|
|
|
Stabulum Factionis Prasinae - ruiner udgravet under Palazzo della Cancelleria - Se nr. 48 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Under nogle arbejder med fundamenterne i det store Palazzo della Cancelleria i perioderne 1988-1993 og 1998-2000 har man fundet rester af et af de store staldanlæg, som fandtes i området mellem nutidens Corso Vittorio Emanuele II og Tiberen. Disse stalde, (på latin: ental: "stabulum", flertal: stabula"), der tilhørte de 4 store væddeløbshold på Augustus' tid, omfattede både selve hestestaldene, plads til væddeløbsvognene, boliger for væddeløbskørerne, staldknægte og personalet, der tog sig af vognenes vedligehold, samt lagermagasiner og kontorer til administrationen. Der var altså tale om ret store anlæg, men det er bergænset hvor mange rester, der er udgravet af disse. Langt det meste kender vi kun fra de antikke kilder, Dog har man for nylig fundet rester af et sådant anlæg under den nyopførte store parkeringsplads ved Largo Perosi, tæt på Tiberbredden. Hvilket hold der husedes her, vides dog ikke. Derimod ved man, at Kirken San Lorenzo in Damaso, der idag er indbygget i Palazzo della Cancelleria's nordside, er opført i nærheden af eller ligefrem på ruinerne af et staldanlæg tilhørende det grønne hold ("Factio Prasina"). Stabulum Factionis Prasinae blev et meget vigtigt sted i løbet af det første århundrede efter Kristus, da det Grønne Hold (Faction Prasina) favoriseredes af flere kejsere. Især Kejser Caligula var "fan" og spiste ofte med sit favorithold og overnattede i kuskenes kvarter. I staldanlægget lod han indrette en bås med udsmykning i marmor og med en krybbe i elfenben til sin yndlingshest, der havde navnet Incitatus. Også Kejser Nero havde en særlig interesse i det Grønne Hold. Det samme gjaldt for Kejserne Domitian, Lucius Verus, Commodus, Heliogabalus, mens Kejser Vitellius og Caracalla favoriserede "Factio Veneta" ("Det Blå Hold"). Stabulum Factionis Prasinae blev restaureret flere gange og sidste gang i begyndelsen af det 4. århundrede. Allerede under ""Det Flaviske Hus" (perioden 69-138 efter Kristus) blev jordniveauet hævet og bygningerne renoveret eller nyopført. Der var tale om flere enkeltstående bygninger, men fundene tillader ikke nogen eksakt plan over komplekset. I den følgende tid skete enkelte mindre og nogle få større ændringer, men generelt stod staldkomplekset indtil efter år 350, da den ældste del af Kirken San Lorenzo in Damaso blev opført af Pave Damasus I (366-384), hvis familie på dette tidspunkt ejede jorden samt et hus på dette sted. Ja Det berettes, at Damasus selv blev født her i familiens hus (omkring år 305). Kirken kaldtes netop i starten San Lorenzo in Prasino og Pave Damasus' særlige forbindelse med netop Det Grønne Hold og deres stald ses af den støtte, som disse kuske ("quadrigarii") ydede til Damasus under de uroligheder og optøjer ledet af modstanderen Ursinus, som fulgte Pavevalget i år 366. Vi kender idag kun til ganske få navne på personer, der var knyttet til "Det Grønne Hold". For eksempel fandt man en marmorbase tilegnet M. Aurelius Liber agitator factionis Prasinae. Teksten lød: "M. Aurelio Libero - patri et magistro - et socio, domino - et agitatori factionis - prasinae, - Aurelius Caecilius Planeta - Protogenes ob III palmar. - hoc donum vovit - natione Afri. ..... Garamanti nica! .... Genti nica!". Heraf kan vi læse, at Marcus Aurelius Liber var leder af holdet ("domino") og tilsyneladende også, at han som vognstyrer ("agitator") havde vundet en hel del præmier ("III' palmar.", skal stå for 3000 sejre). (CIL VI, 10057; ILS 5296). Marmorbasen bevaredes endnu i 1500-tallet i Palazzo della Cancelleria. Der er tale om en gravsten opsat af den afdødes søn Aurelius Caecilius Planeta Protogenes. Af nogle dateres stenene til anden halvdel af det 2. århundrede efter Kristus. En anden vognstyrer arbejdede for flere forskellige hold og vandt mange sejre. Han hed Marcus Aurelius Polynices og levede i det 3.