Denne Kirke kendes kun fra de skriftlige kilder - den nævnes første gang i Cencio Camerario's kirkekatalog fra 1192 - men hvor nøjagtigt den har ligget, er et åbent spørgsmål.

Kirken var viet til Jomfru Maria og havde fået tilnavnet "in Petrochio", nogle gang benævnt "in Petrocio" eller "in Patrocio", eller måske "in Petroccio". Tilnavnet ændredes med tiden til "in Petratia" og "in Petrochia", "in Petroccio" og blot "Patrozzo".

Perioden, hvori Kirken nævnes, løber fra 1192 til 1492, hvorefter kilderne tier. Man formoder derfor, at Santa Maria in Petrochio i begyndelsen af 1500-tallet er gået i forfald og blevet forladt, muligvis nedrevet på dette tidspunkt.

Engang antog man, at Santa Maria in Petrochio indtil begyndelsen af 1500-tallet havde stået på det sted, hvor Kirken San Giovanni Decollato står idag. Denne teori følges imidlertid ikke længere og i stedet placerer man forsøgsvis Kirken i området mellem nutidens Piazza della Consolazione og Via dei Fienili, samt kirkerne Sant'Eligio dei Ferrari og San Giorgio in Velabro.

Tilnavnet "in Petrochio" skulle ifølge Hülsen (se litt.note nedenfor) have byzantinske rødder og derfor være meget gammelt, ja stamme fra tiden mellem 500-tallet og 700-tallet, hvor det gamle kvægtorvsområde, Forum Boarium, var et religiøst centrum for den græsk-byzantinske koloni i Rom. (Jævnfør de gamle kirker med græske og byzantinske gudstjenester, opbygning, og udsmykning: f.eks. Santa Maria in Cosmedin).

Det er dog også muligt at tilnavnet kan henføres til en ejer ved navn Petrocio. En vis Johannes, søn af en Petrocio, nævnes i et dokument fra Kirken Sant'Alessio den 23. Oktober 987. Måske har en Petrocio ejet et kapel i Kirken, som muligvis er bygget på en ejendom tilhørende Pierleoni-familien, der var stor jordbesidder netop her.

Cencio Camerario nævner Kirken i sit katalog fra 1192 som nr.97: "Sce Marie in Petrocio", der af den pavelige kasse modtager 6 denarer. Dette beløb var iøvrigt hvad langt de fleste kirker modtog. (læs teksten her)

I 1200-tallet nævnes Kirken Santa Maria in Petrochio som tilhørende Monastero di San Gregorio, beliggende i Clivus Scauri. Et dokument fra 17. Januar 1216 beretter om en klerk ved navn Octavianus, der var uddeler og rektor ved Kirken S. Mariae in Petroccio og lejede et hus, som lå i det område, der kaldtes "curtis dompne Micine". Der tilføjes, at denne ejendom lå ved siden af Kirken. Om "curte Domnae Micinae" ved vi, at denne befandt sig i området, hvor også de gamle kirker Santa Maria in Portico og San Salvatore in Portico lå, og det vil sige omkring det sted, hvor Kirken Sant'Omobono står idag og måske længere mod øst frem mod Piazza della Consolazione.

I lister over Monastero di San Gregorio's besiddelser i både 1249 og 1299 findes Kirken S. Mariae in Petratia opført, men i 1303 overlod Abbed Andrea ved San Gregorio Kirken til 2 romerske adelskvinder, Maria de Papareschi og Pietro Scotti's enke Egidia, så de kunne bygge et Kloster på stedet. Alt sammen med Pave Bonifatius VIII's velsignelse.

Det nye Kloster fik navnet Monasterium sancte Marie in Petrochia og som sådan nævnes det i kirkekataloget "Anonimo di Torino" fra 1320, hvor det placeres mellem kirkerne San Giorgio og San Giacomo Altipassus og anføres at have 15 "moniales" (= nonner). (læs teksten her).

I kataloger fra 1417 og 1431 fastholdes samme benævnelse, mens der i et dokument fra 1473 omtales en urtegård i området "in Canaparae", beliggende tæt på Kirken San Giorgio in Velabro. Urtegården kaldtes "hortus ecclesiae S. Mariae in Petroccia".

Et kirkekatalog fra 1492 placerer Kirken Santa Marie Patrozzo i kvarteret Rione Ripa, straks efter Kirken San Giovanni Decollato ("S. Joannis Decollati".

Herefter findes der ingen oplysninger om Santa Maria in Petrochio og man antager derfor, at den slut på 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet er blevet forladt, gået i forfald og vel til slut nedrevet.

Santa Maria in Petrochio er tidligere blevet regnet for at være samme kirke, som den der kaldtes Santa Maria in Fovea. Der er imidlertid tale om 2 forskellige kirker, som ikke bør forveksles.

Litteratur om Santa Maria in Petrochio:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 632-633.
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!).
- side 356-357..
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28. - NB:før de nyeste fund !
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 308.