|
|
|
Sant' Eusebio - Kirke Mere om Kirken Sant'Eusebio |
|
Kirken Sant'Eusebio, der ligger ved Piazza Vittorio Emanuele II, i nr. 12A, skal ifølge traditionen være bygget over martyren Eusebius' hus. Legenden fortæller, at Eusebius prædikede mod arianismen og derfor blev dømt til sultedøden i sit hjem af Kejser Constantius II i midten af det 4.århundrede. Kort efter skal Pave Liberius have omdannet dette til en lille Kirke, en titulus kaldet Titulus Eusebii. Kirken er måske således den ældste Titulus-Kirke i Rom, hvor denne type kirker netop opstod i 300-tallet. For eksempel: Titulus Aequitius, Titulus Lucinae, Titulus Anastasiae, Titulus Fasciolae, Titulus Clementis, Titulus Pudentis, Titulus Crescentiana og andre. Under Kirken har man fundet rester af et hus fra Antikken, med forskellige ombygninger foretaget i det 4.-5.århundrede. Disse fund underbygger antagelsen af Sant'Eusebio som en af de ældste Titel-Kirker i Rom. Og som sådan var den meget søgt og med i Pave Gregor I's liste over "stations-kirker", det vil sige de kirker, som Paven regelmæssigt besøgte for at holde messe. Første gang, man hører om Kirken, er i en indskrift fra 474, som blev fundet i Santi Marcellino e Pietro-katakomben. Heri omtaltes en "clericus" ("klerk") ved Titulus Eusebii. En samtidig graffiti lød således: "Olympus lector de (Domenico) Eusebi". Den første Titel-Præst var en vis Valentino, som beklædte dette embede fra 492-494. (En liste over Titel-Kardinaler kan ses på denne side i Wikipedia) Desuden opregnedes Kirken blandt deltagerne i det romerske synode i 499. ("Pascasius Presbyter tituli Eusebii subscripsi, Valentinus Presbyter tituli Eusebii subscripsi, Stephanus Presbyter tituli Eusebii subscripsi" ("Præsten Pascasius, Præsten Stephanus og Præsten Valentinus (og muligvis også en "Probianus Presbyter") fra Titulus Eusebii underskrev (dette dokument" = synodens beslutninger). I 750 Blev den gamle Kirke restaureret af Pave Zacharias og dette gentog sig flere gange i de følgende århundreder: under Pave Hadrian I (772-795), Leo III (795-816) og Gregor IV (827-844). I 1238 var Kirken blevet så ødelagt, at den måtte genopbygges eller ligefrem ombygges og Pave Gregor IX viede den derpå til helgenerne Eusebio og Vincenzo. Til minde herom opsattes en sten på Kirkens gamle facade, på højre side af indgangsdøren. (se foto). Af denne bygning er der næsten intet tilbage idag, bortset fra klokketårnet. Den havde 3 skibe, der var adskilte af 14 søjler i forskellige marmortyper, som var genbrug fra antikke monumenter. En triumfbue båret af 2 hvide marmorsøjler. Et "schola cantorum" (et adskilt rum foran alteret, hvor munkene havde ders pladser, måske i stil med det, som man i dag stadig kan se i San Clemente), også i marmor. Højalteret var hævet 6 trin over gulvet og heroppe stod et tabernakel, båret af 4 genbrugssøjler. Muligvis var den gamle apsis kortere og halvcirkelformet. Væggene var udsmykket med fresker med scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Og gulvet har sandsynligvis været cosmatisk arbejde, hvori der var anbragt gravsten. Et sidealter til højre var viet til San Benedetto, mens et tilsvarende i venstre side var viet San Leo Papa. Allerede i 1289 overlod Pave Nikolaus IV ansvaret for Kirken til Celestiner-Ordenen, som var blevet stiftet i 1248 af Pietro di Morrone, som blev den næste Pave i 1294 med navnet Celestino V. I kirkekataloget fra Torino, ca.1320, er Kirken opført således: "Ecclesia Sancti Eusebii titulus presbiteri cardinalis habet fratres ordinis Sancti Petri de Morrone XXV" : "Kirken Sant'Eusebio, der er titulus for en Kardinal-Præst, har 25 brødre af San Pietro di Morrone's Orden (tilknyttet)". I 1332 blev en vis Joannes Pauli Capoccius begravet under de gamle cosmatiske kirkegulv, der senere blev fjernet. (Læs mere om den nu forsvundne gravsten her) I 1447 betalte munkene 150 fioriner til en vis Messer Antonello d'Albano for reparationer i Kirken og i 1453 lod de isætte glasruder i både Kirke og Klosterets refektorium. Dette sidste skete, mens Sixtus IV var Pave, og er muligt, at han havde særlig interesse i Kirken og Klosteret, hvor han også lod indrette et af de første trykkerier i Rom, bestyret af Georg Laner. Under Titel-Kardinalen Antonio Carafa (1568-1578) måtte det gamle gulv fjernes og niveauet blev muligvis løftet lidt, da det nye gulv blev lagt. I 1588 lod munkene Kirke og Kloster restaurere. Til minde herom opsatte de en indskriftssten i klostergården. Fra denne tid stammer også korstolene og læsepulten i nøddetræ. Samt nogle malerier i koret. Til Jubelåret 1600 lod munkene arkitekten Onorio Longhi bygge et nyt højalter. Man mener også, at Kirkens tidligere lille runde apsis nu blev revet ned og det nuværende rektangulære rum opført i stedet. I de følgende århundreder var Kirken blandt Roms betydningsfulde, 2 senere Paver var Titel-Kardinaler her: Paul V, der blev Pave i 1605, og Innocens X, som blev Pave i 1644. I 1711 blev der foretaget en række ombygninger af Kirken. En mindeindskrift herom står på Kirkens facade, der blev helt nyopført ved denne lejlighed. Det var arkitekten Carlo Stefano Fontana, der stod for projektet, hvor den tidligere enkle teglstensfacade (med 5 buer i søjler uden nogen form for dekoration nederst og to etager med enkle vinduer, små og kvadratiske over de 4 yderste buer, og buede og lidt højere over en smal pyntefrise foroven, under et teglstenstag på tværs foran den trekantede gavl af hovedskibet) blev påsat ny facade med brede, flade søjler mellem de 5 indgangsbuer og en førstesal med høje vinduer under trekantede gavlfelter og statuer på tagkanten. I 1750-1759 lod Titel-Kardinalen Enrico Enriquez Kirkens indre ændre fuldstændigt. Projektet blev lagt i hænderne på Niccolò Picconi, der udsmykkede vægge, buer og de flade søjler mellem skibene med rammer i stuk, der er malet i hvidt elller forgyldt. Samtidig blev loftet udsmykket med en fresko af Raffaello Mengs. Celestinerne havde ansvaret for Kirken indtil 1810, hvor Ordenen opløstes. Herefter overdrog Pave Pius VII den i 1820 til Jesuiterne. Denne Orden passede Kirken og Klosteret, hvor der undervistes i Sant'Ignazio di Loyola's principper, indtil 1870.
---------- Kort om Kirken Sant' Eusebio ----------- En Rundgang med fotos i Kirken Sant' Eusebio ---------- ---------- Plan over Kirken Sant' Eusebio ---------- Flere fotos fra Kirken Sant' Eusebio ----------
Litteratur og links om Kirken Sant'Eusebio:
|