|
|
|
Santa Maria delle Grazie --- Via di San Giovanni in Laterano nr. 62 --- |
|
I 1655-1656 lod Broderskabet Compagnia del Salvatore bygge en ny hospitalsbygning parallelt med Via Merulana og overfor hjørnet af Ospedale del Salvatore. Bygningen var bestemt for kvindelige patienter og kaldtes Ospedale delle Donne. Vest for denne bygning lå hospitalernes kirkegård med et lille kapel, hvor pårørende til de indlagte, syge og måske døende patienter kunne gå ind for at bede for deres kære. Kapellet brugtes også som ligkapel, når hospitalernes behandling ikke havde haft nogen virkning. Da der tilbage til 1200-tallet i området havde ligget et lille "ospizio", et kombineret herberg og sygehus kaldet "Ospizio di Santa Prassede", har der måske også tidligere ligget et lille kapel i tilknytning hertil, men faktisk kender vi ikke noget derom og finder det først anført på Nolli's kort over Rom fra 1748. Armellino (se litt.note nedenfor) fortæller, at kirkegårdskapellet, som var viet til Il Crocifisso ("Cappellina del Crocifisso" : "Den Korsfæstedes Kapel") i 1784 blev overgivet til et nystartet religiøst broderskab, som mødtes her for bede for de afdødes sjæle og med bøn deltage i de begravelser, som blev foretaget på kirkegården. Broderskabet kaldte sig "Pia Unione della Madonna Addolorata per suffragare le anime dei defunti" og dets formål var at gå i forbøn for de afdøde. I 1812 blev det lille Kapel udvidet og omdannet (måske også ombygget) til den form, det har idag. I 1826 flyttede man det gamle mirakuløse Maria-billede, Santa Maria Imperatrice, herhen fra den senere nedrevne Kirke Santa Maria Imperatrice, som lå mellem de to gader Via di San Giovanni in Laterano og Via dei Santi Quattro.Til højre for Kapellet opsattes en mindesten med teksten "Sanctae Dei Imperatrici nuncupatae - icon - quam populus Romanus a saeculo VI - peculiari pietate veneratur - et cum S. Gregorio Magno locutam esse accepit - ab humili sacello proximo in eius honorem dicato - et ob vetustatem collabentem - solemni ritu hus inlata est a. MDCCCXXVI pridie Id. Aug. - ut eius cultus servetur avveatur". Indskriftsstenen er senere forsvundet. Efter ombygningen var kirkerummet ovalt og man kan idag stadig se den sydlige ovale apsis ud mod Via di San Giovanni. Indgangen lå i højre side ud for portalen i den mur, som omgav kirkegården. Ovenfor en lille trappe lå der her en række rum, som havde forbindelse med kirkegården og sidebygningerne til Ospedale delle Donne. I den modsatte side stod Kirkens alter. Kirken var nu ikke længere viet til Den Korsfæstede, men til Jomfru Maria i hendes egenskab af Santa Maria delle Grazie, den der udøver nåde. Da Kirken var særligt knyttet til begravelser og død og til hospitalernes kirkegård, var det også på de religiøse festdage omhandlende disse temaer, at den var særligt besøgt. Hvert år den 2. November på Allesjælesdag, "Commemorazione di tutti i fedeli defunti", opførte man på kirkegården et religiøst skuespil ved hjælp af dukker i træ eller ler. Tilskuerne strømmede til og klappede ivrigt. Lignende forestillinger blev også givet i den periode på 8 dage i November måned, der kaldes "Ottavario per i Defunti". Under disse højtideligheder fremvistes måske også det mirakuløse Maria-billede. Da Pavestaten var faldet i 1870 og Italien blevet forenet i ét samlet Kongerige, vedtog man en ny lov, hvorefter det ikke længere var tilladt at begrave folk indenfor Roms mure. Hospitalskirkegården blev derfor lukket og omdannet til haveanlæg. Kirken fortsatte en tid med at fungere som ligkapel for hospitalerne, indtil også denne brug ophørte. Så stod bygningen øde og forladt hen, indtil man sidst i 1900-tallet begyndte en restaurering for at omdanne den til administrationsbrug. Hvad angår det miralukøse billede af Santa Maria Imperatrice, blev det efter kirkegårdens lukning og kirkens nye funktion som ligkapel flyttet til Kirken Santi Andrea e Bartolomeo, der ligger på den anden side af gaden.
|
|
1: S. Stefano Rotondo
|
 |
|
1 : S. Stefano Rotondo
|
 |
|
Litteratur om Ospedale di San Giovanni/Ospedale del Salvatore: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|