 entreprenør i Rom og forpagtede et område med huse og stalde i kvarteret Rione Monti, beliggende mellem Andrea Bacci's vingård og en vingård tilhørende nonnerne ved Kirken San Sisto. Området fandtes på nutidens Monte Magnanapoli. (2)
Den 1. Februar 1588 fik Regulus Celsus sammen med 2 andre arkitekter, Iacobo della Porta (Giacomo della Porta) og Mattheo de Castello, af Pave Sixtus V til opgave at nivellere Via della Consolazione og Via della Curia ("ad ponendum in plano viam que tendit a Capitolio versus Consolationem"). (3)

Celso Celsi som i Oktober kvartal 1593 var valgt som Priore dei Caporioni (leder af kvartersmestrene) og angivet som værende fra Rione Pigna. I Juli kvartal 1596 var samme herre fra Rione Pigna udnævnt til Senatore. (1)

Giovanni Celsi, som i April kvartal 1608 var valgt til Caporione for Rione Pigna. (1)

Francesco Celsi der i Oktober kvartal 1615 var Caporione for Rione Pigna. (1)

Paolo Pietro Celsi, som i Juli kvartal 1622 var Caporione for Rione Pigna. (1)

Fabio Celsi, som havde en mængde tillidshverv for forskellige af byens kvarterer i midten af 1600-tallet: først valgt som Priore dei Caporioni i Oktober kvartal 1631 med tilføjelsen "fra Pigna", derpå udnævnt til Conservatore i Juli kvartal 1634 og benævnt "fra Ripa", og bestridende samme hverv i Januar kvartal 1639, denne gang som værende fra Rione Colonna. Igen valgt til Caporione i Juli kvartal 1641 for Rione Pigna.
I Januar kvartal 1646 var Fabio Celsi fra Pigna udnævnt til Conservatore, mens han i Januar kvartal 1648 var Caporione for Rione Pigna.
I de følgende mange år fungerede han som udnævnt Conservatore i forskellige kvartaler med forskellige stedsbetegnelser: I Juli kvartal 1650 benævnt "di Campitelli", i April kvartal 1653: "di Pigna", i Januar kvartal 1656 uden stedsangivelse, i Oktober kvartal 1658: "di Pigna", i Oktober kvartal 1660 uden stedsangivelse, i Januar kvartal 1663: "di Campo Marzio", i Januar kvartal 1664: "di Pigna", i Juli kvartal 1666: "di Campo Marzio", samt i Januar kvartal 1678: "di Monti". (1)
I betragtning af den lange periode - fra 1631 til 1678 - kan der måske godt have været tale om flere personer med navnet Fabio Celsi. Desuden kan familien have haft flere grene, som boede i forskellige kvarterer.

Celsi-Familien uddøde før 1746, vist allerede i slutningen af 1600-tallet.

 

Litteratur om Celsi-familien:
Amayden, Teodoro: La Storia delle Famiglie Romane. Ristampa fotomeccanica, Arnaldo Forni Editore, 1979. Oprindelig udgivelse: Roma, Collegio Araldico. Bd.1-2 i ét bind.
- side 294-295.
(1) De Dominicis, Claudio: Membri del Senato della Roma Pontificia. Roma, 2009.
- side 301 = index, samt flere sider.
(2) Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, e notizie intorno le collezioni romane di antichità. Roma, Edizioni Quasar.
Volume Quarto: 1566-1605. 1992. ------- Side 149.
Le strade di Roma / Claudio Rendina e Donatella Paradisei. - Roma : Newton & Compton Editori, 2004.
- Volume Primo: A-D. ---- side 351.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 215.
(3) Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Cinquecento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Giulio II a Clemente VIII. Leo S. Olschki Editore, 2008. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, XII).
- side 366.
(4) Gente di Tuscia: Celsi - famiglia.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 25.7.2024 og sidst opdateret d. 30.7.2024