|
|
Villa Fonseca lå iflg. Nolli's plan over Rom 1748 på Monte Celio mellem en vingård tilhørende Ospedale San Giovanni (mod øst) og en anden vingård tilhørende Compagnia del Salvatore ad Sancta Sanctorum (mod vest), samt mellem de nuværende gader Via di Santo Stefano Rotondo (mod nord) og Via dell'Amba Aradam (mod syd). I vingården med dens mange urtehaver og bede, lå - foran en plads midt på grunden - selve villa'en: et rektangulært hus med en ekstra fløj bygget til på højre side. Foran dette palæ stod i sin tid en halvcirkelformet mur med en lille fontæne i midten. Haven var anlagt i geometrisk mønster, afbrudt af små runde pladser pyntet med vandspring og statuer. Villa'en tilhørte Fonseca-familien, en rig købmandsslægt, som stammede fra Portugal, men fra 1400-tallet havde slået sig ned i Rom, hvor et familiemedlem, Pietro, blev kardinal i 1418. Familien erhvervede dog først villa'en meget senere fra Uberto Strozza, som havde købt den i midten af 1500-tallet. Oprindeligt var der virkelig tale om en landlig vingård, men Fonseca-familien lod haven indrette til en dejlig park og de lod foretage flere udgravninger på området, som viste sig rigt på arkæologiske fund. I 1708 fandt man for eksempel statuen "Centauro vecchio", "Den gamle Kentaur", som idag findes på Louvre i Paris. (Den opholdt sig tidligere i Villa Borghese og kaldes derfor Centauro Borghese - se foto og beskrivelse på nettet) |
|
I 1779 boede den engelske maler Gavin Hamilton i Villa Fonseca. Han var en ivrig samler af antikke fund og lod foretage flere udgravninger, hvor man blandt andet fandt statuerne "Adone" ("Adonis"), som idag findes i London, og "Attore seduto" ("Siddende skuespiller"), som man kan se på British Museum. Allerede i Uberto Strozza's tid havde der været foretaget mange udgravninger og i 1598 lod Pave Clemens VIII opkøbe 4 travertinsøjlestykker fra "vigna del fonsecca" til brug for sit byggeri i Laterankirken. Som man kan se af dette, var ejendommen altså på dette tidspunkt overgået til Fonseca-familien, så Strozza-familien har ikke været ejere i mere end omkring et halvt århundrede. Celio-højen var tæt bebygget i Antikken, så det kan ikke undre, at fundmængderne i området har været store. Vest for Villa Fonseca lå den store rigmandsbolig Domus Valeriorum; muligvis på Villa Fonseca's område lå Domus Marii Maximi (Domus Marius Maximus Perpetuus Aurelianus). Herfra fandt man ved udgravninger i 1600-tallet forskellige statuer, blandt hvilke 2 fauner, som købtes af Kardinal Mazzarino. Desuden fandt man "canali di pietra da condurre acqua da un luogo all'altro" : "kanaler i sten til at føre vand fra et sted til et andet". Også den ovenfor nævnte Kentaur-statue menes at stamme fra Marius Maximus' hus. Idag er der ikke meget tilbage af Villa Fonseca. I 1905 blev der bygget et tuberkulose-sanatorium, Ospizio Umberto I, på grunden og senere er området blevet overtaget af Militæret, som har ladet opføre en afdeling af Militærhospitalet, Policlinico Militare di Rome, hvis øvrige hospitalsbygninger befinder sig på den anden side af Via di Santo Stefano Rotondo. Lidt af parken kan stadig ses udefra og de høje træer vidner om dens gamle storhed, men det er ikke muligt at få adgang til området for civile. Et minde har den gamle villa dog afsat - i navnet Via di Villa Fonseca, som dækker det lille gadestykke, der ved siden af det store Ospedale di San Giovanni fra Via dell'Amba Aradam leder ind til parallelgaden Via di Sant'Erasmo.
|
Området i 1748 iflg.Nolli: 1: S. Stefano Rotondo
|
|
Området i vore dage: 1 : S. Stefano Rotondo
|
|
Litteratur om Villa Fonseca:
|
|
|
|
|
|
|
|
|