Et af de gamle huse, som ligger ved Piazza di San Giovanni in Laterano i nr.68 mellem Via Merulana og Ospedale delle Donne, husede i Middelalderen en kendt kro med navnet Taberna della Sposata: "Den gifte kvindes taverne" - eller "Tavernen for den gifte kvinde". Et navn som vel antydede, at dette var et respektabelt sted og her kunne en mand godt tage sin kone og familie med.
Ejendommen ejedes på et tidspunkt af det religiøse Broderskab Compagnia dei Raccomandati del Salvatore, som var et af tidens mest indflydelsesrige broderskaber. Det passede det undergørende Kristusbillede fra Pavens kapel ved Scala Santa og styrede de store hospitaler ved Pladsen, Ospedale del Salvatore og Ospedale delle Donne. Desuden havde det mange besiddelser, modtaget som gaver eller som arv, hvis afkast dækkede omkostningerne ved hospitalsdriften og andre sociale foranstaltninger, som Broderskabet havde påtaget sig.
På husets facade kan man stadig se en sten med Broderskabets ejermærke: Et Kristus-ansigt mellem 2 lys over et alterbord. Under relieffet er der en indskrift, som fortæller, hvorledes Broderskabet under ledelse af en Bartolo eller Bartolommeo de Tosti og en Renzo Piezocarne (Pezzocarne) modtog kroen som gave i den periode, hvor Pave Bonifacius IX var Pave (1389-1404). Tidspunktet skulle nærmere bestemt have været 1396. (Roma Felix s.178. - se litt.note forneden). Bemærk de 2 knælende personer under alteret, de forestiller Broderskabets ovenfornævnte "guardiani" (bestyrere).
Bygningen har altså en ganske gammel historie og stammer i sin nuværende skikkelse fra 1500-tallet. Den er speciel også af en anden grund. Den er nemlig bygget på og mellem resterne af 2 af buerne fra akvædukten Acquedotto Neroniano, som kom nede fra Via Statilia og fortsatte op langs Via di Santo Stefano Rotondo. En stor del af buerne kan stadigvæk ses i disse gader.
Huset brugtes i gennem mange hundrede år som værtshus og kaldtes senere Osteria del Cocchio. Cocchio betyder en kalechevogn og der har måske været en holdeplads for hyrevogne i området - eller værtshuset har dengang været særligt frekventeret af kuske.
Osteria del Cocchio var navnet på flere værtshuse i Rom. Der lå blandt andet et oppe ved Santa Maria Maggiore, som blev foreviget af folkelivsmaleren Pinelli i en tegning fra 1830 med titlen "Gioco alla Morra all'Osteria del Cocchio all'Esquilino" (se Pinelli's tegninger her - folkelivet på Taverna della Sposa har sikkert ikke været så meget anderledes)
Af andre taverner i området, som ejedes af Compagnia del Salvatore, kan nævnes Taberna della Campana og Taberna del Paradiso. Broderskabets ejermærke kan også ses andre steder i kvarteret: på det gamle Ospedale del Salvatore, idag kaldet Ospedale di San Giovanni, på gavlen til Ospedale delle Donne, samt på muren ud for Hospitalets gravkapel, over døren til Kirken Santi Andrea e Bartolomeo på den anden side af gaden, over den gamle portal til Ospedale San Giovanni og over portico'en til det gamle Ospedale di San Michele - og mange andre steder.
