Via degli Astalli er en nord-sydgående gade i Rom, der løber igennem kvartererne Rione Campitelli og Rione Pigna. Den starter i nord ved Piazza Grazioli og ender i syd ved Via di San Marco. Undervejs krydses den af den brede og trafikerede Via del Plebiscito, som tidligere hed Via Papalis, fordi gaden udgjorde en del af den lange strækning, hvorigennem de pavelige processioner snoede sig, når en nyvalgt Pave skulle fra Peterskirken og til Lateranet for der i San Giovanni at tage sit bispedømme i besiddelse. Det nye navn fik gaden efter den folkeafstemning ("plebiscito"), som den 2. Oktober 1870 valgte at Rom skulle tilknyttes Kongeriget Italien.

Via degli Astalli derimod har navn efter den gamle romerske Astalli-familie, der boede i Rom fra slutningen af 1400-tallet og hvis familieresidens Palazzo Astalli (bygget fra begyndelsen af 1500-tallet) ligger syd for gaden, på den anden side af Via di San Marco. Navnet Via degli Astalli fik gaden dog først offcielt i 1873, selvom den allerede nævnes i en oversigt over vejskatter ("Taxae viarum" under Pave Paul III i 1535-1536, hvor der står: "Vurdering af ruinerne ved at lave en vej til familierne Altieri og Stalla (=Astalli-familien)". I 1541 omtales gaden desuden i forbindelse med nedrivningen af et hus. (1)

Mens Altieri-familien havde deres palæ (opført før 1650) på vestsiden af den nordligste del af gaden, optoges den sydlige del af Kirken Il Gesù (bygget i 1568) og det tilknyttede Casa Professa dei Jesuiti (opført i 1599) og gaden kaldtes derfor på et tidspunkt også for Via del Gesù, et navn som idag benyttes om den nordlige parallelgade mod vest.

Østsiden af Via degli Astalli optages mod nord af Palazzo Gottifredi-Grazioli (rejst ca. 1650) og mod syd - efter Via del Plebiscito - af Palazzo di Venezia (bygget i 1455 over et hus fra Middelalderen).

EN TUR GENNEM VIA DEGLI ASTALLI:

Turen begynder i nord ved Piazza Grazioli, hvorudtil det store Palazzo Gottifredi Grazioli (bygget ca. 1650) står på gadens østside. Bygningen har 7 fag i 3 etager med en stor portbue i midten ud mod Pladsen, og først 3 fag med en indgangsbue i midten mod Via degli Astalli. Herefter bliver ejendommen 1 fag bredere og fortsætter med en lang, indgangsløs facade mod denne gade, hvorudtil der er ialt 9 fag inden en lavere indgangsbygning i kun én etage toppet af en glaskuppel. Indgangen er 3-delt af 4 søjler, med i midten en høj bue, mens søjlerne i siderne bærer vandrette overliggere.
Hovedfacaden vender ud mod Via del Plebiscito, hvortil den har 9 fag med en stor, firkantet indgangsportal i midten i nr. 102 under en kraftigt fremspringende stenbalkon. På hushjørnet mod Via della Gatta, hvortil Palæet har 9 fag + 3 let tilbagetrukket, sidder en farvestrålende Madonna-mosaik i en oval ramme.

På den modsatte side af Via degli Astalli, altså på gadens vestside, står på hjørnet af Via di Santo Stefano del Cacco det store Palazzo Altieri, som blev opført i begyndelsen af 1600-tallet og har 3-4 fag uden indgange ud til denne lille gade. Mod Via degli Astalli har Palæet ialt 10 fag med en høj indgangsportal i midten og nogle lavere og smallere sidedøre mellem de øvrige fag.
Hovedfacaden vender ud mod Via del Plebiscito, hvor den er trukket længere frem end nabohusets og besklædt med travertinfliser samt forsynet med kraftige hjørnebalkoner. På hushjørnet mod Via degli Astalli sidder et stort Maria-relief i en oval og dyb ramme under en stor konkylie.
Mod hovedgaden er der ikke mindre end 18 fag i en lang buet og knækket facade, med en stor søjleflankeret indgangsportal i den vestligste del og gadens nr. 49, der her vender ud mod Piazza del Gesù og Kirken Santissimo Nome del Gesù's hovedindgang på den anden side.

