|
Vor tur rundt om Ospedale di San Giovanni, også kaldet Ospedale del Salvatore, starter ved krydset, hvor Via dei Santi Quattro munder ud i Via di Santo Stefano Rotondo. Det store bygningskompleks, der ligger til højre for os, langs Via di Santo Stefano, er de nyere hospitalsbygninger, som er opført på det område, der engang var Hospitalets vingård og urtehave, Vigna dello Spedale di San Giovanni in Laterano.
I den lave mur, der følger herefter, er der en låge med en sideindgang til Hospitalet. Muren læner sig i venstre side op af en gammel bygning, som har tilknytning til det gamle, ellers forsvundne Ospedale di San Michele og den lille Kirke af samme navn, som lå her i 1300-tallet. Bygningen er ikke særlig høj og den er relativ smal. Set herfra ligner den nærmest det halve af et hus med en gavl, hvor kun venstre side er bevaret. Til højre står dog nogle andre småbygninger i forskellige højder, som giver helheden et noget rodet udseende. Den inderste af disse smalle bygninger har en facade med trekantet gavl ind mod hospitalskomplekset og en lille gårdhave. (Læs om stedets historie her)
Bygningen ud mod gaden udgøres af en lang buegang. Den er godt nok genopbygget i 1932, men skulle være resterne af det gamle Ospedale di San Michele, som i sin tid (1348) erstattede det endnu ældre Ospedale di Sant'Antonio iuxta Lateranum beliggende ved Kirken Santi Pietro e Marcellino, og som selv senere (omkring 1450) blev erstattet af Ospedale del Salvatore.
Facaden inde i gården menes at være den gamle facade fra Kirken San Michele Arcangelo. Dog er der lidt delte meninger om, hvorvidt buegangen også har tilhørt Kirken, eller om det var Kirkerummet, som blev indrettet til Hospital med et tilbygget indgangsparti (buegangen). Eller om der simpelthen blev bygget en ny bygning til hospitalsbrug.
Portico'en har 8 søjler i forskellige marmortyper og granit, nogle kannellerede og andre glatte. Det drejer sig om søjler, der oprindeligt har været brugt i antikke bygninger. Søjlerne bærer en vandret overligger, hvorover man kan se buemønsteret på et bredt stykke teglstensvæg under udskårne friser og tagudhæng, hvorpå der hviler et lille skråtag. Portico'en er lukket af jerngitre, hvorigennem man kan få et glimt af de indenfor opstillede antikke sarkofager, søjlebaser og -kapitæler og andre fragmenter. Forskellige middelalder-relieffer af Kristus-ansigter kan man også skimte.
Et højere og lidt anonymt hjørnehus følger. Det er i 3 etager, med 2 høje vinduer i brede travertinrammer på de 2 nederste etager og 1 mindre vindue til højre på andensalen. Det er en del af de gamle hospitalsbygninger, hvortil indgangen i 1400-tallet var lige efter hushjørnet.
Den står der stadig, en lille smule tilbagetrukket og klinet ind mellem husets side og Kirken Santi Andrea e Bartolomeo: En høj okkerpudset mur med en høj og elegant portal i travertin. Med kannelerede sidesøjler, der bærer en kannelleret bue under en frise med teksten: "Hospitale Salvatoris refugium Pauperum et Infirmorum" ("Ospedale del Salvatore, tilflugtssted for fattige og syge"). På den tynde kant langs søjlerne og under den brede tekstfrise sidder en indskrift fra 1348: "Hoc opus inchoatum fuit tempore guardianatus Francisci Vecchi et Francisci Rosane Priorum sub Anno Domini MCCCXLVIII indictione secunda mense Septembris" ("Dette værk blev påbegyndt da Francesco Vecchi og Francesco Rosane var Priorer i det Herrens År 1348 i den anden del af September måned"). Øverst på buen sidder et relief af Agnus Dei (Guds Lam) og på hver side et relief af et Kristus-ansigt - emblemet for det religiøse broderskab Confraternita del Salvatore, som passede Hospitalet.
