|
|
|
Ospedale delle Donne |
|
I karréen mellem Piazza di San Giovanni al Laterano og Via Merulana ligger et stort kompleks bestående af både gamle, ældre og nyere bygninger, som til sammen udgør kvindehospitalet, Ospedale delle Donne. Det startede med et "ospizio", et kombineret herberg og sygehus, som lå på stedet fra gammel tid, da det i begyndelsen af 1200-tallet blev udvidet af Kardinal Giovanni Colonna, der som Titel-kirke havde den nærliggende Santa Prassede. I årene 1655-1656 var Hospitalet imidlertid modent til fornyelse og ombygning og det religiøse broderskab Compagni del Salvatore, som stod for sygeplejen i det overforliggende Ospedale del Salvatore, modtog fra Pave Alexander VII opfordring til at bygge et Hospital for udelukkende kvinder, et "corsia mulierum" : en kvindesygesal. Arkitekten Giovanni Antonio De Rossi fik overdraget opgaven. Helt frie hænder fik han dog ikke, for af økonomiske hensyn blev han bedt om at genbruge de gamle mure, så vidt det kunne lade sig gøre. Således kom den gamle bygnings struktur til at gå igen i det nye Hospital. Dette bestod af et langt rum, der havde tøndehvælvet loft og en række vinduer på hver af de lange sidevægge, hvor de mange sygesenge stod "linet op" med hovedgærdene mod væggen og en lang hospitalsgang i midten. Her kunne huses ikke mindre end 143 senge (til sammenligning havde kvindeafdelingen i Ospedale del Salvatore i 1592 plads til 80 senge for kvinder). Facaden blev først færdiggjort i 1700-tallet, men var planlagt af De Rossi, som også lod bygge en søjlegang udenfor Hospitalet og for enden af denne en lang trappe med brede og lave trin, således at der kunne bringes forsyninger med muldyr til denne sideindgang. Søjlegangen blev senere revet ned eller indbygget i nogle af de mange tilbygninger, som er blevet opført gennem tiden. Systemet med ét langt sygerum måtte også opgives i tidens løb og rummet blev så opdelt i mindre sygestuer, der kunne rumme flere patienter. Desuden byggedes som nævnt nye tilbygninger og i løbet af 1700-tallet var komplekset allerede vokset til at rumme dobbelt så mange sengepladser, som oprindeligt beregnet. I 1721 bestemtes det, at Hospitalet kun skulle behandle kvinder, ligesom Ospedale di Santo Spirito på den anden side af Tiberen kun skulle tage sig af mandlige patienter. På området bagved Hospitalet lå på et tidspunkt landstedet Villa D'Aste, som siden blev revet ned, og her blev der nu bygget nye sengeafsnit. De ældste af disse lå ved muren ud mod Via Merulana og Kirken Santi Marcellino e Pietro, og mod Via di San Giovanni in Laterano. De bruges ikke længere. Til komplekset hørte en kirkegård, som har indgang fra Piazza di San Giovanni og et våbenskjold for Pave Pius VII over portalen. Samt en lille Kirke viet til Santa Maria delle Grazie. Den fungerer i dag som hospitalskapel. På muren til venstre for kirkegårdsportalen sidder en lille indsamlingsbeholder til almisser, som det kan læses af pladen ovenover: "elemosine". På beholderne ses et relief af Jesus i skikkelse af "Frelseren": Santissimo Salvatore. På hver side af dette portræt ses et lys i stage. Denne sammensætning var et emblem for det religiøse broderskab Confraternita del Santissimo Salvatore ad Sancta Sanctorum og dette "stempel" ses opsat overalt i området og på andre ejendomme, som tilhørte Broderskabet. På samme mur ud for den runde apsis på den gamle Kirke ses endnu et af Broderskabets mærker, et relief i en lille rektangulær stenramme. 2 lignende relieffer ses på hjørnet af det gule hus overfor Hospitalets gamle hovedingang. Desuden kan man se et på det lille gamle hus, der ligger til højre for Hospitalets anden indgang (bemærk her, hvorledes 2 overlevende buer af den gamle Acquedotto Neroniano er inkorporeret i bygningskomplekset og ligesom "vokser" op af hustagene). HOSPITALETS YDRE: Facaden på den sygehus, som Giovanni Antonio De Rossi byggede i 1655-1656 ligger der, hvor Via di San Giovanni in Laterano munder ud i Piazza di San Giovanni in Laterano og overfor den anden store hospitalsbygning, som ligger ud til Pladsen mellem Via di San Giovanni og Via dell'Amba Aradam og huser komplekset Ospedale del Salvatore. Facaden er opbygget i 2 "etager", der er adskilte af nogle smalle gesimser og en bredere frise, hvori der sidder en række lave, aflange vinduer, hvoraf flere nu er muret til. Hver etage er opdelt i 3 dele ved hjælp af brede, flade søjler på høje baser med lave vinduer, og med enkle stenblokke som kapitæler. I de sidefelter, der herved fremkommer, sidder i stueetagen 2 vinduer og ovenover er der enkle stukdekorationer, mens midterfeltet er optaget af en stor indgangsdør og derover et halvmåneformet vindue. På andenetagen er sidefelterne