Øst for Piazza del Gesù skærer Via del Plebiscito gennem Via degli Astalli.

Mod vest tårner det store kompleks omkring Kirken Il Gesù sig op - med ganske få vinduer og ingen indgange - langs hele dette stykke af Via del Plebiscito og rundt om hjørnet, samt langs hele vestsiden af Via degli Astalli's sydlige del.
Først i form af en 2-etagers bygning i 7 fag med en smal indgangsdør i midten i nr. 17. Dernæst med en meget lang facade i 4 etager med tilbygget overetage og ialt 18 fag, hvoriblandt der i stueetagen er flere indgange. Først i en lidt bredere og højere dør i profileret karm i nr. 16, derpå i smallere døre i profilerede karme i nr. 15 og 14A og 14B, samt i nr. 14 i en bred profileret portbue under et relief af englehoveder omkransende Jesuiternes emblem. Til slut er der yderst til venstre en smal dør i nr. 13. Denne del af Komplekset er det såkaldte Casa Professo dei Gesuiti.
På hjørnet mod Via di San Marco sidder i førstesals højde under en baldakin en firkantet ramme med et maleri af Maria med Barnet. Ovenover sidder øverst på hushjørnet et relief af et paveligt våben.
Facaden mod Via di San Marco er i 9 fag med en smal indgangsdør i midten.

..........
Fotos: cop. Leif Larsson

Overfor denne store bygning udfyldes østsiden af Via degli Astalli af en anden, ligeså markant ejendom, nemlig bagsiden af Palazzo Venezia., hvis langside vender ud mod Via del Plebiscito, mens den kortere mur mod sidegaden starter med et 2 fag bredt stykke i 3 høje etager. Herefter følger en lang lav mur med nogle indgangsdøre ( nr.1 i profileret karm til venstre og til højre i nr. 3 en lille lav dør i travertinkarm) og en port i en høj bue af kvadersten med våbenrelief foroven, også denne med nr.1. Bag muren gemmer sig Palæets store have. Muren ender i en lidt højere ét-fags bygning i 2 etager.
Palazzo Venezia har en lang og noget speciel historie, opstået som Kardinal-palæ, omdannet til Pavebolig, anvendt som hovedkvarter af den fascistiske leder Benito Mussolini, der fra balkonen holdt sine taler for den på Pladsen forsamlede menneskemængde, og nu indrettet som Museum.

Herefter følger muren til det såkaldte Palazzetto Venezia, der tidligere lå på den modsatte side af Piazza San Marco og San Marco-Kirken, men blev revet ned og flyttet hertil i 1909-1913 for at give luft og udsyn fra Piazza Venezia og Via del Corso til det store monument for Kong Vittorio Emanuele II, som rejser sig langs Capitolhøjens skråning.
Facaden mod Via degli Astalli er i 3 etager og med udsmykning som en Middelalderfæstning. Der er 11 fag vinduer i nichebuer uden rammer på etagerne og i profilerede travertinrammer i stueetagen, hvor der først er en indgangsdør med nr. 3A og dernæst 5 vinduer, samt endnu en dør i profileret karm med nr. 4, og til slut 4 vinduer inden hjørnet mod Via di San Marco, hvorudtil der er endnu en lang facade med 15 fag.

