Via Vittorio Emanuele Orlando

I årene før gaden blev anlagt, havde området været del af de haver og urtegårde, som de forskellige klostre ejede rundt omkring: Orto di San Bernardo, Orto dei Certosini og Orti delle Calancà, blegepladsen ved Tekstiltrykkeriet Fabbrica delle Calancà. Ja, her havde sågar været bomuldsmarker og før det ride- og boldbaner og elegante landsteder, såsom Kardinal du Bellay's villa, "Horti Bellaiani", der senere overtoges af munkene ved Kirken San Bernardo.

I Middelalderen lå kvarteret øde og forladt hen, men før det havde det udgjort et hjørne af Diocletian's store Termeanlæg, der var anlagt på et tidligere rigt udbygget beboelseskvarter ud til den gamle vej "Alta Semita" (nutidens Via XX Settembre), der løb nede fra bymidten og ud til Porta Collina i Servius-Bymuren.

Men langsomt ændredes området, i 1561 lod Pave Pius IV den gamle vej udjævne og skabte den for tiden bekvemme "Strada Pia", samtidig indrettedes Kirken Santa Maria degli Angeli i Termeruinerne ud til nutidens Piazza della Repubblica. I 1585 beordrede Pave Sixtus V en ny akvædukt anlagt, som kunne føre vand ind til denne del af byen, og i 1589 stod "endestationen" for denne, "Moses-Fontænen", færdig på hjørnet af Strada Pia og "Piazza di Termini", der nu er erstattet af Via Vittorio Emanuele. I forbindelse hermed blev pladsen foran Fontænen og hen mod Kirken Santa Susanna planeret og anlagt.

I 1598-1600 bekostede den adelige Caterina Nobili Sforza indretningen af Kirken San Bernardo i en af Termeruinerne overfor Santa Susanna og Fontænen sammen med indretningen af et kloster i en af de gamle Termebygninger, der lå mellem Via Vittorio Emanuele Orlando og Via Torino. Resten af de Termebygninger, som lå til højre herfor, stod faktisk mere eller mindre intakte helt ned til Via del Viminale og blev først revet ned eller ændret i forbindelse med anlægget af Piazza della Repubblica i 1888-89, hvor de halvcirkelformede palæer, kaldet "I Palazzi dell'Esedra" blev opført.

På gadens nordside lå oprindelig ved siden af Moses-Fontænen muren ind til vingården "Vigna dei Panzani", hvis portal på et tidspunkt blev opsat på væggen til "Ospizio dei Sordomuti" i den tidligere Fabbrica delle Calancà, der også havde været kaserne for "Guardia delle Corazze" omkring 1668. Denne bygning blev imidlertid nedrevet omkring 1892-94, da det nye, store Grand Hotel blev bygget og gaden efterhånden fik sit nuværende udseende.

En organisering af området var blevet nødvendig efter at Roms nye hovedjernbanestation var blevet anlagt ved Piazza di Termini på den anden side af ruinerne af Diocletian's Termer. Dette var allerede sket før Rom blev indlemmet i det nye store samlede Kongerige Italien. Efter at Rom var blevet udset til det nye riges hoved- og kongestad, ønskede man at skabe en elegant og storslået "portal" til byen for alle de udefra kommende, som nu ikke mere ankom med diligence eller til fods fra Porta del Popolo eller med båd fra havnen Porto di Ripetta, men med tog til Piazza di Termini og herfra skulle transporteres videre ind til byen. Derfor anlagdes nu en række brede, nye forbindelsesveje ind til byen, Via Cavour, Via Nazionale og Via Vittorio Emanuele Orlando, der efter Piazza di San Bernardo fik forbindelse til en anden ny, bred indfaldsvej: Via Barberini.

Med alle de nye prominente gæster til byen blev der også behov for nye elegante hoteller, som Grand Hotel bygget af den franske hotelmatador César Ritz, og der opstod i området elegante café'er, således åbnede der i 1910 overfor hotellet den elegante "Caffè Latour" og i 1953 den eksklusive indkøbs-arkade "Galleria Esedra" mellem Via Orlando og Via Torino.

Litteratur om Via Vittorio Emanuele Orlando:
Caiola, Antonio Federico: Piazza della Repubblica. Fratelli Palombi Editori, 1996.
- side 51f.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
Rione XVIII, Del 3: side 31ff.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 1091.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.10.