|
|
På Aventinhøjens nordskråning ned mod Valle Murcia, hvor Circo Massimo ligger, lå fra 1645 til 1895 en begravelsesplads for Roms jødiske befolkning. Tidligere brugte jøderne at begrave deres døde på kirkegården Campus Judaeorum på den anden side af Tiberen ved Porta Portese, men i 1587 blev en del af dette område eksproprieret, fordi der skulle bygges en ny bymur til byens forsvar. Det resterende område var nu alt for lille til sit formål og Pave Innocens X gav derfor den jødiske befolkning lov til at købe et stykke jord på Aventin til ny begravelsesplads. Det erhvervede område strakte sig på højskråningen mellem Clivo dei Publicii, en gammel vej som havde ligget her siden Antikken, og et godt stykke længere end vejkrydset Via di Valle Murcia, som er en nyere vej. Området svarer i store træk til det areal, som idag udgør Roms Rosenhave, "Roseto di Roma". Dette område afgrænses idag mod nord af Via del Circo Massimo, men også denne gade er af nyere dato - ligesom pladsen Piazzale Ugo La Malfa. Oprindeligt var der altså tale om én, stor grund, hvoraf en del straks blev anvendt som kirkegård. Området gik under flere navne: Cimitero Ebraico dell'Aventino, Orto degli Ebrei (Jødernes Urtehave), Ortaccio degli Ebrei, Cimitero Israelitico. Den grund, som jøderne overtog, havde siden Middelalderen henligget som enge og vingårde og før det havde fra det 3.århundrede før Kristus stået et tempel for Gudinden Flora. I 1874-78 blev den nye, store kirkegård Campo Verano anlagt udenfor byen ved Via Tiburtina og i 1895 begyndte man at flytte gravsten og gravmæler samt de resterende knogler fra gravene på Aventin til en ny jødisk afdeling på den nye kirkegård. I 1934 besluttede Roms Kommune at udlægge området til offentligt grønt område og resterne af den jødiske kirkegård, som nu havde ligget her i næsten 300 år, blev endeligt flyttet væk og de nye gader Via del Circo Massimo og Via di Valle Murcia blev anlagt på en del af Orto degli Ebrei's grund. Mange af de gamle, høje cypresser i nutidens Rosenhave og langs gaderne stammer fra den tidligere kirkegård. I en række år lå området uplejet hen, men i 1950 ønskede Roms Kommune at flytte den tidligere rosenhave på Colle Oppio, der var blevet ødelagt under Anden Verdenskrig, herover og den jødiske menighed accepterede dette mod at der opsattes en stele til minde om den gamle kirkegård. Derfor står der idag 2 steler ved indgangene til de 2 dele af parken. På stelerne er der indgraveret de 10 bud. Og landskabsarkitekten lod stiernes mønster gengive "Menorah'en", den jødiske syvarmede lysestage. I det, der engang var det nordøstlige hjørne af Orto degli Ebrei, ligger nu pladsen Piazzale Ugo La Malfa, der er opkaldt efter statsmanden Ugo La Malfa, der døde i 1979. Tidligere hed pladsen Piazzale Romolo e Remo, et navn som derpå overgik til pladsen foran Forum Romanum. |
|
Bag den gamle mur, der stadig afgrænser nutidens Clivo dei Publicii, lå tidligere den jødiske begravelsesplads. Idag optages pladsen af Roseto di Roma, men de høje cypresser har stået her siden stedet kaldtes Orto degli Ebrei. Litteratur om Orto degli Ebrei: C'è una Roma che non sai. (I tesori di Airplane). Bologna, Airplane, 2006. - side 174f. Fornari, Salvatore: La Roma del Ghetto. Palombi, 1984. - side 200f. Rome Art Lover: Days of peace: In the Rose-garden of Rome. Pjece fra Comune di Roma: Il Roseto Comunale di Roma.. Redazione: Patrizia Montagna, Salvatore Ianni, Antonello Santelli. Roma, Assessorato alle politiche ambientali e agricole, Dipartimento X, 200?. |
|
|
|
|
|
|
|
|