ANNAS ROM GUIDE

Hospitalskomplekset San Giovanni-Addolorata

 

Dette store Hospitalskompleks på Celiohøjens sydøstlige del er en sammensmeltning af flere tidligere selvstændige hospitaler, hvoraf der ligger ganske mange i området.

Den ældste del af komplekset er det gamle Ospedale del Salvatore/Ospedale di San Giovanni, der ligger på grunden ned mod Piazza di San Giovanni in Laterano mellem Via di Santo Stefano Rotondo og Via dell'Amba Aradam. Det stammer fra 1300-tallet, men blev ombygget i 1462 og igen i 1500-tallet, for at nå sin endelige udformning ud mod Pladsen i 1630'erne.

Denne del er senere blevet udvidet med moderne hospitalsbygninger længere mod vest på området mellem den lille indkørselsvej bag de gamle bygninger og muren ind til nutidens Policlino Militare di Roma. Denne sydlige afdeling af Militærhospitalet er nu indrettet i det gamle Sanatorio Umberto I, tidligere kaldet Ospizio Umberto I, der blev bygget i 1905 som tuberkolose-sanatorium.

Efter kompleksets afbrydelse af Policlinico Militare fortsætter det med bygningerne fra det gamle Ospizio dell'Addolorata. Komplekset stoppede tidligere her ved muren ind til området omkring Ospedale Britannico og Kirken Santo Stefano Rotondo, men for nylig er også Ospedale Britannico blevet en del af hospitalsområdet.

Tilknyttet det store kompleks er også det gamle kvindehospital, Ospedale delle Donne, som ligger ved Piazza di San Giovanni, på den anden side af Via di Santo Stefano Rotondo og ved hjørnet af Via Merulana.

I 1950 blev hospitalerne del af "Pio Istituto di Santo Spirito - Ospedali riuniti di Roma", en fælles sundhedsorganisation, som rummede alle hospitaler i Rom.

I 1960 indviedes de nye hospitalsbygninger.

Komplekset rummer ialt omkring 1000 sengepladser.

Ikke alene er mange af hospitalsbygningerne meget gamle, men de er også for den del bygget oven på antikke bygninger, som man ind i mellem har udgravet.Ved Ospizio dell'Addolorata lå for eksempel et stort og rigt privathus Domus Valeriorum, ved Ospedale di San GiovanniDomus Annorum, et andet stort og rigt hus, og på den anden side af Via di Santo Stefano Rotondo stod - på det område, hvor nu den nordlige afdeling af Policlinico Militare ligger - den gamle Basilica Hilariana.


---------- Læs her om Hospitalsvæsenet i Rom ---------- Og om de mange hospitaler på Celio-højen ----------

---- Se kort over området: Bing Maps. --- Google Maps.


Litteratur om Hospitalskomplekset San Giovanni-Addolorata:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 446.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 50, 52.
Guide Rionali di Roma : Rione I - Monti. --- Parte I. A cura di Liliana Barroero. Roma : Fratelli Palombi Editori, 1982.
- side 112-114.
Complesso Ospedaliero San Giovanni - Addolorata.
Rometour.org: San Giovanni Addolorata Hospital Complex at Piazza di San Giovanni in Laterano.
Wikipedia: Ospedale delle Donne (italiensk tekst).


Seværdigheder i området
Steder i området
Personer med tilknytning til området
Kort over området
Tilbage til Esquilinturen
Fotos fra Esquilinturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 20.1.2012 og sidst opdateret d. 13.2.2012