|
|
|
|
|
Præsten Johannes omtales flere steder i Pave San Marcello's levnedsbeskrivelse og han hjalp Pave Marcellinus (296-304) med at hjælpe, trøste og begrave de mange kristne martyrer, som under Diocletian's store kristenforfølgelser blev dømt til tvangsarbejde ved opførelsen af det store termeanlæg Diocletian's Termer på Esquilin. Johannes var søn af den romerske matrone Lucina, som også deltog i hjælpearbejdet både under Pave Marcellinus og hans efterfølger Pave Marcellus I (308-309). Legenderne fortæller, at Johannes og Pave Marcellinus sørgede for at begrave asken og ligene af de 120 kristne soldater, som sammen med deres officer Maximus var blevet dømt til at arbejde i den store grusgrav i nærheden af rigmanden Trason's ejendom ved Via Salaria for at forsyne termebyggeriet med sand og grus. I denne grusgrav brændtes talrige soldater levende, fordi de kom for at besøge deres fængslede officer og herunder lod sig omvende til Kristendommen, og derfor blev Maximus og hans 120 soldater halshugget. Johannes og Marcellinus bragte lig og aske ud til det sted, der kaldtes "Clivum Cucumeris", som man mener lå omkring nutidens Via Bertoloni ude bagved Villa Borghese ved Via Salaria Vecchia. Legenderne beretter også om, hvorledes Johannes om natten sammen med Trason hentede soldaterne Papia og Mauro's lig og bragte dem til begravelsespladsen ved Via Nomentana "ad Nimphas beati Petri", som kaldes Cimitero Maggiore, hvor man senere har fundet både indskrifter og malerier, som bevidner den historiske eksistens af disse personer og begravelser. Og stadig sammen med Trason sørgede Johannes for den 28.november at begrave den gamle Biskop Saturninus og Diakonen Sisinnius, som var blevet halshugget ved den 2.milepæl på Via Nomentana. Trason og Johannes flyttede denne gang ligene til Trason's ejendom ved Via Salaria, hvor de blev begravet. Johannes og Marcellinus sørgede ifølge legenderne for at begrave andre 270 martyrer, der måske ligeledes var soldater, der dømtes til martyriet i grusgraven og blev massehenrettet ikke langt fra termebyggeriet udenfor Porta Salaria i Circo di Flora ved Horti Sallustiani. Også her foregik begravelsen ved Clivum Cucumeris. Også Diakonen Cyriacus, som i 305 sammen med en masse hjælpere, blandt andre Largus og Smaragdus, blev halshugget på det første stykke af Via Salaria, blev begravet af Johannes, hans moder Lucina og Biskoppen Marcellus, som den 8.august bragte ligene til en begravelsesplads ved Via Ostiensis. En anden af Cyriacus' hjælpere, Crescentianus, blev dræbt ved Clivus Ursus nedenfor Palatinerhøjen og af Johannes begravet ved grusgraven på Trason's ejendom ved Salaria Vetus. Senere flyttede han imidlertid liget ud til begravelsespladsen ved Via Ostiensis. Tilsidst blev Præsten Johannes selv anklaget og led martyrdøden og hans moder Lucina sørgede sammen med Pave Marcellinus for hans begravelse på samme sted ved Clivum Cucumeris, hvor han selv havde begravet så mange andre martyrer. Senere blev også Lucina selv begravet her.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|