Det store kompleks, der fra 1654 huser det engelske Kollegium i Rom, The Venerable English College - på italiensk kaldet Venerabile Collegio Inglese omtales i Rom som Il Palazzo del Collegio Inglese. Den lange, smukke og sammenhængende facade ud mod Via Monserrato skjuler et sammensurium af mindre og større bygninger, hvoraf nogle er rester af 1400-årenes retsbygning Corte Savella, hvor den smukke fadermorderske Beatrice Cenci sad fængslet inden sin henrettelse. Samt gårde og haver, bibliotek, undervisningslokaler, boliger for de studerende og meget andet.
Hovedbygningen i fløjen mod Via Monserrato strækker sig fra husnummer 45, ved siden af den til Kollegiet hørende Kirke San Tommaso di Canterbury, til nr. 41 på hjørnet af Via di Montoro. Hovedindgangen findes i nr. 43, men der er også mindre indgange i nr. 42 og nr. 43 A, samt i nr. 45. Facaden er pudset op i en lys okker farver med hvide - nogle steder også profilerede - gipsrammer om vinduerne. Huset har 5 etager med kældervinduer i en høj hvid gipssokkel, samt en længde af 18 fag vinduer, hvoraf nogle er tilmurede. Facaden er oprindeligt fra 1500-tallet, men komplekset er ellers renoveret i 1869 af arkitekten Virginio Vespignani.
På muren ud for nr. 42 sidder en marmortavle med indskriften: "Da qui - ove sorgeva il carcere di Corte Savella - l'11 Settembre 1599 - Beatrice Cenci - mosse verso il patibolo - vittima esemplare di una giustizia ingiusta - S.P.Q.R. 1999" ("Herfra, hvor Corte Savella-fænglset stod, gik den 11. September 1599 Beatrice Cenci mod retterstedet, som offer for en uretfærdig dom. Det Romerske Senat og Folk, 1999").
I 1654 købte Collegio Inglese det gamle rets- og fængselskompleks og fik det tilpasset den nye funktion. Ifølge G.Gigli's dagbog fra 1654, udbrød der den 4. Juni en voldsom brand i kollegiebygningen, antændt i en nærliggende hølade. Skaderne skal havde været omfattende.
efter Antonio Tempestas Romkort 1648, udgivet af Giov.Giacomo De Rossi i 1693:
Bemærk: jernstængerne på muren og det, der tolkes som en galge!
Collegio Inglese regner sin "fødsel" fra år 1362, selvom selve Kollegiet først blev dannet i 1579. Da havde der imidlertid allerede i mange år været en engelsk sammenslutning og menighed i Via Monserrato. efter at man havde indrettet et gammelt hus til Herberg for engelske pilgrimme, kaldet Hospice of St. Thomas (på italiensk: Ospizio di San Tommaso di Canterbury). Den lille engelske enklave udgjorde dog ikke det eneste engelske islæt i Rom. I hvert fald siden midten af 600-tallet havde engelske pilgrimme søgt mod Rom, men dengang husedes de specielt i den såkaldte Schola Saxonum, der var beliggende i nærheden af Peterskirken, i det som idag kaldes Borgo in Sassia. I 1201 stoppede imidlertid benyttelsen af dette herberg og i en årrække manglede engelske pilgrimme og tilflyttere et sted, hvor de kunne mødes og måske få tag over hovedet eller hjælp i nødstilfælde.
Rom led i 1300-tallet under mange plager. Paverne havde forlagt residensen til Avignon og med dem hele deres hof og skarer af embedsmænd, fremmede ambassadører og deres store husholdninger, kardinalerne og deres enorme stab af tjenere, skrivere, kunstnere, kokke og så videre. Rom blev mindre, fattigere og mere øde. I dette tomrum bekrigede de gamle romerske familier hinanden fra hver deres befæstede områder og med hver deres skarer af håndgangne mænd. Hvilket også bidrog til at gøre byens økonomiske situation værre. Desuden kom der udbrud af pest, hvoraf mange døde. Alt i alt var menigmand overladt til sig selv og enhver måtte sørge for at klare sig selv. I dette klima blev der derfor grobund for oprettelsen af herberger for forskellige nationaliteter - for englændere, tyskere, portugisere, spaniere og svenskere, som kom hertil som følge af Den Hellige Birgitta's mission i Rom.
For selvom Paverne og al herligheden omkring dem ikke var i byen, så husede den stadig apostlenes og martyrernes grave og der afholdtes også flere Jubelår igennem de mørke århundreder. Måske var det blot nogle hundrede engelske pilgrimme, der kom til Rom i Jubelåret 1350, men der må have været behov for at huse og hjælpe dem, og da der de følgende år fortsatte med at ankomme pilgrimme, så voksede behovet. Og selve den engelske koloni - som især bestod af handelsmænd, rosenkranssælgere, guldsmede og lignende - voksede også.