Det smalle indskriftsbånd menes at stamme fra den gamle portal fra 1348, mens den vandrette frise skal være fra 1400-tallet. Idag giver buen adgang til Monastero delle Suore Ospedaliere del Salvatore: Klosteret for de søstre, som er sygeplejersker ved Ospedale del Salvatore. Klosterbygningerne stammer dog fra 1500-tallet og i gården kan man i højre side se døren til det gamle apotek fra samme tid. I den indre gård står ovenpå 3 trin en høj base med et stykke kannelleret søjle kronet af en jonisk kapitæl, på hvilken der er opsat en rund stenskive med et indridset Kristus-ansigt på hver side. Arrangementet, der krones af et kors, blev rejst under Pave Leo X. I gården ses desuden forskellige fragmenter og sarkofager fra Antikken og i et hjørne en murfontæne fra 1593 med en indskrift som minder om, hvorledes Pave Clemens VII bragte en gren af akvædukten Acqua Felice hertil..
Til venstre for den gamle hospitalsportal ligger Kirken Santi Andrea e Bartolomeo al Laterano, som i sin nuværende skikkelse er bygget i 1600-tallet, men menes at have ligget her siden omkring 630. Facaden med de høje, flade stuksøjler med joniske kapitæler og blomsterguirlander er fra 1700-tallet, men portalen stammer fra 1400-tallet. I det trekantede gavlfelt ses Compagnia del Salvatore's emblem, Kristus-ansigtet mellem to lys. Over døren står teksten "Si mihi quis tumido credit se corde placere - fallitur: elatos deprimo: tollo humiles" ("Hvis nogen tror at behage mig med et stolt sind, tager han fejl, for jeg ydmyger de hovmodige og ophøjer de ydmyge").
Til venstre for Kirken står et mindre sidehus og herefter følger den lange sidebygning til 1600-tallets Ospedale del Salvatore, som blev bygget i 1630-1636. Sidebygningens 8 fag er i 3 etager med blændede vindues- og døråbninger i stueetagen, høje vinduer på førstesalen og lavere vinduer på andensalen, alle i brede hvide rammer. En døråbning er bevaret i det trediesidste fag og har både en balkon og mere udsmykning, men ellers adskilles fag og etager af brede flade, hvide stuksøjler og -bånd. (Læs om stedets historie her)
I det sidste fag før bygningens stumpe hjørne mod Piazza di San Giovanni al Laterano er der en kraftig travertinportal, samt som nævnt ovenfor en smuk marmorbalkon og brede travertinrammer om vinduerne. De flade søjler er forsynet med enkelt udskårne kapitæler og båndet mellem anden- og trediesalen er dekoreret med mindre søjler, konsoller og fremspringende friser. Denne udsmykning fortsætter over det stumpe hjørne, som rummer et fag, og det første fag af hovedfacaden ud mod Pladsen. Hjørnefaget har hverken dør eller vinduer, men megen anden udsmykning.
Nederst sidder indmuret i væggen en indsamlingsbøsse til almisser. Den er i travertin og består af en kasse forneden, mens Compagnia del Salvatore's emblem, Kristus-ansigtet, våger over denne. Øverst sidder en prægtigt udskåret ramme med et hvidt Kristusrelief på mørk bund. Og i førstesals højde sidder en bred uskåret ramme med guirlander og krummelurer. Den indeholder en mindeindskrift for arbejder udført under Pave Urban VIII: "Urbano VIII regnante - Societas S.mi Salvatoris ad Sancta Sanctorum - ad maiorem aegrotantium commoditatem - Hieronimo Mignanello - Cosmo Iacomello de Americis - Iordano Buccabella custodibus - Bartholomaeo Capranica camerario - A.D. MDCXXXVI".
