Kejser Augustus' gode ven og medarbejder Marcus Vipsanius Agrippa, der var umådeligt rig og med glæde spenderede enorme beløb på Augustus' projekter om at udbygge og forskønne Rom, ejede blandt andet et meget stort jordstykke i kvarteret Marsmarken ("Campus Martius") kaldet Horti Agrippae - Agrippa's haver eller Agrippa's landsted - der strakte sig oppe fra området omkring Pantheon i nord og ned til Tiberen i syd, samt fra omkring nutidens Via dei Cestari i øst til vest for Piazza della Cancelleria. Østgrænsen i syd kan have haft forbindelse med vejen til nutidens Ponte Sisto, Antikkens Pons Agrippae, over hvilken en ledning med vand fra Aqua Virgo førtes til Trastevere.

Pantheon mod nord var oprindeligt opført af Agrippa i år 27-25 før Kristus, samme periode som han lod opføre sit store badeanlæg, Thermae Agrippae.

Efter Agrippa's død i år 12 før Kristus gik den store ejendom, der nu også omfattede det store badeanlæg Thermae Agrippae med søen Stagnum Agrippae og en lille skov Nemus Agrippae, i arv til Kejser Augustus, som kort efter gjorde området til offentlig ejendom.

Inden Agrippa fik ejerskabet over landstedet, antager man, at det først har tilhørt Gnaeus Pompejus - og dengang kaldtes Horti Pompei - og senere Marcus Antonius, hvorefter navnet skiftede til Horti Antonii.

Gennem Horti Agrippae kom dræningskanalen Euripus til at løbe, idet den førte det overskydende vand væk fra søen Stagnum Agrippae (som fik vandet tilført fra akvædukten Aqua Virgo - der forøvrigt også blev bygget af Agrippa i år 19 før Kristus). Euripus førte vandet videre til et udløb i Tiberen i nærheden af den senere (antagelig i årene 37-41 efter Kristus) opførte Pons Neronianus (omkring nutidens Lungotevere dei Fiorentini).

Skoven Nemus Agrippae lå tilsyneladende nord for Euripus. Måske endog en del nord for, da det også er muligt, at Agrippa lige syd for kanalen lod bygge et af de store staldanlæg, hvor en af de 4 væddeløbshold på denne tid holdt til. Det Grønne Holds stald, Stabulum Factionis Prasinae, er for nyligt udgravet under Palazzo della Cancelleria, mens et andet staldanlæg er udgravet under nutidens Largo Perosi, nede ved Tiberen.

Det er muligt, at Nemus Agrippae gik til i den store brand i år 80 efter Kristus, hvorefter Kejser Domitian rejste sit Odeum på stedet.

I udkanten af Agrippa's landsted kom hans gravsted til at ligge. Denne Sepulcrum Agrippae er for nylig blevet lokaliseret i nærheden af Kirken Santa Maria in Vallicella. Da Agrippa døde, ville Augustus dog ikke tillade, at hans gamle ven og svigersøn blev begravet herude i den lidt øde del af Campus Martius, men i stedet blev Agrippa's aske stedt til hvile i Augustus' eget familiegravmæle: Mausolaeum Augusti.

Horti Agrippae var udsmykket med mange opstillede statuer, blandt andre en marmorløve af den græske billedhugger Lysippos, som Agrippa havde hjemført fra Lampsacus.

Litteratur om Horti Agrippae:
L'antica Basilica di San Lorenzo in Damaso: indagini archeologiche nel Palazzo della Cancelleria (1988-1993).
--- Volume I : Gli scavi. a cura di Christoph Luitpold Frommel e Massimo Pentiricci. Musei Vaticani, De Luca Editori d'Arte, 2009. (Monumenta Sanctae Sedis 5,1).
-------------- side 30-32, 36-38, 49, 202.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20-21 (før de nyeste fund).
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
- Volume Terzo : H-O. 1996. ---------- side 51-52.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 196.