|
Nyere undersøgelser viser imidlertid, at den måske i 1750 er blevet udskiftet med en nyere taget fra Kirken Santissimo Nome di Maria, fordi denne portal var bredere og derfor bedre gav mulighed for at afholde processioner med udgangspunkt i kirken.
Facaden er opdelt i flere "partier" udsmykket med svagt fremspringende stukrammer: rektangulære forneden på hver side af portalen, der krones af en indskrift under et buet, brudt gavlfelt. Flade, høje søjler på hver side af portalen og ved kirkens hjørner bærer en mere fremspringende gesims, hvor over der er markeret 3 halvrunde stukrammer. En frise med indskriften "SS MM QUIRICO ET JULITTAE DICATUM" løber ligesom gesimsen ovenover tværsover hele kirkens facade. Den øverste del af denne er med flade stuksøjler og -rammer opdelt i 3 dele. Midterdelen har er højt, buet vindue under et højt, rektangulært vindue med en lille balkon, mens de to sideflader er udsmykket af en ottekantet stukplade forneden og af mindre vinduer med små balkoner ovenover.
Indskriften over portalen menes forfattet af humanisten Lippo Brandolini fra Firenze i anden halvdel af det 15.århundrede og er et minde om restaureringen under Pave Sixtus IV: "Instaurata videt Quiricus cum matre Iulita que fuerant longa diruta tenpla die / Principe sub Sixto delubris nulla vetustas hic reficit pontes menia templa vias" ("Quirico og moderen Giulitta ser her de længe ødelagte templer restaurerede. Under Pave Sixtus forblev intet ødelagt af ælde, han genopbyggede broer, mure, templer og gader.")
Ovenover denne indskrift er der en anden, der minder om arbejderne under Pave Paul V i 1606.
Bag kirkens apsis ses et glimt af kampanilen (8), som stammer fra det 12.århundrede, hvor den befandt sig ved siden af den gamle kirkes facade. Den er i 3 etager, med tredelte vinduer i de to øverste. Søjlerne i vinduerne stammer fra antikke monumenter, men er til dels udskiftet i tidens løb.
KIRKENS INDRE:
Kirkerummet (2) består af ét skib med 4 høje, dybe og brede nicher i hver sidevæg. I de midterste af disse nicher, som har buet loft, findes 4 ensartede sidealtre. Brede piller adskiller nicherne, hvorover der gennem hele kirken løber en malet frise under en gesims. Over denne er der i sidevæggen en række høje vinduer mellem de buer, der bærer loftet, der er bemalet med forskellige blomstermotiver i gyldne farver rundt om de to store fresker malet af Pietro Gagliardi omkring 1856. De forestiller: i hovedrummet "Gloria dei Santi Quirico e Giulitta" og over alteret "Allegoria dell'Agnello mistico" .
Gulvet er lavet i 1956, da det tidligere faldt sammen. Det er udført i marmorplader og forsynet med en indskriftssten om sognepræsten Padre Bonaventura Macchiarola, som bekostede reparationen.
I den første bue i højre side (3) stod tidligere døbefonten, en meget ødelagt fresko af "Il Battesimo di Cristo" ("Jesu' Dåb") ses på væggen. Døbefonten blev flyttet til Kirken Santa Elena i Via Casilina i 1914, efter at Pave Pius X i 1910 havde besluttet, at Santi Quirico e Giulitta ikke længere skulle fungere som sognekirke med ansvar for blandt andet dåbshandlingerne. Over fresken ses en tekst af Profeten Ezekiel (kapitel 36): "Vi aspergerò con acqua pura... vi purificherò ...sarete il mio popolo e io sarò il vostro Dio" ("Jeg vil bestænke Jer med rent vand.... jeg vil rense Jer ... I skal være mit folk og jeg vil være Jeres Gud").
