Ricomerus var af frankisk slægt og officer i den vestromerske hær i sidste halvdel af 300-tallet til 393 efter Kristus under den ligeledes frankiske General Merobaudes.

Det var en tid, hvor frankerne havde stor indflydelse ved hoffet. Det var således Merobaudes, der fik udråbt Valentinian I's yngste søn Valentinian II til medkejser efter faderens død i 375, og Generalen havde også en stor stjerne hos Kejser Gratian, indtil han gik over til oprøreren Magnus Maximus.

Også Ricomerus blev udnævnt til General og nød Kejser Gratian's gunst. Af ham blev han sendt ud for at hjælpe i krigen mod goterne, hvor Kejserens onkel Valens i 378 led et frygteligt nederlag ved Hadrianopel og blev dræbt.

Herefter vendte Ricomerus tilbage til Rom, men Gratian foretrak nu at kalde en anden Kejserlig General, nemlig spanieren Theodosius, til hoffet og i 379 udnævne ham til Kejser over det Østromerske Rige som efterfølger for Valens. Medvirkende til dette valg var også, at Theodosius var erklæret kristen som Gratian, medens Ricomerus stadig tilbad de gamle romerske guder.

Ricomerus havde dog stadig en stor stilling ved hæren og i 383 var han leder af hæren ved østfronten. Her mødte han forfatteren Libanius, som roste ham for hans fastholden ved den hedenske tro.

I 384 var Ricomerus konsul og i 388 havde han sammen med Kejser Theodosius I ledelsen af hæren, der bekæmpede tronraneren Magnus Maximus, der i 383 havde gjort oprør mod Gratian og fået denne dræbt. I to slag i Pannonien nedkæmpede de med den østromerske hær Maximus' tropper og derpå erobrede de Aquilieia, hvor Maximus havde forskanset sig.

Theodosius I beholdt Ricomerus som en af sine mest værdsatte generaler, indtil dennes død i 393.

Også andre af Ricomerus' familie nød Kejserens gunst, således hans nevø Arbogast, som af Theodosius I blev indsat som regent for den vestromerske Kejser Valentinian II, da Magnus Maximus var blevet henrettet i 388.

Ricomerus - og måske også Arbogast - tilhørte det hedenske parti i Rom, der stadig var ret stærkt og talte mange prominente medlemmer af de gamle adelige romerske familier, såsom forfatteren og bypræfekten Quintus Aurelius Symmachus og prætorianerpræfeten Nicomacus Flavianus. Det var gennem disse to at Ricomerus præsenterede Arbogast for den mand (Eugenius), som han senere skulle sætte på kejsertronen i sit oprør i 392.

Litteratur om Ricomerus:
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
- side 247.