|
|
|
Saepta Iulia NU FORSVUNDEN ANTIK BYGNING: Se nr. 45 på Bykort til Piazza Navona "ØST"-turen : OMRÅDET I ANTIKKEN |
|
I Antikkens romerske Republik, regnet fra år 509 før Kristus til omkring år 31 før Kristus, afholdes folkeafstemningerne i det lukkede område kaldet "Ovile" eller - officielt - Saepta, som var en del af det større område omtalt som Villa Publica. Det oprindelige Saepta blev i år 54 før Kristus af Julius Caesar erstattet af en lidt større åben plads, som efter sin bygherre nu kaldtes Saepta Iulia. Det lader til, at der nu var tale om en stor, aflang og rektangulær plads belagt med marmorfliser og omkranset af en stor søjlegang. Den store plads (ifølge Coarelli var målene: 310 x 120 meter) blev opdelt i mindre enheder alt efter hvor mange grupper, der krævedes til en afstemning. Ved valg i "Comitia curiata" var der 30 enheder, mens der for "Comitia tributa" var 35 og "Comitia Centuriata" krævede 80 eller 82 "båse". Hele anlægget, som befandt sig lige øst for Pantheon, strakte sig fra omkring nutidens Via del Seminario i nord og ned til det sted, hvor Kirken San Francesco delle Stimmate står idag. Mod vest løb søjlegangen lige ved siden af og øst for det sted, hvor både Pantheon og Agrippa's Thermer kom til at ligge, mens Anlæggets østlige søjlegang løb i linie med nutidens Via del Gesù. Syd for Saepta Iulia lå bygningen Diribitorium, hvor stemmeoptællerne, "diribitores", mødtes og "ordnede og adskilte stemmetavlerne" efter folkeafstemningerne. Ordet kommer af verbet "diribeo", der betyder "adskiller og ordner efter deres forskellige Paaskrift de ved Afstemning i en Kasse lagte Stemmetavler ("tabellas")". Mod nord kom Templet for Matidia til at ligge og mod øst templerne for Isis og Serapis, de såkaldte Iseum (længst mod nord) og Serapeum (omtrent midtvejs), samt en stor og aflang lagerbygning, en såkaldt Horreum (som mod syd strakte sig helt ned forbi Piazza del Gesù). I den ene ende af Saepta var indgangen og i den modsatte ende en platform i træ, kaldet "pons", med lige så mange trin, som der var grupper til afstemningerne. Selvom det lader til at have været Julius Caesar, der påbegyndte opførelsen af Saepta Iulia, var det ikke ham, der afsluttede byggeriet, som efter Caesars død i år 44 før Kristus blev videreført af Marcus Aemilius Lepidus og afsluttet samt indviet af Marcus Agrippa i år 26 før Kristus. Det var denne sidste, der lod bygningen udsmykke med marmor og navngav den Saepta Iulia. Almindeligvis omtaltes den dog blot som Saepta, men man kan også finde benævnelserne Porticus Saeptorum og Saepta Agrippiana, ligesom det gamle kaldenavn Ovile stadig kunne høres. Det store Saepta-område benyttedes også til andet end folkeafstemninger. Under Kejserne Augustus, Caligula og Claudius afholdtes her blandt andet gladiatorkampe og under Augustus og Caligula også søslag, mens Kejser Nero lod afholde gymnastikkonkurrencer. Det vides også, at der i hvert fald én gang afholdtes senatsmøde i området. Efter Augustus' stedsøn Tiberius' sejre i Pannonien under den Illyriske krig i år 9 før Kristus holdt denne en tale til folket fra en talerstol rejst i Saepta Iulia. Da Tiberius senere blev Kejser, ophørte folkeforsamlingerne i Saepta, da valgene overførtes til Senatet. Som ovenfor nævnt var Saepta Iulia udsmykket med marmor og talrige statuegrupper var opstillet i de lange søjlegange, som fik navn efter de opstillede og ophængte kunstværker. Således kom den nordlige del af den vestlige søjlegang til at hedde Porticus Argonautarum efter en serie ophængte malerier med Argonautertogtet som emne. (Argo var navnet på et skib, der ifølge legenden af sømanden Argonautes sejlede med Jason for at hente det gyldne skind). Under den store brand i år 80 efter Kristus blev Saepta Iulia meget skadet, men Kejser Domitian (81-96 eft. Kristus) lod bygningen restaurere, hvorefter den blev et yndet udflugtssted og markedsplads. Også Kejser Hadrian (117-138) satte gang i en restaurering og Saepta nævnes stadig i 300-tallet, samt på en slavehalsring fra tiden efter Kejer Konstantin (306-337). I Middelalderen er der ikke registreret nogen omtale af Saepta Iulia og bygningen må være gået i forfald og mere eller mindre forsvundet i andet mindre byggeri, eller materialerne benyttet til opførelsen af nye bygninger. Idag kan man dog stadig se en - ganske vist lille - del af den nordvestlige mur fra Porticus Argonautarum. Det drejer sig om et murstykke i teglsten i Via della Minerva, hvor det står på østsiden af Pantheons runding og lidt længere mod syd, indtil tværgaden Via della Palombella. Rester af andre teglstensmure er for nyligt fundet under en restaurering af Palazzo di San Macuto (mod nordøst) og i krypten under Kirken San Francesco delle Stimmate, samt i kældrene i naboejensommene (mod sydvest). Om disse også har hørt til Saepta Iulia, må fremtidige undersøgelser vise.
Litteratur om Saepta Iulia: |