ANNAS ROM GUIDE

Aedes Iani på Forum Holitorium

- Via del Teatro di Marcello, nr. 46 -

Se nr. 145 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen

Se Alvaro de Alvariis' photostream på Flickr: S. Nicola in Carcere.

Den gamle Kirke San Nicola in Carcere er bygget ovenpå resterne af 3 templer fra Antikken og rester af mure og søjler herfra kan ses både inde i Kirken og langs ydermurene. Templerne stod ved det gamle grøntsagsmarked kaldet Forum Holitorium (på nutidens italiensk: Foro Olitorio).

San Nicola in Carcere - facade - cop.Leif Larsson
De 3 antikke templer på Forum Holitorium
Aedes Spei, Aedes Iunonis Sospitae og Aedes Iani

Der er tale om 3 templer af forskellig størrelse, stil og alder, men alle opført i perioden 3.- til 2.-århundrede før Kristus. Bygningerne kom til at stå ganske tæt sammen, med kun smalle stier imellem, og havde facader med åbne søjlegange på samme linie, så de - trods deres forskelligheder - på et tidspunkt har udgjort en helhed.

Det næstældste tempel stod til højre for den nuværende Kirke. Det var bygget i jonisk stil og viet til Guden Janus, og omtales som Aedes Iani. Det er dette Tempels venstre og sydlige mur og søjlerække, som kan ses i Kirkens højre og nordlige mur.

San Nicola in Carcere, højre side med søjler - cop.Leif Larsson
4968: Foto: cop. Leif Larsson
Tempelrester mod Marcellus Teatret: Aedes Iani

Der var i Rom i Antikken flere Templer for Janus, der var Gud for al Begyndelse, altså en "passagegud", der "i det allerældste Rom tog sig af byens farligste passage, nemlig den over bækken på Forum" (Hjortsø s.84). Vi kender til et alter for Ianus Curiatius ved den såkaldte Tigillum Sororium; til et Tempel for Ianus Geminus, også kaldet Ianus Quirinus, der stod mellem Forum Romanum og Forum Iulium; en Bue kaldet Ianus Quadrifons på Forum Boarium, og et anden på Forum Transitorium. Og endelig er der så det Tempel, som vi her behandler, kaldet Aedes Iani og beliggende på det gamle grøntsagsmarked Forum Holitorium.

Aedes Iani blev opført af C. Duilius i forbindelse med Sejren over Kartago ved Mylae i år 260 før Kristus. Indvielsesdatoen skal have været den 17. August.

Det er muligt, at dette Tempel ligesom det nærliggende Aedes Spei blev ødelagt af en brand i år 31 før Kristus, da Kejser Augustus lod påbegynde en restaurering af begge helligdomme. Måske var det i Aedes Iani, at Kejser Augustus lod opstille den Janus-statue, som han fik transporteret til Rom fra Ægypten og som menes udført af Scopas eller Praxiteles.

Det var dog først i år 17 efter Kristus, at restaureringen af Aedes Iani blev fuldendt under Kejser Tiberius, hvorefter Helligdommen fik som ny indvielsesdato: den 18. Oktober.

Hele området omkring Forum Holitorium og Forum Boarium blev under Kejser Hadrian omkring år 120-130 efter Kristus ramt af en stor ildebrand. Fra restaureringen herefter stammer muligvis de partier i teglsten, som stadig kan ses.

Aedes Iani var knap så langt som det midterste af de 3 templer, det senere opførte Aedes Iunonis Sospitae. Janus-Templet er opført i jonisk stil, hvilket vil sige, at søjlebasen er lav og pudeformet, at søjleskafterne er længere og slankere end i den doriske stil og at de har 24 kannelurer adskilt af brede rande, samt er forsynet med kapitæler, hvis overdele ligner bånd, som krøller sammen i hver side. Podiet var 18 x 29 meter og 2,09 meter højt. Det smykkedes med flade søjler af travertin, mens Templets søjler var i peperino-marmor, 9 på hver langside og 6 i front. 7 sidesøjler er stadig bevaret indmuret i Kirkens nordmur. Af den vandrette overliggerbjælke er der bevaret 21 meter.

Templet beskrives desuden som "peripteros": et tempel omgivet af en søjlerække, og ligefrem "peripteros sine postico": "uden den bageste (søjlerække).

----- Se flere fotos på Alvaro de Alvariis' photostream på Flickr: S. Nicola in Carcere. -----

 

Litteratur om Aedes Iani på Forum Holitorium:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 623-628.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 377-378.
Fabricius Hansen, Maria: Genbrugskirker i Rom : når antik bliver til middelalder. Århus, Aarhus Universitetsforlag 2010.
- side 184-193.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo / a cura di Carlo Pietrangeli. - 4. edizione riveduta e ampliata, 1984. ------- side 22, 24. 26.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 392: S. Nicolai in Carcere (Tulliano).
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
- Volume Terzo : H-O. 1996. ------ side 90-91.
Proja, Giovanni Battista: San Nicola in Carcere. Istituto di Studi Romani, Fratelli Palombi Editori, 1981. (Le Chiese di Roma Illustrate, 112).
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 269-270.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 206-207.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 15.itinerario - . Elio de Rosa editore, 1998.
- side 23-28.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 299-302.
Info.roma: San Nicola in Carcere.
Alvaro de Alvariis' photostream på Flickrr: S. Nicola in Carcere.
Churches of Rome, Wiki: San Nicola in Carcere.
Roma Sotterranea: Chiesa di San Nicola in Carcere.
Romeartlover.it: San Niccolò in Carcere.
Turismo Roma.it: Basilica di San Nicola in Carcere.
Wikipedia (engelsk tekst): San Nicola in Carcere.
Wikipedia (italiensk tekst): Basilica di San Nicola in Carcere.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 2.3.2025 og sidst opdateret d. 4.3.2025