århundrede efter Kristus og hans gravsten blev fundet ved Via Praenestina. Han døde som kun knap 30-årig, men havde alligevel vundet 739 væddeløb. Som Harvey (se litt.note nedenfor) anfører, kørte disse kuske utroligt mange løb - modsat gladiatorerne, der som regel kun kæmpede et par gange om året. Kuskene kunne derfor med alle disse løb og sejre samle sig ganske betydelige formuer. På Polynices' gravsten angives, at han vandt præmier på 40.000 sestertier 3 gange, på 30.000 26 gange og mindre præmier 11 gange. Som det ses af gravstensteksten nedenfor vandt han 55 præmier for Det Grønne Hold. På hans gravsten står: "M Aur Polynices nat ver - na - qui vixit ann XXIX mens - IX diebus V qvi vicit palmas - n DCCXXXIX sic in Russeo n - DCLV in Prasino LV in Vene - to XII in Albo n XVII prae - mia XXXX n III XXX XXVI pv - ra n XI octoiug n VIII dec n - VIII seivg n III", der kan oversættes således: "Marcus Aureliua Polynices, som var født som slave og levede 29 år, 9 måneder, 5 dage, vandt 739 præmier som følger: 655 for Det Røde Hold, 55 for Det Grønne Hold, 12 for Det Blå Hold, 17 for Det Hvide Hold. Han vandt præmier på 40.000 sestertier 3 gange, præmier på 30.000 sestertier 26 gange, mindre præmier .... 11 gange; han vandt 8 gange med et forspand på 8 heste, 9 gange med et forspand på 10 heste (og) 3 gange med et forspand på 6 heste". (CIL 6.10049; ILS 5286,1). Idag opfattes faserne i staldanlæggets opbygning og renovering således: Tidligere arbejder på stedet: I Senrepublikken (1.århundrede før Kristus): brolagte områder. Omkring år 43 før Kristus: Generalen Aulus Hirtius begraves her på Senatets regning. Hans grav er fundet under det nordvestlige hjørne af Palazzo della Cancelleria. I den første Kejsertid (fra år 44 før Kristus) blev dræningskanalen Euripus bygget med tilførsel af vand fra akvædukten Aqua Virgo i år 19 før Kristus. I første halvdel af 1.århundrede efter Kristus: lå der i området et marmorværksted og en bygning i teglsten. Staldanlægget bygges: omkring perioden 69-96. Man har her fundet teglsten med Kejser Vespasian's mærke (år 69-79) Første genopbygning fandt sted under Kejser Trajan (98-117) - teglsten med Kejser Trajans mærke er udgravet. Muligvis kort herefter nedgravedes kanelen Euripus. Anden restaurering: i slutningen af det andet århundrede. Der er fundet teglsten med mærker, der dateres til årene 193-198. Tredie renovering af komplekset dateres til første halvdel af det 3. århundrede. Der er fundet forskellige mønter fra denne tid, blandt andet en sesterts med billede af Iulia Maesa (bedstemor til kejserne Helioabalus og Severus Alexander, ældre søster til kejserinde Julia Domna, samt mor til Julia Soaemias og Julia Mamaea) fra 218-223. I slutningen af 200-tallet indrettedes et Mithraeum i en tilstødende bygning. En indskrift fra år 253 er blandt andet fundet i denne forbindelse. Fjerde renovering: under Kejser Constantin (306-337). Også her er der gjort møntfund, af blandt andet en "nummus" fra Kejser Constantin i år 319-320. I slutningen af 300-tallet opførtes nogle bygninger