Flavius Arcadius var født i år 377 eller 378 som ældste søn af den spanskfødte Kejser Theodosius I (379-395), der i 379 af Kejser Gratian var blevet udnævnt til Kejser over det Østromerske Rige, og dennes første hustru Aelia Flacilla.

Allerede som barn fik Arcadius i 383 titel af "Augustus" og blev udpeget til sin faders efterfølger. Han fik den bedste opdragelse under ledelse af filosoffen Themistius, der stadig var tiltrukket af hedenskabets værdier og tanker. Trods dette fik Arcadius en meget kristen opdragelse, da Theodosius I var meget religiøs. Det var ham, der i 391 proklamerede Kristendommen som Romerrigets statsreligion og forbød enhver form for hedensk religionsudøvelse.

Da Theodosius I i 387-388 førte krig i Italien mod tronraneren Magnus Maximus, indsatte han Prætorianerpræfekten Tatian som regent på Arcadius' vegne, da denne dengang kun var omkring 10 år gammel. Da Theodosius i 392-394 atter måtte drage til Vestriget for at bekæmpe oprøreren Arbogast, indsatte han en anden Prætorianerpræfekt, Flavius Rufinus, som regent. Denne prøvede at befæste sin magt ved at arrangere et ægteskab mellem sin egen datter og Arcadius, men Kejsersønnen blev i stedet den 27. april 395 gift med Aelia Eudoxia, en datter af frankergeneralen Bautos.

Under et ophold i Milano, hvor han havde taget magten i hele Romerriget i sine egne hænder, døde Theodosius i 395. Men inden da havde han arrangeret at Arcadius overtog magten i Østriget, mens lillebroderen Honorius, som opholdt sig i Italien sammen med faderen, blev Kejser over det Vestromerske Rige.

Da Arcadius stadig var meget ung og uerfaren ved faderens død i 395, blev riget styret af hans formyndere, som udøvede deres indflydelse under hele hans regeringstid (395-408). Først fortsatte Prætorianerpræfekten Flavius Rufinus med at regere i Kejserens sted, men han blev dræbt af hæren den 27. november 395, mens Arcadius var til stede. Drabet var muligvis organiseret af hans rival i Vestriget, Generalen Stiliko, som måske mente, at han af Kejser Theodosius var blevet udvalgt til at styre begge riger for hans sønner. Magten i Østriget overgik imidlertid til den indflydelsesrige hofeunuk Eutropius, der til gengæld fire år senere - i 399 - blev myrdet på Kejserinde Eudoxia's foranledning.

Da Arcadius var en svag mand, var det nu Kejserinde Eudoxia, der regerede. Hun var en smuk kvinde, intelligent og handlekraftig og d.9.januar 400 fik hun tildelt titlen "Augusta". I 401 fødte hun Arcadius' den søn, der kom til et efterfølge ham som Kejser: Theodosius II (408-450) og allerede i 399 havde de fået datteren Pulcheria, der kom til at udøve stor indflydelse på sin broder og efterfølgende er blevet helgenkåret.

Eudoxia var meget religiøs og ønskede at stoppe hedenskabet og bidrog på denne måde til flere forfølgelser af dettes tilhængere. Hun døde under en for tidlig fødsel i 404 og da Arcadius ikke selv var i stand til at påtage sig regeringsbyrden, overgik magten til Prætorianerpræfekten Anthemius.

Arcadius' regeringsperiode var præget af et køligt forhold til Vestriget, hvor Generalen Stiliko regerede på hans broders vegne og muligvis smedede forskellige rænker for også at overtage magten i Østriget. Disse antagelser fik hoffolkene og hæren i Constantinopel til at agere meget distanceret og fjendtligt, da Vestriget fik alvorlige problemer med goternes indfald over grænserne. Desuden var Østrigets grænser langt fra stabile og tiden var også her præget af de evige grænsekrige mod hunnerne og goterne.

Arcadius døde i 408 og efterfulgtes af sønnen Theodosius II, der da kun var 7 år gammel, hvorfor regeringsmagten stadigvæk blev varetaget af Prætorianerpræfekten Anthemius.

Læs mere om Kejser Arcadius' familie.

Litteratur og links om Kejser Arcadius:
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
Gibbon's Decline and Fall of The Roman Empire. Bison Group, Reprinted, 1993.
An Online Encyclopedia of Roman Emperors: Arcadius.
Roman-Empire.net: Arcadius