Det var under denne Pave - og mens Geronimo (Hieronymus) Mignanello, Cosmo Giacomello og Giordano Boccabella havde ansvaret for ledelsen i Compagnia del Salvatore - at de nye hospitalsbygninger blev opført. Det vil sige, det er muligt, at de oprindelige bygninger blot blev ombygget, udvidet og tilpasset og at nogle dele blev indkorporeret i nybyggeriet, men det er svært at påvise. Det nævnes i hvert fald, at Ospedale del Salvatore nu optræder i 2 etager, så måske har de gamle bygninger fået påført en ekstra etage. Det var under alle omstændigheder en større ombygning, som Broderskabet lagde i hænderne på arkitekten Giacomo Mola, der under byggeprocessen fik hjælp af Carlo Rainaldi, Flaminio Ponzio og Onorio Lunghi.
Facaden ud mod Piazza di San Giovanni er ganske lang, 13 fag i 3 etager. I hvert sidefag og derpå i hvert tredje fag sidder en indgangsdør. Den midterste indrammet af en mere udsmykket portal end de øvrige (ved siderne ses søjler med kors og buster og over det buede gavlfelt troner 2 kandelabrer). Mellem fag og etager ses de sædvanlige flade, brede stuksøjler og friser, som i sidefagene er yderlige udsmykket ligesom i sidefaget mod Via di Santo Stefano Rotondo/Via di San Giovanni in Laterano, som er beskrevet ovenfor. På taget over det midterste fag sidder et lille smalt klokketårn med et par små klokker og et ur. Anguillara-familiens våben sidder ved siden af det andet vindue i højre side. Det blev opsat som tak for de rigelige pengegaver fra denne familie, som muliggjorde byggeriet af den nye bygning. Inde i denne findes på en trappeafsats en gammel statue af ærkeenglen Mikael, som stammer fra den gamle Kirke.
Det smalle sidehus ud mod Via dell'Amba Aradam har 3 smalle fag med en høj og smal indgangsdør i midten. Opdelingen med søjler og dekorerede friser, samt balkon på førstesalen, er ligesom på de øvrige beskrevne hjørnefag, men her er de øverste 2 sidevinduer indrammet af søjler under et trekantet gavlfelt og førstesalens vinduer er blinde i udskårne rammer, således at der kun er vinduer i stueetagen og på andensalen. Foran hjørnet ligger ned langs Via dell'Amba Aradam en lille indkørsel og et lille haveanlæg, mens en lang, lav barakbygning kliner sig op af bagsiden af Mola's bygning.
Den lange bygning, som også kaldes Sala Mazzoni, er ikke normalt tilgængelig for turister. Herinde hænger en fresko af "La Piscina probatica" ("Renselsesdam for offerdyr") af Gregorio Grassi (slutningen af 1600-tallet), et smukt alter med et krucifiks og et vægskab i udskåret marmor med rum for den hellige olie.
I anlægget, som strækker sig helt op til forlængelsen af de gamle bygninger fra 1400-tallet står - lidt umotiveret - et stykke af en gammel søjlegang: 2 søjler med korinthiske kapitæler, der bærer en meget smukt udskåret frise. I området har man - under de nye bygninger ved Via di Santo Stefano Rotondo - udgravet en stor antik villa, som muligvis har tilhørt Kejser Marcus Aurelius' mor Domitia Lucilla, og på den anden side af Via dell'Amba Aradam er der også fundet rester af et større antikt bygningskompleks. Søjlerne stammer muligvis fra det peristyl, som man fandt under udgravningerne af det såkaldte Domus Annorum.
Lidt længere fremme i gaden ligger den store hovedindgang til det moderne hospitalskompleks Ospedale San Giovanni-Addolorata. Og bag de grønne hække, der følger efter, rejser de mange store, nye hospitalsbygninger sig på det område, der engang var Ospedale del Salvatore's vingård og urtehave, Vigna dello Spedale di San Giovanni in Laterano.
------------------- LÆS MERE OM: --------------------
--------- Ospedale di San Giovanni - kort fortalt --------------- Mere om Ospedale di San Giovanni ----------
---------- Hospitalskomplekset San Giovanni-Addolorata -------- Hospitalsvæsen i Rom gennem tiden ----------
---------- Det gamle Ospedale di San Michele -------- Det endnu ældre Ospedale di Sant'Antonio iuxta Lateranum ----------
--------- Hospitaler på Celio ----------
|
|
