Den gamle Kirke San Nicola in Carcere er bygget ovenpå resterne af 3 templer fra Antikken og rester af mure og søjler herfra kan ses både inde i Kirken og langs ydermurene. Templerne stod ved det gamle grøntsagsmarked kaldet Forum Holitorium (på nutidens italiensk: Foro Olitorio).

Der er tale om 3 templer af forskellig størrelse, stil og alder, men alle opført i perioden 3.- til 2.-århundrede før Kristus. Bygningerne kom til at stå ganske tæt sammen, med kun smalle stier imellem, og havde facader med åbne søjlegange på samme linie, så de - trods deres forskelligheder - på et tidspunkt har udgjort en helhed.

Det ældste tempel - og samtidig det mindste - stod til venstre for den nuværende Kirke. Det var bygget i dorisk stil og viet til Gudinden Spes, Håbets Gudinde, og omtales som Aedes Spei. Det er dette Tempels højre og nordlige mur og søjlerække, som kan ses i Kirkens venstre og sydlige mur.

Der var i Rom i Antikken flere Templer for Håbets Gudinde: Spes. Vi kender til det såkaldte "Spes Vetus" : "Det gamle Håb", der nævnes beliggende på Esquilinhøjen, nær Porta Praenestina, den nuværende Porta Maggiore. Det forsvandt tidligt men huskedes i stednavnet på Kejser Elagabalus' landsted Horti ad Spem Veterem. Et Templum Novum Spes er kun omtalt i en senere tekst som beliggende i kvarteret Regio VII, men ellers ukendt. Og endelig er der så det lille Tempel, kaldet Aedes Spei, beliggende på det gamle grøntsagsmarked Forum Holitorium.

Aedes Spei blev opført og indviet af Aulus Atilius Calatinus under den Første Puniske Krig (år 264-241 før Kristus) og omtales af både Cicero og Tacitus. Indvielsesdatoen skal have været den 1. August.

I år 218 før Kristus blev Templet ifølge Livius ramt af et lynnedslag og i 213 nedbrændte det under den store brand i byen, men allerede i 212 blev det genopbygget.

I år 179 før Kristus lod M. Fulvius Nobilior opføre en søjlegang fra Templet og ned mod floden. Den omtales som Porticus Post Spei ad Tiberim eller Porticus Post Spem.

Også i år 31 før Kristus blev Aedes Spei ramt af ildsvåde, som man mente var påsat. Det blev efter dette først genopført i år 17 efter Kristus, ifølge Tacitus efter ønske af Kejser Augustus.

Det må bemærkes, at der ikke altid - og heller ikke nu om dage - har været enighed om, hvilken af tempelresterne, der har været Aedes Spes. Richardson mener, at Håbets Tempel lå som den midterste af de 3 tempelbygninger, mens Carandini i Atlante di Roma Antica og Coarelli i Steinby's Lexicon Topograficum placerer Aedes Spei som den sydligste bygning. Denne sidste placering lader altså til at være foretrukket af de fleste historikere i vore dage.

Aedes Spei var som nævnt det mindste af de 3 templer og opført i dorisk stil, hvilket vil sige, at søjlerne ikke havde nogen base og at søjleskafterne blev smallere opefter. Kapitælerne bestod også blot af vandrette overliggere, der var let pudeformede ("echinus"). Bygningen stod på et højt podium, hvorpå der stod 6 travertinsøjler på forsiden og 11 travertinsøjler på hver side, flankerende selve det hellige rum "cella". Sidesøjlerne var oprindeligt dækket af stuk. Bygningen skal have været omkring 25 meter lang og ca. 11 meter bred. På linie med fortrappen op til nutidens Kirke, og lidt længere ud mod gaden, var der en bred trappe op til podiet, hvorpå søjlerne stod.

Den doriske stil beskrives med ord som "peripteros": et tempel omgivet af en søjlerække, og "heksastylt": med 6 søjler.

Litteratur om Aedes Spei på Forum Holitorium:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 623-628.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 377-378.
Fabricius Hansen, Maria: Genbrugskirker i Rom : når antik bliver til middelalder. Århus, Aarhus Universitetsforlag 2010.
- side 184-193.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo / a cura di Carlo Pietrangeli. - 4. edizione riveduta e ampliata, 1984. ------- side 22, 24. 26.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 392: S. Nicolai in Carcere (Tulliano).
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
- Volume Quarto : P-S. 1999. ------ side 336-337.
Proja, Giovanni Battista: San Nicola in Carcere. Istituto di Studi Romani, Fratelli Palombi Editori, 1981. (Le Chiese di Roma Illustrate, 112).
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 269-270.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 365.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 15.itinerario - . Elio de Rosa editore, 1998.
- side 23-28.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 299-302.
Info.roma: San Nicola in Carcere.
Alvaro de Alvariis' photostream på Flickrr: S. Nicola in Carcere.
Churches of Rome, Wiki: San Nicola in Carcere.
Roma Sotterranea: Chiesa di San Nicola in Carcere.
Romeartlover.it: San Niccolò in Carcere.
Turismo Roma.it: Basilica di San Nicola in Carcere.
Wikipedia (engelsk tekst): San Nicola in Carcere.
Wikipedia (italiensk tekst): Basilica di San Nicola in Carcere.