|
Mellem den ene fløj af det gamle Ospedale del Salvatore (til venstre) og den gamle portal fra 1300-1400-tallet (til højre) ligger den lille Kirke Santi Andrea e Bartolomeo al Laterano, som i mange år fungerede som hospitalskirke for både Ospedale del Salvatore's mandlige patienter og det overfor liggende Ospedale delle Donne's kvindelige patienter.
Kirkens facade er fra 1700-tallet, men bygningens kerne er muligvis meget ældre. Man mener nemlig, at den er ombygget eller nybygget oven på et tidligere kapel, som lå på den ejendom, som tilhørte Pave Honorius' familie i 600-tallet. Her indrettede Paven i perioden 625-638 et Kloster, Monasterium Honorii, hvor der var tilknyttet et Cappella Sancti Andreae et Bartolomei.
I 1634 blev det ødelagte kapel genopbygget af arkitekten Giacomo Mola i forbindelse med det nybyggeri til Hospitalet, som han også stod for. Facaden blev dog først færdiggjort omkring 1720-1730.
KIRKENS YDRE:
Facaden er enkel, opdelt i 3 dele af flade, brede søjler med joniske kapitæler, der er pyntet med guirlander. I midten er der en høj indgangsdør i en smal gammel portal fra 1400-tallet under et trekantet gavlfelt. Under dette sidder en indskrift med teksten "Si mihi quis tumido credit se corde placere - fallitur: elatos deprimo: tollo humiles" ("Hvis nogen tror at behage mig med et stolt sind, tager han fejl, for jeg ydmyger de hovmodige og ophøjer de ydmyge") og i gavlfeltet er der et relief med Compagnia del Salvatore's emblem, Kristus-ansigtet mellem to lys.
Over dørens gavlfelt sidder et vindue i en bred udskåret ramme, som toppes af et bølgende gavlfelt, der indrammer et lille våbenskjold omgivet af guirlander. En frise afslutter denne del af facaden. Her kan til venstre læses teksten: EC V ARCHOSPITALIS og til højre: SS ALVATORIS AD SS. Et bredt trekantet gavlfelt uden indhold omslutter hele facadens bredde og afslutter bygningen.
KIRKENS INDRE:
Grundplanen er usædvanlig, trapezformet, og spidser til mod Alterrummet. Der er kun ét skib, men i venstre side er der over en dør en bred marmorbalkon, hvor patienterne måske har kunnet deltage i de kirkelige handlinger. Loftet er fladt og bemalet med kassettemønster.
Dele af Kirken stammer fra tiden før ombygningen. Alteret er fra omkring 1462 og det cosmatiske gulv ligeså. Det blev lagt, mens Mario Diotaiuti og Giovanni Bonadies var "guardiani" i Compagnia del Salvatore. Det var dette Broderskab, som ejede området, stod for Hospitalet og for byggeriet. Væggene er dekoreret med flade, brede søjler med korinthiske kapitæler, der bærer en række friser og gesimser. I hver side er der et lille sidealter.
Altertavlen på det højre sidealter forestiller "La Sacra Famiglia" ("Den Hellige Familie"). Den er malet i 1800-tallet af Francesco Coghetti. Ovenover sidder et Maria-billede, som er meget ældre, muligvis fra det 6.århundrede. Det hang tidligere i den lille Kirke Santa Maria Imperatrice, som lå lige i nærheden og blev revet ned i begyndelsen af 1800-tallet. Først blev Maria-billedet flyttet til Kirken Santa Maria delle Grazie, som stadig ligger ved siden af Ospedale delle Donne, men senere gik over til at blive brugt som begravelseskapel, hvorfor det efter 1870 blev det flyttet til Santi Andrea e Bartolomeo. Legenden beretter, at netop dette Maria-billede har talt til Pave Gregor den Store! Billedet kaldes også "Beata Maria Vergine Imperatrice".
Alteret er hævet nogle trin over kirkegulvet og på væggen er der her i 1700-tallet opsat nogle udskårne stukrammer, hvori man i højre side kan se fresken "Sant'Erasmo" og i venstre side "Sant'Andrea". De er begge malet af G.B. Ruggeri i første halvdel af 1600-tallet og var muligvis tidligere anbragt på Kirkens facade.
Altertavlen på det venstre sidealter forestiller også Jonfru Maria, fremstillet som "Salus Infirmorum" : "De syges helse".
Desværre er Kirken normalt ikke åben for besøgende. Dog kan man være heldig at komme på en af titelhelgenernes festdage (Sant'Andrea: den 30. November, San Bartolomeo: den 24. August) eller andre særlige lejligheder.
Se fotos af Kirken på Alvaro de Alvariis Flickr-side
LIDT MERE HISTORIE:
Der, hvor Kirken idag ligger, er der fundet rester af gamle veje, ja faktisk af et gadekryds, hvor den gamle Via Merulana fra nord mødte den såkaldte Via Maior, der kom fra Celiohøjen og fortsatte mod øst i let sydlig retning, der hvor nu Hospitalsbygningen ligger; mens Via Merulana fortsatte mod øst i kraftigere sydlig retning bag Ospedale di San Michele og over mod Laterankirkens Dåbskapel (Battistero San Giovanni in Fonte). Denne gade kaldtes "Via versus Cappellae S. Iohannis in Fonte".
Via Merulana hed i Middelalderen Via della Tabernola og Santi Andrea e Bartolomeo har også været benævnt Sant'Andrea in Tabernola. Delli (se litt.note 1 forneden) opregner også andre navne: Sant'Andrea ad Crucem, San Bartolomeo de Merulana og San Bartolomeo de Laterano. Det er dog også muligt, som Lombardi (se litt.note 2 forneden) og Hülsen (se litt.note 3 forneden) anfører, at der har eksisteret en anden lille kirke viet til San Bartolomeo og beliggende ved udmundingen af Via Merulana.
|
