Jacopo Del Duca var født i Cefalù på Sicilien omkring 1520 og han døde her eller i Messina på et tidspunkt mellem 1601 og 1604.

Som ung drog han til Rom, hvor man ved at han opholdt sig i 1542, hvor han arbejdede i værkstedet hos Raffaele da Montelupo. Dette lå tæt på Michelangelo's værksted og man udførte her også nogle arbejder for ham, ifølge arbejdsbøgerne var det netop Jacopo, som dette år udhuggede nogle udsmykningsdele, som blev opsat på Gravmælet for Pave Julius II i San Pietro in Vincoli. Michelangelo blev så begejstret for den unge mand og hans håndværk, at han knyttede ham til sit eget værksted som elev, og det fortælles at han foretrak ham for sine øvrige elever. Efterhånden udviklede de også et tæt venskab og deres samarbejde i de næste 20 år var så perfekt, at Jacopo Del Duca efter Michelangelo's død kunne føre de påbegyndte værker videre i hans ånd.

Jacopo bosatte sig i kunstnerkvarteret omkring Trajansøjlen, her havde Michelangelo et hus i Via Macel' de' Corvi tæt på kirken Santa Maria di Loreto og her bagved boede også Jacopo's onkel, præsten Antonio Lo Duca, som i en årrække var kapellan ved den samme kirke, som forøvrigt også blev restaureret af Jacopo. Både Jacopo og hans broder Ludovico nævnes da også i dokumenter angående broderskabet "La Pia Confraternità dei Fornai in Santa Maria di Loreto al Foro Traiano", her med tilnavnet "Siciliano" ("fra Sicilien").

Også Raffaele da Montelupo's værksted lå i nærheden.

I de mange år, hvor Jacopo Del Duca arbejdede under Michelangelo, udførte han flere skulpturer, som Michelangelo havde tegnet, og han deltog i flere af dennes store værker i Rom, blandt andet i dekorationen af Porta Pia i 1561, hvor han af en stor kapitæl til en antik søjle fundet ved Kardinal Della Valle's palæ udhuggede en gruppe med 2 engle holdende Pave Pius IV's våben. Det fortælles, at denne skulptur behagede Paven så meget, at han af Michelangelo fik oplyst kunstnerens navn, og disse to ting til sammen fik ham til at tænke på den gamle præst Antonio Lo Duca og hans arbejde for en kirke viet til Ærkeenglene. Jacopo havde derfor en stor del i at hans onkels drøm kom til at gå i opfyldelse.

At det blev "I Padri Certosini", Karteusermunkene, som kom til at overtage ansvaret for Kirken Santa Maria degli Angeli, var til dels også Jacopo's skyld. Han opholdt sig nemlig på den tid for en kortere periode i "La Certosa di Trisulta", hvor han udførte et marmorrelief. Her fortalte munkene ham om en gammel tilladelse, de havde fra Pave Urban V i 1370, der gav dem ret til at bygge et kloster i Diocletian's Termer. De havde til dette formål modtaget en stor pengegave, men senere blev beslutningen om byggeriet ændret, så de i stedet kom til at genopbygge klosteret ved Kirken Santa Croce in Gerusalemme. Jacopo fortalte sin onkel om den gamle tilladelse og Antonio Lo Duca berettede det for Paven, som havde bedt ham om at finde en religiøs orden, som kunne og ville påtage sig at passe den nye Kirke. Således endte den gamle tilladelse med at blive ført ud i livet.

Efter Michelangelo's død i 1564 videreførte Jacopo mesterens værker: Kirken Santa Maria degli Angeli på Esquilinhøjen samt det tilstødende Karteuserkloster: "La Certosa". I Kirken lavede han den "indramning", som findes omkring Kardinal Francesco Alciati's gravmæle, efter en tegning af den afdøde kunstner. Og muligvis er det også Jacopo del Duca, som har lavet gravmælet på den modsatte side. Da hans onkel døde, omtrent på samme tid som Michelangelo, bekostede Jacopo hans begravelse og udfærdigede en gravsten, som blev nedfældet i Kirkens gulv foran det daværende højalter. Den er desværre forsvundet idag, men teksten er blevet kopieret og et maleri heraf er opsat på væggen i Kirken. Den ender med ordene "Jacobus Duca pronepos ex testamento haeres posuit".

I Kirken byggede han også "Cappella del Salvatore" for onklens gode ven og trofaste støtte, præsten Matteo Catalani.

Senere udførte Jacopo Del Duca også selvstændige arbejder: Elena Savelli's grav i Kirken San Giovanni in Laterano i 1570, hvor hans måde at fremstille den afdøde i halvbuste blev efterlignet i mange gravmæler i 1600-tallet. På Museo Nazionale i Napoli findes et stykke fra en monstrans fra Santa Maria degli Angeli. Den skulle være udført af Jacopo efter Michelangelo's død.

Mellem 1573-74 byggede han Porta San Giovanni. Samtidig tegnede og støbte han sammen med sin broder Ludovico "strålekransen" om Jesuiternes våbenskjold over indgangen til Kirken Il Gesù og byggede Kirken Santa Maria in Trivio.

1573-77 tegnede han den store kuppel til Kirken Santa Maria del Loreto. I 1577 blev han smidt ud af det broderskab, der stod for kirken på grund af forskellige uoverensstemmelser.

I årene 1577-86 arbejdede han en del udenfor Rom for Paolo Giordano Orsini.

I årene 1581-86 bad Ciriaco Mattei Jacopo Del Duca om at stå for indretningen af sin vingård på Celiohøjen,Villa Mattei, den nuværende Villa Celimontana. Parken blev anlagt og der blev bygget et palæ. Flere andre arkitekten deltog dog også i arbejdet.

I 1585 restaurerede han Kirken Santi Quirico e Giulitta ligesom han også arbejdede på Villa Rivaldi, begge dele for Kardinal Alessandro de' Medici.

1586-88 byggede han Cappella Mattei i Kirken Santa Maria in Aracoeli.

I 1588 flyttede Jacopo tilbage til Sicilien, til Messina, hvor han udførte forskellige arbejder i manieristisk stil. Arkitekturen på San Giovanni di Malta i denne by har store ligheder med Porta Pia.

Litteratur og links om Jacopo Del Duca:
Bernardi Salvetti, Caterina: S. Maria degli Angeli alle Terme e Antonio Lo Duca. Roma, Desclée, 1965.