|
|
|
Pontificio Istituto Orientale |
|
Det Pavelige Institut for Orientalske Studier, Pontificio Istituto Orientale, med det officielle navn Pontificium Institutum Orientalium, forkortet PIO, ligger på Esquilinhøjen på hjørnet af Piazza di Santa Maria Maggiore og Via Carlo Alberto, mellem den store UPIM-bygning og Kirken Sant'Antonio Abate. Instituttet blev grundlagt af Pave Benedikt XV i 1917 og den nuværende bygning skal være opført omkring 1929, efter at Vatikanet i 1928 (bekendtgjort i rundskrivelsen "Rerum Orientalium") havde opkøbt det område, hvor det gamle Hospital, Ospedale di Sant'Andrea senere kaldet Ospedale dei Cronici, havde ligget siden omkring 1266. Det opkøbte område lå mellem Via Gioberti, Via Napoleone III, Via Carlo Alberto og Via Carlo Cattaneo og indeholdt også Kirken Sant'Antonio Abate. Og meningen var her på stedet at opføre ikke mindre end fire pavelige institutter. Stykket ned mod Via Carlo Cattaneo kom til at hus Collegio Russicum, med undervisning og kollegium for eksilerede russere og andre interesserede i missionsarbejdet i Rusland. Kirken blev overgivet til den russiske menighed. Og stykket op mod Piazza di Santa Maria Maggiore kom - efter at have huset et Seminarium for præsteuddannede - til at huse Pontificio Istituto Orientale. I den del af området, som ligger ud mod Via Napoleone III, huses Pontificio Istituto di Archeologia Cristiana, som grundlagdes i 1925. Det Pavelige Universitetsinstitut for studier af Kristendommen i Østen har 2 fakulteter, et for "Studi Ecclesiastici Orientali" med afdelinger for historie, teologi og liturgi. Og et for kirkeret med særligt henblik på kirkerne i Østen. Det ledes af Jesuiter-Ordenen, men er underlagt Kuriens Congregazione per le Chiese Orientali. Til Instituttet er der knyttet et større bibliotek, kaldet Biblioteca PIO eller Biblioteca Pontificio Istituto Orientale (http://www.pio.urbe.it) Ejendommen, som huser Instituttet, er en T-formet bygning med facaden ud mod Pladsen og Via Carlo Alberto, og en tværbygning der deler området bagved i 2 dele, en træbevokset og skyggefuld have til højre, ind mod Kirkebygningen, og en noget smallere gårdsplads til venstre. Ejendommen er i 4 etager og der er 10 fag vinduer, adskilte af smalle, flade søjler i stuk. I det første fag dækker en stor, bred og høj portal både stueetagen og førstesalen. På andensalen er der en balkon, båret af 2 kraftige søjler, som flankerer indgangsdøren, og en høj balkondør med buet overkant. De øvrige vinduer på andensalen er ellers blot firkantede i enkle rammer, lidt højere end de tilsvarende på førstesalen og i stueetagen, mens trediesalens vinduer alle er høje med buede rammer foroven. Facadens flade søjler er forneden forsynet med et stenmønster. Hernede er der også indrettet nogle forretninger og indsat enkle døre. Det var omme bag denne bygning, at den gamle Kirke Sant'Andrea Cata Barbara lå. Den var indrettet i den antikke hal, Basilica Iunii Bassi, og forsvandt først fuldstændigt under byggearbejderne i 1929-1930.
Litteratur og links om Pontificio Istituto Orientale:
|