|
|
|
|
|
Mere om Via di Sant'Agata dei Goti: Selvom vor gade er en lille kort gade, er den fra gammel tid del af et meget længere gadeforløb, ad hvilken man kunne komme nede fra Forum-dalen, faktisk helt nede fra Colosseum og op over Colle Oppio ad Clivo di Acilio og Via del Cardello, gennem den lidt lavere Subura-dal ad Via dell'Agnello og Via dei Neofiti og så atter efter Via Baccina stige op mod Quirinalhøjens skråning ad Via di Sant'Agata, der indtil 1870 hed Via di Sant'Agata alla Suburra, mod Kirken Sant'Agata dei Goti, der ligger til højre i Via Mazzarino, der fortsatte opad og over den gamle Strada Lunga, forløberen for vor tids Via Nazionale, op mod Quirinalhøjens top. Gaden er ligesom Kirken af gammel oprindelse, men bærer måske prisen, for Subura-kvarteret var meget bebygget og beboet allerede i Antikken, hvor Kejser Augustus nede for enden af Via Baccina rejste sin store "brandmur" for at beskytte det underliggende Forum imod de talrige ildebrande, der hærgede det tætbebyggede og ildeberygtede Subura. Som man kan forstå, er det ikke her, at man har udgravet de store rige villaer, men i starten af gaden har der på venstre side ligget et mithræum, som man har udgravet en stor del af. Mithras-dyrkelsen kom til Rom i Kejsertiden (fra det 1.århundrede efter Kristus) og denne bygning har således ligget her i længere tid end Kirken Sant'Agata dei Goti, som stammer fra 400-tallet. På den tid Kirken blev bygget, havde en lille koloni af gotere slået sig ned i området. De var kristne, men af ariansk observans, og til dem oprettede hærføreren Flavius Ricemerus en lille kirke. Den ligger her endnu med sideindgang fra Via Panisperna og forgård ud mod Via Mazzarino. I 592 overtog Pave Gregor I Kirken og genindviede den til den katolske tro og gennem mange århundreder var det en meget søgt kirke. Området omkring den kom til at hedde "Borgo Sant'Agata" og vejen gik på den tid mellem vingårde og marker med kun spredte huse. I det 14.århundrede kaldtes den "Ad Gallinas Albas" efter den gamle stednavn "Gallinae Albae". Området kaldtes nu også Campo Sant'Agata. Kardinal Giovanni Medici, den senere Pave Leo X (1513-1521), købte jord i området og ejede en have her og maleren Muziano havde et hus her omkring. I det 17.århundrede eksisterede der også en lille sidegade eller gyde ved navn Vicolo del Borgo Sant'Agata ligefør Klosteret til Kirken San Bernardino da Siena, der er opført i 1625 på det højre hjørne af Via di Sant'Agata dei Goti ud til Via Panisperna. San Vincenzo Pallotti (1795-1850) grundlagde et børnehjem for forældreløse piger, som stadig eksisterer i gaden. I det hele taget ligger her en del bygninger fra 1600-1700-tallet, på venstre side for eksempel det tidligere Collegio Fuccioli, som blev grundlagt i 1644. I gården til nr.10 er der en smuk rustik fontæne i en niche fra ca. 1750. I nr.5 er der på facaden af et nyere palæ i en oval barokramme opsat en fresko, som muligvis stammer fra 1700-tallet. Dette lille gadealter stammer fra en tidligere bygning, der var gået i forfald og styrtet sammen, men det stykke mur, hvor Madonna-billedet af typen "Madonna Addolorata" sad, blev stående og er nu indbygget i den nye bygning. Et andet lille gadealter, "edicola sacra", med et billede af Madonna med Barnet findes i nr.20, hvor det blev opsat i 1872. På hjørnet af Via Panisperna sidder i husmuren endnu en "edicola": en smuk rundel med et stenrelief af Madonna med Barnet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|