|
|
|
|
Mere om Kirken Santa Prassede:
KIRKENS HISTORIE: Kirken Santa Prassede er opstået af den oldkristne Titulus Praxedis, som første gang nævnes i en indskrift fra 489 fundet på kirkegården Sant'Ippolito på Via Tiburtina. Det er dog også muligt, at denne første kirke lå lidt længere ude ad Via Merulana og vi kender intet til dens oprindelse og udseende. Lige ved Kirken har man dog fundet rester af en romersk "insula", et boligkompleks med lejligheder, og rester af en senere bygning. Desuden har man funder rester af brønde og af en mur med vandrør, som menes at stamme fra et gammelt termeanlæg. Det næste vi hører til Santa Prassede er, at Pave Hadrian I i årene 772-795 lod kirken restaurere, så på det tidspunkt må bygningen altså have været i brug i en del år, siden den har haft behov for restaurering. I løbet af ganske få år blev det imidlertid nødvendigt helt at genopbygge kirken, uden at vi kender grunden hertil. Fra fundene under Kirken ved vi, at den gamle bygning var vendt i den modsatte retning af nutidens og at der til den var benyttet søjler, som er kommet fra andre tidligere bygninger. Man ved desværre ikke hvorfra disse søjler med doriske kapitæler stammer, men to af dem blev - muligvis i det 12.århundrede - atter genbrugt i den portal, som ses ud mod Via di San Martino ai Monti. Det blev Pave Paschalis I, der i årene 817-824 lod bygge den kirke, vi ser idag, ligesom han tilføjede en klosterbygning for de græske munke og byggede det smukke Cappella di San Zenone i højre side af Kirken som mausolæum for sin moder Teodora. I den nybyggede kirke lod Paschalis anbringe relikvierne af ca.2000 martyrer, som han lod flytte fra Catacombe di Sant'Alessandro på Via Nomentana, der lå for langt udenfor byen og var udsat for plyndringer og overfald. Relikvierne blev senere af hans efterfølger Eugen II flyttet videre til Kirken Santa Sabina på Aventin. I de efterfølgende år har Santa Prassede gennemgået adskillige restaureringer og ændringer, blandt andet muligvis i det 12.århundrede, hvor portalen ud mod Via di San Martino ai Monti blev bygget, under paverne Nikolaus V (1445-1447) ved arkitekten Bernardo Rossellino, Innocens VIII (1484-1492) og Pius IV (1559-1565) og i det 19.århundrede, hvor den lille loggia over portalen blev tilføjet. Omkring 1870 blev klosterbygningen vest for Kirken revet ned for at give plads til byggeriet af en skole. Kirken passes idag af munkene "I Padri Benedettini di Vallombrosa", der har anbragt malerier og minder om deres grundlægger San Giovanni Gualberto rundt om i Kirken. I Kirken fejres især: |