LIDT MERE HISTORIE:

I Antikken var det meste af det område, som nutidens Via degli Astalli gennemløber, dækket af det store søjlegennemskårne anlæg kaldet Templum Divorum eller blot Divorum, hvis placering og grundplan vi kender fra den store marmorplan over Rom fra Kejser Septimius Severus' tid.
Anlægget var opført af Kejser Domitian (år 81-96 efter Kristus) efter den store brand i området Campo Marzio i år 80 Titus for at hædre Domitians afdøde og guddommeliggjorte fader Vespasian og broder Titus. Det bestod af en lang rektangulær plads fra nord til syd, hvorigennem der løb flere dobbelte søjlerækker. Indgangen var lige nordvest for Piazza Grazioli og placeringen mere direkte nord-syd end forløbet af Via degli Astalli, som løber med en svag hældning fra nordvest mod sydøst. Det er således kun den nordlige del af denne gade, der ligger, hvor de østlige søjlerækker engang stod, mens gadens midterste del - efter Via del Plebiscito - i stedet er anlagt ovenpå Divorums omkransende mur. Den allersydligste del af gaden ligger udenfor Anlægget og uden særlige fund, bortset fra at her måske engang har løbet en tværgade, som en forbindelse mellem den mod øst løbende Vicus Pallacinae og en gade som løb vest for Divorum.

Mens en stor del af Via degli Astalli's vestside altså løber gennem det gamle Divorum's område, har der på gadens østside omkring Via del Plebiscito og med samme retning som denne stået et Tempel for Guden Mars, Ara Martis, i form af et langt, rektangulært anlæg. Desuden har der ned mod nutidens Via di San Marco i Antikken her på østsiden ligget kvarteret Pallacinae, der både gav navn til gaden Vicus Pallacinae og til et badeanlæg kaldet Balnea Pallacinae.

Allerede i 1400-tallet boede den Astalli-familie, som har givet navn til gaden idag, her i området, hvor de i begyndelsen af 1500-tallet opførte deres familieresidens, Palazzo Astalli syd for nutidens gade, på den anden side af Via di San Marco.

Ligeledes i 1400-tallet lå her mod øst et gammelt Middelalderhus, som i 1455 blev begyndt ombygget til Palazzo Venezia.

I første halvdel af 1500-tallet skete der også flere ting omkring gaden. I 1535-1536 vurderedes ifølge Pave Paul III's vejskatsliste husrester i området, hvor man ønskede at anlægge en vej til familierne Altieri og Stalla (=Astalli-familien)". Og i 1541 omtales gaden i forbindelse med nedrivningen af et hus. (1)

I anden halvdel af 1500-tallet tilføjedes flere bygninger langs Via degli Astalli : i 1568 byggeriet af Kirken Il Gesù og i 1599 lod Kardinal Odoardo Farnese bygge det såkaldte Casa Professa dei Jesuiti vest for gaden.

I 1600-tallet fulgte så rejsningen af Palazzo Altieri, som blev opført mod vest før 1650, og nord for gaden byggedes ca. 1650 Palazzo Gottifredi-Grazioli.

I nogle hundrede år havde Via degli Astalli en sidegade mod øst - lige efter Palazzo Venezia's mur. Det var den såkaldte Vicolo di Madonna Lucrezia, som løb ud til Piazza di San Marco og på sin sydside havde nogle mindre huse, samt en lille diagonal sidegade uden navn. Alt dette forsvandt i 1909-1913, da bygningen Palazzetto Venezia, som idag ligger ud for gadens sydøstlige del, blev flyttet hertil fra sin oprindelige plads på den modsatte side af Piazza San Marco og San Marco-Kirken.

Litteratur om Via degli Astalli:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 14. -
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 134. -
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione IX Pigna, Parte Prima / a cura di Carlo Pietrangeli. - Seconda edizione . - 1980 -. ------ side 3, 54, 60, 64, 66, 70, 74.
--- Rione IX Pigna, Parte Terza / a cura di Carlo Pietrangeli. - Seconda edizione . - 1982-. ------ side 104, 108, 112, 115, 118.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Le strade di Roma /Claudio Rendina e Donatella Paradisei. - Roma : Newton & Compton Editori, 2004.
- Volume Primo: A-D. ---- side 138.
(1) Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Cinquecento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Giulio II a Clemente VIII. Leo S. Olschki Editore, 2008. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, XII).
- side 135.
Info.roma.it: Via degli Astalli.