Denne Kirke, der er viet til helgenen Sant'Antonio Abate, ligger på Esquilinhøjen i Via Carlo Alberto, tæt ved Piazza di Santa Maria Maggiore og mellem Pontificio Istituto Orientale, til venstre, og Collegio Russicum, til højre.

Kirken er bygget omkring 1308, men restaureret flere gange senere. Dens nuværende udseende stammer fra begyndelsen af 1700-tallet.

Idag fungerer Kirken - der fra starten var tilknyttet det nu nedrevne Ospedale di Sant'Andrea, et Hospital for ramte af sygdommen Helvedesild - som kirke for den russiske menighed i Rom og messerne afholdes efter den russiske ritus.

Kirkens indre er i 3 skibe og dækket af stukdekorationer fra 1700-tallet, som skjuler en tidligere udsmykning fra slutningen af 1500-tallet. Da Kirken overgik til den byzantinsk-slaviske (russiske) ritus blev der efter denne skik opsat en såkaldt "ikonostasis", "en billedvæg der skiller koret fra menigheden". Desuden blev der tilføjet nogle malerier af den russiske maler Gregorio Maltzev (også kendt som Gregory Pavlovich Maltzeff, ca. 1880-1953).

I Kirken findes flere malerier fra 1500- og 1600-tallet, blandt andre fire med "Storie del Duca Balaico d'Egitto" udført af Nicolò Circignani, kaldet Il Pomarancio.

I venstre sideskib findes der indmuret nogle fragmenter, som stammer fra den gamle Kirke Sant'Andrea Cata Barbara, som lå bagved den nuværende Kirke, ud mod Via Napoleone III. Den var indrettet i en antik hal, Basilica Iunii Bassi, og de sidste dele heraf forsvandt først under byggeriet af de nærliggende bygninger i 1929-1930.

Kirkens smukke portal stammer muligvis fra det gamle Hospital. Over de 4 buer sidder en indskrift til minde om grundlæggelsen: "Dns Petrus Capoc. Card. mandavit costrui. hospitale. iloco issto et Dni o. Tuscul. Eps. et I. Gaitan. Card. executores et fiei. fecerut. P. Aa. Dni. Pet. Capcc." : "Kardinal Pietro Capocci lod bygge dette Hospital. Biskop Ottone di Tuscolo og Kardinal Giovanni Gaetani var eksekutorer af hans testamente". Portalen er måske udført af Vassalletto i 1262-1266. Det er dog også muligt, at den ikke har haft forbindelse med selve hospitalsbygningen, men har været indgangsport i Klostermuren ud til Piazza di Santa Maria Maggiore og nutidens Via Carlo Alberto.