ved siden af staldanlægget. En nummus-mønt fra 347-348 (Kejserne Konstantin II og Konstans I) er fundet her. De strukturer, som man har undgravet og idag mener at kunne henføre til Stabulum Factionis Prasinae, udgør nogle lange, forholdsvis smalle rum, der rejser sig parallelt med vestsiden af Piazza della Cancelleria, under Palazzo della Cancelleria og den østligste del af Palæets indre gårdsplads og under den østlige del af Damasus I's gamle kirkebygning. Hele området ned mod Tiberen og et godst stykke mod vest tilhørte i den sidste del af århundredet før Kristus rigmanden - og Augustus' ven - Marcus Vipsanius Agrippa (f.ca. år 63 og død i år 12 før Kristus), der her havde sin landejendom kaldet Horti Agrippae. Dette område strakte sig også mod nord - på den anden side af nutidens Corso Vittorio Emanuele II, hvor Agrippa på et stort jordstykke havde ladet bygge tidens flotteste og største badeanlæg: Thermae Agrippae (antagelig påbegyndt omkring år 25 før Kristus), ved siden af den store sø Stagnum Agrippae, hvis vandtilførsel kom fra den af Agrippa ligeledes byggede akvædukt Aqua Virgo og hvis overskydende vand ledtes væk fra området og frem til Tiberen gennem kanalen Euripus. Man har opkastet den teori, at der på stedet allerede før de staldanlæg, som man nu har udgravet, har ligget et kompleks af staldbygninger, måske opført af Agrippa og givetvis på en del af den ham dengang tilhørende jord. Senere hen ved man, at der på området og helt ned mod floden blev bygget flere staldanlæg. For nylig har man fundet rester af endnu et under den nyopførte store parkeringsplads ved Largo Perosi, tæt på Tiberebredden. Hvilket hold der husedes her, vides dog ikke. Det kan måske havde været det andet førende hold Factio Veneta ("Det Blå Hold"). Det lader til, at Damasus' familie i begyndelsen og midten af 300-tallet havde meget stor indflydelse på væddeløbsholdene i datidens Rom. Måske understøttede familien holdene og sporten økonomisk, måske ejede de ligefrem Det Grønne Hold ligesom rige enkeltpersoner kan eje et fodboldhold idag. Væddeløbene var en meget populær underholdning på den tid og selvom vognførerne hjalp Damasus i hans kamp for at vinde Pavevalget, kan det undre, at han kunne fratage sit favorithold en del af deres område for deri at oprette en kirke. Familiens bolig har antagelig været i et af de huse, der lå i tilknytning til eller op af selve staldanlægget, som det omtales i Liber Pontificalís: "domus in circuitu basilicae", der her nævnes som indtægt for Kirken. Man mener, at det gamle staldanlæg havde indgang fra den antikke gade, som idag er Via del Pellegrino. Herudtil fik også Damasus' nye Kirke en sideindgang og til byggeriet genanvendtes tidligere mure og søjler. Massimo Pentiricci opsummerer i bogen om den nye udgravninger på side 310-311 (se litt.note nedenfor) historikernes teorier om, at indretningen af en del af staldene til kirkebygning må have ændret udnyttelsen væsentligt - uden dog at ændre på væddeløbenes popularitet og afholdelse i circus. Desværre er der ikke fremkommet nok i udgravningerne til at fastlægge helt præcist, hvorledes andre tilstødende bygninger har været anvendt. Med tiden mindskedes antallet af lege og væddeløb i circus og mens de forskellige væddeløbshold i år 354 optrådte på 117 dage, var antallet af dage nede på 57 i år 449. Stabula Factionis Prasinae mistede således efterhånden sin betydning, mens det kristne menighedsliv omkring San Lorenzo in Damaso øgedes.
Litteratur om Stabulum Factionis Prasinae: |