I den næste højre sidebue (4) står det første sidealter viet til San Giuseppe (Josef) og til San Disma. Altermaleriet tilskrives Ercole Ruspi (1855) og forestiller "La Sacra Famiglia con San Giovannino e la Visitazione" . Nedenunder hænger et rundt oliemaleri udført af en ukendt kunstner i det 17.-18.århundrede forestillende "San Tommaso d'Aquino".
På pillen mellem den anden og den tredje bue sidder prædikestolen.
Det andet sidealter (5) befinder sig i den tredje bue i højre side og det er viet til San Domenico. Også her er Ercole Ruspi mester for et oliemaleri, som forestiller helgenen ifærd med at prædike, "Predica di San Domenico". Nederst til højre kan man se kunstnerens signatur og årstallet 1855. Under alterbilledet er der et maleri af Madonna della Misericordia udført af en ukendt kunstner i det 18.århundrede.
På pillen mellem den tredje og den fjerde bue i højre side (6) ses gravmælet for Francesca Merolli. Et portrætmaleri i olie på en rund kobberplade gengiver den unge kvinde, der ifølge indskriften nedenunder døde som 23-årig. Portrættet er indsat i en kunstfærdigt udsmykket rund stenramme, der igen er indsat i selve gravmælet, der stammer fra 1858.
I den fjerde bue i højre side (7) har man indbygget orgelet ved hjælp af en fremspringende balkon i træ.
Til højre for højalteret hænger et maleri af San Pasquale Baylon fra første halvdel af det 19.århundrede (9).
Fra en korridor til højre herfor er der adgang til udgravningerne af den tidligere kirke nedenunder.
(10) Højalteret stammer fra 1600-tallet og består af 4 søjler, som to og to bærer et brudt gavlfelt. Dekorationen er udført i malet marmor og det blev restaureret i 1736. Altertavlen er et maleri af en ukendt kunstner forestillende "Il Martirio dei Santi Quirico e Giulitta", som sognepræsten Don Marco Turroni bestilte til kirken i 1631. Det er meget restaureret.
På endevæggen (11) er der på hver side af et stort vindue malet Kristus og Moses.
(12) På væggen til venstre for alteret er der en mindeindskrift om højalterets indvielse.
Den øverste bue i venstre side (13) er udbygget på samme måde som buen overfor og har pladser til koret.
I den næstøverste bue til venstre (14) er anbragt et alter viet til "Madonna del Rosario" Her hænger et maleri med helgenerne Domenico og Caterina, som beder til et mindre billede af Madonna, som er indsat i det store alterbillede. Det lille billede er en kopi af et tidligere maleri fra 1400-tallet. Rundt om maleriet er der malet forskellige scener relateret til Rosenkransen ("i misteri del Rosario"). Man kender ikke kunstnernes navne, men det anses for sandsynligt at altertavlen er fremstillet i forbindelse med Domenikanermunkenes overtagelse af kirken i 1722.
Maleriet herunder er en moderne gengivelse af Pompeo Batoni's maleri af "Sacro Cuore di Gesù", som findes i Kirken Il Gesù.
Den anden bue i venstre (15) side huser et alter viet til San Nicola di Bari og San Vincenzo Ferreri. Altertavlen er et maleri af en ukendt kunstner fra første halvdel af det 18.århundrede af de to helgener, der betragter Jesus-Barnet ("I Santi Vincenzo Ferreri e Nicola di Bari adorano il Bambino"). Maleriet nedenunder er en moderne reproduktion af "Madonna del Divino Amore del Santuario di Castel di Leva". Det erstatter et tidligere Madonna-billede og blev opsat af en forening, der foretog natlige pilgrimsudflugter til ovennævnte kirke. Foreningen blev opløst i 1932.
(16) På pillen mellem den første og den anden bue i venstre side er indemuret et gravmæle i nyklassicistisk stil fra 1826 for sognepræsten Padre Gregorio Maria Terenzi.
I Kirkens krypt ligger Kejser Napoleon I's niece Cristina Egitta Bonaparte begravet under en gravsten med indskriften "Christinae Bonaparte Stuart sui posuere".
|