uden særlig dekoration, mens midterfeltet er udfyldt af et højt vindue, der blev åbnet på et tidspunkt i 1700-tallet. Øverst i det trekantede gavlfelt er der i midten en rondel med et relief af Kristus. Denne let fremspringende del af facaden gengiver selve sengegangens bredde. På hver side heraf er der et let tilbagetrukket sidehus i samme stil: 2 etager og en frise, alle med 2 fag vinduer. Til højre for selve Hospitalsbygningens facade ligger nogle gamle huse, som også er knyttet til Hospitalet. Først en 3-fags bygning i 4 etager, derpå en 4-fags bygning i 2 etager (det er bagved dette hus, at de 2 overlevende buer af den gamle Acquedotto Neroniano kan ses "vokse" op af hustagene), og endelig hjørnehuset mod Via Merulana, en 3-fags bygning i 3 etager. Den første bygning har en smuk gammel marmorramme omkring døren med buen foroven. Rammen slutter i et lille "pagodetag-udhæng" og over dette er i der i væggen indmuret en lille firkantet sten, der måske har indeholdt et af Confraternita del Santissimo Salvatore ad Sancta Sanctorum's mærker, som de lod opsætte på deres ejendomme. På den lave bygning ved siden af sidder der i hvert fald stadig sådan et mærke mellem de midterste vinduer på førstesalen. Et Kristushovede mellem 2 tændte lys i stager over et alterbord, hvorunder der mellem 2 knælende og lysbærende engle står en vanskeligt læsbar tekst. Hjørneejendommens facade er ligesom de 2 andre huses pudset op, der er smalle gesimser som etageadskillere og vinduerne på førstesalen har vandrette overliggere, men ellers er facaden enkel. Huset er lidt længere mod Via Merulana, hvor det har 5 fag vinduer. Tilbage til Hospitalsfacaden ligger der på venstre side, ud til Via di San Giovanni in Laterano og lettere tilbagetrukket, en stor port i muren omkring hospitalsområdet. Rammen omkring porten består af 2 dele, en lidt mere tilbagetrukket og en lidt mere fremrykket. Begge dele er markeret med brede, flade søjler på høje, enkle baser. De bærer en række smalle gesimser, der toppes af et lille tag med teglsten. Porten ender i en tilgitret halvbue. Bag muren ligger nogle småhuse med 2 vinduer ud mod gaden og et lille haveanlæg. Efter husene ligger der endnu et lille haveanlæg bag en gitterport i en gammel portal. Det er indgangen til den gamle kirkegård, i bred udskåret marmorramme med fremspringende vandret overligger, et gammelt indskriftsfelt og herover Pave Pius VII's våbenskjold med i venstre side 3 høje med et kors og ordene PAX og i højre side 3 stjerner over et skråt felt med 3 sorte hoveder. På muren til venstre for kirkegårdsportalen sidder en lille indsamlingsbeholder til almisser, som det kan læses af pladen ovenover: "elemosine". På beholderen ses et relief af Jesus i skikkelse af "Frelseren": Santissimo Salvatore. På hver side af dette portræt ses et lys i stage. Fra gården bagved anlægget er der adgang til den gamle Kirke Santa Maria delle Grazie, som i dag fungerer som hospitalskapel. Fra Via di San Giovanni kan man bagved havemuren se Kirkens lille runde apsis. Ud for denne er der i muren indsat et af Confraternita del Santissimo Salvatore ad Sancta Sanctorum's mærker med et Kristus-billede i relief mellem 2 lysestager med tændte lys. Den gamle Kirkebygning afsluttes med en sidebygning i 2 etager og en indgangsportal i nr.151. Herefter følger en lavere mur med indkørsel til Hospitalet og nogle nyere bygninger, som ligger i området indenfor. HOSPITALSKOMPLEKSETS OPBYGNING IDAG: Hospitalet er i funktion den dag i dag. Det er en del af områdets store hospitals-kompleks kaldet Azienda Ospedaliera San Giovanni Addolorata eller: Azienda Ospedaliera - Complesso Ospedaliero - San Giovanni Addolorata, som dækker hele området mellem Via Merulana og Via di San Giovanni in Laterano, fra Kirken Santi Marcellino e Pietro til Piazza di San Giovanni in Laterano, hvor den gamle Villa D'Aste engang lå. Komplekset består udover Ospedale delle Donne, også af Ospedale del Salvatore, som ligger på den anden side af gaden og også kaldes Ospedale di San Giovanni. Denne hospitalsbygning har facade ud mod Piazza di San Giovanni og dækker området mellem Pladsen, Via dell'Amba Aradam og Via di Santo Stefano Rotondo. Kæmpestore sygehuse rejser sig bagved de første bygninger ud mod Pladsen og ned gennem den store grund. Et lille stykke længere ned ad Via di Santo Stefano Rotondo ligger (efter en lang række høje og afvisende mure, der skjuler Militærhospitalet, Ospedale Militare, som også breder sig over grunden på den anden side af gaden) en række store hospitalsbygninger, kaldet Ospedale Addolorata (tidligere Ospizio dell'Addolorata). Komplekset rummer ialt omkring 1000 sengepladser.
Litteratur om Ospedale delle Donne: |