Eusebius var et meget almindeligt navn i Senantikken og der findes 42 saligkårede og helgener, der bærer dette navn. De kan derfor let forveksles og deres historier er da også nogle gange blevet rodet sammen.

Den Sant'Eusebio, det her drejer sig om, er den Eusebius, som ifølge legenden boede i et hus på Esquilinhøjdedraget i Roms nordøstlige udkant (ved nutidens Piazza Vittorio Emanuele II) og omkring år 353 her led sultedøden på Kejser Constantius II's befaling.

Vi kender ikke hans fødselsdag eller -år, men antager, at det har været omkring 319, altså kort efter, at Kejser Constantin den Store i Milano i 313 havde udstedt det edikt, der gjorde Kristendommen til en tilladt religion i Romerriget. Eusebius er således vokset op i en tid uden forfølgelser af de kristne og en tid, hvor Kristendommen udviklede sig hurtigt, hvor der blev bygget kirker på Kejserens ejendomme i byens udkanter, og hvor de kristne frit kunne bekende deres religion.

Det blev til gengæld også en tid, hvor de kristne havde voldsomme diskussioner om den rette udlæggelse af de hellige skrifter. Præsten Arios havde allerede tidligt udkastet idéen til en teologisk retning, som kom til at bære hans navn: Arianismen. Han hævdede," at alt andet end Gud selv er skabt af intet ved hans frie viljesbeslutning". Dette gjaldt også "Logos, Guds Søn, som dermed "ikke er af samme væsen som Faderen"". Trods modstand vandt idéen megen tilslutning og selvom Arios blev ekskommunikeret ved en synode i 319, var Arianismen stadig meget udbredt. Så udbredt, at problemet blev taget op på koncilet i Nicaea i 325, hvor Athanasios talte imod den.

Eusebius voksede altså op i denne brydningstid og blev præst i den romerske menighed. Hvordan han tilbragte sin første ungdom, ved vi ikke, men han har sikkert været meget påvirket af diskussionerne om den rette lære. Og han tog selv stilling og blev modstander af Arianismen.

I 350 blev Constantin den Store's sidste søn Constantius II enekejser efter sine brødres død. Og han var stor tilhænger af Arios' teorier.

I 352 blev Liberius Pave og han vovede ikke at sætte hårdt ind mod Kejserens favorisering af det, som andre mente var kætteri. Diskussionerne blussede op igen og Præsten Eusebius bebrejdede Paven Liberius dennes eftergivenhed overfor Kejseren og overfor Arianismen.

Det blev nu Kejseren for meget og han beordrede Eusebius arresteret og lukket inde i sit eget hus i husarrest i et ganske lille værelse. Her sad han i syv måneder og det fortælles, at han til sidst led sultedøden omkring den 14. August i år 353. Han led altså martyrdøden for sin tro - ikke forfulgt af folk, der ønskede den gamle romerske religion bevaret, men af en kristen kejser! --- Dog mener man idag, at denne dramatiske historie ikke har noget på sig. Der kan her være tale om en sammenblanding af forskellige historier om de mange gejstlige ved navn Eusebius - f.eks. Sant'Eusebio di Vercelli (der levede en tid i Rom og bekæmpede Arianismen, hvorefter han i nogle år blev sendt i eksil) og Sant'Eusebio Papa (der døde i eksil, blev begravet i San Callisto og fejres den 17.August).

Dog lader det til at være rigtigt, at der i midten af det 4.århundrede i Rom levede en kristen ved navn Eusebius. Og hans hus befandt sig, som ovenfor nævnt, på Esquilin og det er muligvis rester af dette, som er fundet under Kirken Sant'Eusebio ved Piazza Vittorio Emanuele II. Nogle overleveringer fortæller også, at Eusebius havde indrettet en lille huskirke i sit hus, en titulus, og at Pave Liberius efter hans død lod denne indrette til en rigtig lille kirke. Kirken blev senere ombygget og er stadig viet til martyren Sant'Eusebio.

Eusebio blev begravet i Calixtus-katakomben ved Via Appia. Det fortælles, at det var præsterne Gregorio og Orosio, der stod for dette, og at de satte en lille indskrift over hans grav med teksten: "Eusebio homini Dei" ("For Eusebio, Guds mand").

Sant'Eusebio di Roma kaldes nogle gange også Sant'Eusebio Prete ("Præsten Sant'Eusebio"). Han fejres den 14. August. Helgenens relikvier kan ses under højalteret i Kirken Sant'Eusebio sammen med relikvierne af Orosio, Paolino og Vincenzo.

Litteratur om Sant'Eusebio di Roma:
Sicari, Giovanni: reliquie Insigni e "Corpi Santi" a Roma. Monografie Romane no. 12. A cura dell'Alma Roma, 1998.
- side 52-53.
Santi e Beati: Sant'Eusebio di Roma.