Via del Melangolo - Pomeransgaden - fandtes tidligere flere steder i Rom, hvor denne frugt i romersk dialekt kaldes "merangolo". Det er en tykskallet citrusfrugt, der vokser på et op til 15 meter højt, tornet træ. Il melangolo kaldes også "arancia forte" , appelsinen med den kraftige smag, eller "arancia amara", bitter-appelsin. Pomeranstræets latinske navn er "Citrus x aurantium". Planten stammer fra Indien og dyrkedes også af araberne op i 800-tallet. I begyndelsen af 1000-tallet tog de den med til Sicilien, hvor den stadig dyrkes. Den kaldes også "malum assyrium".

I vor tid findes der i Rom kun én Via del Melangolo, en lille sidegade, der forbinder den brede flodboulevard Lungotevere dei Vallati med parallelgaden Via delle Zoccolette. Det meste af den gamle bebyggelse og gadenettet her ned mod floden stammer fra nyere tid (slut 1800-tal og begyndelsen af 1900-tallet), da meget blev revet ned og ændret for at give plads til de store digemure langs floden og til de brede, trafkerede flodboulevarder. Her - i kvarteret Rione Regola, tæt på den på samme tid opførte Ponte Garibaldi og den brede hovedtrafikåre Via Arenula - skyldtes nedrivningerne også byggeriet af broen og anlæg af gaden, samt opførelsen af det store Justitsministeriepalæ, Ministero di Grazia e Giustizia.

I dette byggevirvar forsvandt også en gammel "Pomeransgade", Vicolo del Merangolo, som modsat nutidens gade, der har retning nord-syd, løb i retningen øst-vest. Og det i det område, der idag er dækket af det store Justitspalæ og Via delle Zoccolette. - Læs mere om den gamle "Vicolo del Merangolo" her.

For at bevare lidt af områdets karakter og historie opkaldte man en af de små, nye sidegader efter den gade, der var forsvundet. Nutidens Via del Melangolo viderefører altså ikke et gammelt gadeforløb, som man ellers ofte ser det i Rom. - Men mindet om en gade, der var engang, bæres videre af den nye gade.

Via del Melangolo er ganske kort og har på hver side af gaden blot én ejendom i fritstående villa-stil omgærdet af smalle haveanlæg med høje, skyggefulde træer.

På gadens østside står den ejendom, der optager arealet mellem Via delle Zoccolette, Via Arenula, Lungotevere dei Vallati og Via del Melangolo. Det drejer sig om en mindre, hvidkalket. charmerende bygning i Jugendstil, som på italiensk kaldes "stile Liberty". Den hvidpudsede facade mod sidegaden har 4 fag bag en smalt haveanlæg omgivet af mur med smedejernsgitter mellem stensøjler.

Bygningen er ikke symmetrisk, men bredere mod bagsiden (Via delle Zoccolette) end den er mod forsiden (Lungotevere dei Vallati), og desuden skæv ud mod Via Arenula.Der er en meget høj kælder og 3 etager med 7 fag mod floden og 4 fag mod Via Arenula. Mod Via delle Zoccolette har ejendommen 9 fag fordelt på 2 fremspringende sidehuse og et tilbagetrukket midterparti. Facaden er hvidpudset med striber af stenkvadre forneden og høje vinduer med udsmykkede rammer i forskellige udgaver for hver etage. Førstesalens med trekantede gavlfelter og andensalens med bølgende friser af guirlander og englehoveder.

På vestsiden af Via del Melangolo står der en kvadratisk ejendom med 5 fag med i stueetagen 3 rektangulære døre i kraftige stenrammer i de 3 første fag og smalle høje vinduer med halvbuede overdele i de sidste to. Vinduerne her er alle høje og ret enkle, på førstesalen dog forsynet med trekantede gavlfelter. En smuk stenbalkon sidder ud for det midterste fag. Denne ejendom kaldes Villino Clarini og er opført i 1903 af arkitekten Gustavo Giovannoni.

Mod Via delle Zoccolette har huset 5 fag, hvoraf stueetagen har en indgangsdør under et kraftigt, trekantet gavlfelt i det første og blot 2 vinduer i samme stil som sidefacadens. Førstesalen har 3 høje vinduer og mellem disse to små runde "koøjer" over 2 mindre vinduer, mens andensalen har 5 næsten ens vinduer. Her forbinder en mur med en smukt gennemstukket rækværk ejendommen med nabohuset, med hvem man deler en lille gårdsplads med lidt grønt. Muren skjuler en lille bygning med garager og forretninger. Fordelingen af vinduer i facaden mod denne gård er omtrent som på facaden ud mod Via del Melangolo.

Mod Lungotevere dei Vallati har ejendommen 4 etager med 3 fag, hvoraf det midterste er let tilbagetrukket. Stueetagen har høje, firkantede døråbninger i brede profilerede karme. Facaden har en høj travertinsokkel og ovenover denne en pudset frise inden resten af stykket, som er forsynet med kraftigt stenmønster. De 2 etager ovenover har rækker af stenkvadre på hjørnerne og foran førstesalens rektangulære vinduer kraftige stenbalkoner. Midterpartiet er mere raffineret, her er en loggia i 2 etager bag smukke stenbalustrader med buer båret af slanke søjler. Et udskåret fremspringende tagudhæng skjuler næsten den overbyggede fjerde etage.

(Som nævnt fandtes der tidligere mange "Pomeransgader" i Rom, der var for eksempel en Vicolo del Merangolo i kvarteret Rione Ripa. Den kaldes idag Via Bucimazza. - En Piazza del Merangolo fandtes i Rione Sant'Angelo, det er den, som idag kaldes Piazza Lovatelli. - En Vicolo del Merangolo i Rione Campo Marzio løb parallelt med nutidens Via Tomacelli, men er idag forsvundet. - En anden Vicolo del Merangolo i Rione Trastevere hedder idag "Via del Cedro". - Endelig var der en Vicolo del Merangolo i Rione Trevi, som muligvis var den, der idag kaldes Via del Mortaro).

Litteratur om Via del Melangolo:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 573.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton Editori, 2004.
- Volume Secondo E-O. ---- side 810.
Info.roma: Via del Melangolo, Roma.