Rigmanden, Konsulen og Bypræfekten Junius Bassus, som levede til omkring midten af det 4.århundrede efter Kristus, lod opføre en stor og smuk bygning af Basilica-typen ved Cispiushøjtoppen på Esquilin. Nærmere bestemt i området bag nutidens kompleks bestående af Det Pavelige Institut for Orientalske Studier: "Pontificio Istituto Orientale", Kirken Sant'Antonio Abate, og Collegium Russicum. Disse bygninger ligger ud mod vore dages Via Carlo Alberto, medens bygningernes bagsider vender ud mod Via Napoleone III. Og det er på sydsiden af denne gade, og ikke så langt fra Via Gioberti, at Basilica Iunii Bassi stod.

Og den stod der temmelig længe, for allerede under Pave Simplicius (468-483) blev den omdannet til kristen kirke og viet til helgenen Sant'Andrea, og på denne måde blev bygningen vedligeholdt og bevaret helt op til 1600-tallet og nogle mure faktisk til vore dage, hvor de sidste rester blev revet ned i 1930 for at give plads til opførelsen af "Pontificio Istituto Orientale".

Før Junius Bassus lod bygge sin Basilica, lå her på stedet en række mindre butikslokaler, af hvilke man har fundet rester under Basilica'ens gulv, da man fjernede dette i 1930'erne. Forretningerne lå på linie, med indgang fra det område, der idag dækkes af Via Napoleone III. De dateres til det 1.århundrede efter Kristus. Ved udgravningen fandt man også rester efter et rigt "domus" med mosaikgulv, hvori ejerens navn var anført: familierne Arripii og Ulpii Vibii. Gulvet og det tilhørende rum dateres til det 3. eller 4.århundrede, mens andre husrester dateres til det 1.århundrede.

Det var fra dette tidspunkt, at området her på Esquilin blev udbygget med store og rige villa'er og lystejendomme, blandt andet én tilhørende Bypræfekten i 367 Vettius Agorius Pratextatus. Denne ejendom har tilsyneladende ligget lidt nordøst for den jord, som Junius Bassus på omtrent samme tid lod bebygge med sin Basilica. Men vi kender også til andre store ejendomme i området: et rigt domus på det sted, hvor Kirken Santa Maria Maggiore nu ligger, måske det i kilderne omtalte Domus Palmatus, som ejedes af Naeratius-familien, der yderligere havde bygget et badeanlæg lidt nordligere. Et hus, hvor Præsten Eusebius boede og som senere blev omdannet til Kirke af Pave Liberius i perioden 352-366. På samme tid som han ifølge overleveringen lod bygge Santa Maria Maggiore. Et hus fra det 2.århundrede, som først tilhørte T. Flavius Tiberianus og senere M. Tuticius Capito. Det lå lige ved hjørnet af nutidens Via Carlo Cattaneo og Via Napoleone III.

Det var som nævnt ovenfor Konsulen Junius Bassus, som lod Basilica'en opføre, antagelig i begyndelsen af det 4.århundrede efter Kristus. Man ved ikke, hvor længe bygningen var i Bassus-familiens eje, men omkring 476 vides den at have tilhørt Senatoren Flavius Theodosius Valila, som testamenterede den til Pave Simplicius. Som derefter, på et tidspunkt mellem 476 og 483, kunne indvie den som Kirke til Sant'Andrea. (Hvilket måske netop var Valila's ønske).

Bygningen, der var opført i teglsten og sikkert dækket af et træloft, bestod af en bred og lang hal (ca.12,5 x 21 meter) i kun ét skib, med en mindre forgård ved hovedindgangen, under 3 buer, og en stor halvrund apsis i den modsatte korte ende. Facaden og de lange sidevægge i det høje rum (ca. 14,60 meter) havde hver 3 højtsiddende, store vinduer (ca. 2,95 meter brede og 4,40 meter høje), der gav godt lys til hallens indre, som var meget rigt udsmykket med marmorbeklædning af væggene og store billeder i mangefarvet marmormosaik. Her var tale om marmorarbejde af meget høj kvalitet. Billederne var udført i den såkaldte "Opus sectile" (en slags mosaik af store marmorstykker i forskellige faconer, der passer ind i billedet, som det ses i intarsia-arbejder) i meget klare farver og især med brug af marmortypen serpentino og porfyr. Man mener, at Basilica'en har været anvendt til bibliotek eller retssal, eller måske blot som mødelokale for besøgende til ejeren af det sikkert tilstødende privathus (domus).

Kun få af de smukke billeder er bevaret og opbevares idag i Musei Capitolini og Museo Nazionale Romano i Palazzo Massimo. I det sidstnævnte kan man se en scene fra Argonautertogtet, hvor nymferne bortfører den unge Hylas. Samt en scene fra legene i Circus - og måske er det Junius Bassus selv, som er fremstillet i centrum af billedet. Billedvalgene tyder mere på en hedensk tankegang end en kristen, men det er muligt, at bygherren ikke var overgået til den nye religion på dette tidspunkt, eller at det først var hans søn af samme navn, der konverterede. I Musei Capitolini kan man se nogle meget smukke og levende mosaikker af tigre, der angriber kvæg. (Se foto fra Wikipedia)

Bygningen stod med disse dekorationer endnu i Renæssancen, hvor Giuliano da Sangallo udførte en tegning af det indre. Men efterhånden forfaldt den alligevel og brugtes mindre og mindre. Dele af udsmykningen blev fjernet i det 18. og 19.århundrede, således at kun murene til sidst stod tilbage indtil 1930.

Bygningen blev som nævnt tidligt omdannet til Kirken Sant'Andrea med tilnavnet Catabarbara og senere - før år 1000 - en del af Klosteret Sant'Andrea in Assaio. Fra 1259 udvidedes Kirkens aktiviteter væsentligt, da den fik tilknyttet et hospital for folk, der led af den dengang meget udbredte sygdom Helvedesild. Denne nye situation gjorde at den gamle Kirke blev for lille og der blev derfor opført en ny og større kirke lidt sydvest for den gamle. Dette skete sandsynligvis i 1308 og den nye Kirke Sant'Antonio Abate ligger stadig på samme sted, tæt ved Piazza di Santa Maria Maggiore. Den har dog undergået kraftige ombygninger i tidens løb.