Omkring 1358 havde en gruppe englændere dannet et lægbroderskab og 4 år senere købte en af dem, en vis John Shepherd, et hus, som han derpå solgte til Broderskabet til benyttelse som herberg. En romersk notar nedfældede handlerne og et dokument om den sidste er bevaret i Collegio Inglese's arkiver. Det er dateret 27. Januar 1362 og starter således: "In nomine domini. Anno Nativitatis Eiusdem Millesimo ccclxij. Pontificatus domini Innocentij pape sexti Indictione xv, mense Januarii die xxvij. In praesentia mi notarii et testium subscriptorum ad hec specialiter vocatorum et Rogatorum. Johannes petri anglicus dictus aliter Johannes pecorarius paternostrarius de Regione arenule Sua Bona propria et spontanea voluntate Vendidit et Venditionis titulo dedit tradidit cessit et concessit Guillelmo Ciandelerio de yercho de anglia presenti recipienti et stipulanti pro se suo proprio nomine et Vice et nomine comunitatis et Universitatis anglicorum urbis et in urbe concurrentium pauperum Infirmorum Egenorum ......"
Teksten er skrevet i knudret kancellisprog og det mest interessante er naturligvis året: "Anno ... Millesimo ccclxij" = 1362, mens Innocens VI var Pave, og datoen: "mense Januarii die xxvij" = i Januar måned den 27de". I overværelse af notaren samt underskrivende vidner overførte "Johannes petri anglicus" = "John, søn af englænderen Peter", som også kaldes "Johannes pecorarius" = "John Shepherd" ("shepherd": "fårehyrde" oversættes til latin som "pecorarius"), der erhverver sig som "paternostrarius" = "sælger af rosenkranse" og bor i "Regione Arenula" = "Rione Regola", af egen fri vilje sin ejendom til "Guillemo Ciandelario" = "William Chandeler" fra York i England, der modtog den på vegne af den engelske forening i Rom "Comunitatis et Universitatis anglicorum urbis".....
Formålet fremgår også af skødet. Her skal huses fattige, syge og nødstedte englændere, der er kommet til Rom som pilgrimme eller har bosat sig i byen og har behov for hjælp.
Huset beskrives som "domum terrineam", hvilket man normalt oversætter som et ét-etagers hus. Der er desuden en have ved siden af eller bagved bygningen. Nogle historikere mener, at det er det samme område, der er indrettet til have idag.
Nogle måneder efter overdragelsen tilbød John Shepherd og hustruen Alice personligt at tage sig af Herberget og de der boende fattige og trængende. Dette tilbud modtoges af Lægbroderskabets ledere William, Robert og John, som til gengæld for disse tjenester lovede at sørge for ægteparret på deres gamle dage, eller hvis de skulle blive syge eller trængende. Til gengæld lovede John og Alice at testamentere deres ejendele og ejendom til Herberget.
Således var starten på det Herberg, som kom til at tjene engelske tilrejsende i mange hundrede år. Der var altså i starten kun tale om en mindre bygning med have, beliggende mellem en ejendom ved nutidens Piazza Farnese, hvor Den Hellige Birgitta havde boet, og på den anden side bygninger tilhørende Savelli-familien, som senere - i 1430 - lod dem omdanne til at huse den domstol med tilhørende fængsel, som de i 1375 af Paven havde fået overdraget ansvaret for.
I midten af 1600-tallet fratog Pave Innocens X Savelli-familien dette ansvar - og indtægt - og flyttede fangerne til det nyopførte Carceri Nuove i Via Giulia.
I 1654 solgtes bygningskomplekset til den engelske menighed i Rom, som holdt til ved Kirken San Tommaso di Canterbury og på de gamle mure rejste og ombyggede en ny institution, det engelske kollegium i Rom, Collegio Inglese.
Litteratur om Collegio Inglese:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 413-414.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ----- side 44-46.
Harvey, Margaret: The English in Rome 1362-1420 : Portrait of an Expatriate Community. - Cambridge : Cambridge University Press, 2006. (Cambridge Studies in Medieval Life and Thought, Fourth Series).
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 493-494.
Keane, Paul: The Martyrs' Cycle from the Church of the Venerable English College. Rome, 2009.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 359.
Roma Sacra. Elio de Rosa editore,
12. Itinerario, 1998.
- side 43-47.
The English Hospice in Rome. - Leominster, herefordshire : Gracewing, 2005.
The Venerable English College, Rome. - History.
Churches of Roma wiki: San Tommaso di Canterbury.
Info.roma.it: San Tommaso di Canterbury.
RomeArtLover.it: S. Tommaso di Canterbury.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di San Tommaso di Canterbury (Roma).
Wikipedia (svensk tekst): San Tommaso di Canterbury.
Wikipedia (tysk tekst): San Tommaso di Canterbury.