|
Palazzo Cenci Bolognetti - al Gesù - Piazza del Gesù 16 - Se under nr. 11 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
Palazzo Cenci Bolognetti - eller Palazzo Petroni Bolognetti Cenci - kaldes det store Palæ, der står på sydsiden af Piazza del Gesù mellem gaderne Via Celsa, mod vest, og Via Aracoeli, mod øst. (se foto fra borgato.be) . Det opstod i 1737, da Grev Alessandro Petroni lod det tidligere gamle familiepalæ ved Via d'Aracoeli udvide og forlænge mod Piazza del Gesù, hvor det ydermere blev forsynet med en ny facade tegnet af arkitekten Ferdinando Fuga. Palazzo Cenci Bolognetti - cop. Leif Larsson Det gamle Palazzo Petroni in Via d'Aracoeli vsr bygget allerede i 1563 af tidens kendte pavelige livlæge Alessandro Petroni, som stod for opførelsen af ikke mindre end 3 palæer omkring Piazza del Gesù: Det første var det allerede nævnte ved Via dell'Aracoeli opført i 1563. Det andet Palæ stod på grunden ud mod Piazza del Gesù og blev senere udvidet med den første bygning til det nu store Palazzo Cenci Bolognetti, der står mellem Via d'Aracoeli, Piazza del Gesù og Via Celsa. Det er dette Palazzo Cenci Bolognetti, som beskrives her på siden. Endelig er der Det tredie Palæ, som står på vestsiden af Via Celsa og kaldes Palazzo Petroni Borgnana. Nogle steder angives årstallet for de 2 palæers sammensmeltning at være 1745, men allerede i 1737 findes dette nævnt i et håndskrift fra Pave Clemens XII. Senere i 1700-tallet overgik det nye Palazzo Cenci Bolognetti til Bolognetti-familien og Petroni-familien uddøde I 1771. I 1775 døde Bolognetti-familiens sidste mandlige medlem Giacomo Bolognetti og Palazzo Cenci Bolognetti gik i arv til hans datter, som giftede sig med Virginio Cenci, hvorefter deres søn, Alessandro Cenci Bolognetti, og dennes efterkommere blev ejer af Palæet. Palæet blev restaureret i 1800-tallet og år 1900. I 1970 overlod Cenci-familien det til Roms Universitet La Sapienza., men det politiske parti Democrazia Cristiana har også på et tidspunkt haft sit sæde her. EN TUR RUNDT OM PALÆET: Siden mod Via d'Aracoeli hører til Palæets ældste del, der er hernede, at muren med 6 fag vinduer og numrene 35, 37, 39, 41, 43 og 45 hører til det gamle Palazzo Petroni in Via d'Aracoeli, der dog tidligere havde ialt 7 fag med en port i midten. Porten og det sidste højre fag må være forsvundet, da bygningen skulle udvides og forsynes med den nye facade mod Piazza del Gesù. Der er således kun ét fag i den nye facademur mod sidegaden og facaden fra det gamle Palæ. Muren mod Via d'Aracoeli er pudset op i en mørk okker farve og er i 3-4 etager. Nederst er der en lav sidedør i bred travertinkarm og derover et lille tilgitret vindue i en lignende ramme. På førstesalen er der en bred altan med kraftig travertinbund, som er båret af en række tykke, profilerede konsoller. Den dobbelte altandør er i profileret travertinramme med en vandret overligger. På andensalen ses et højt vindue i profileret ramme, men uden overligger. Hjørnet er angivet af en bred, flad søjle af stenfliser forneden og blot af hvidmalet puds højere oppe. Den toppes af en udskåren jonisk kapitæl under det brede tagudhæng, båret af profilerede konsoller, der flankerer små vinduer dekoreret foroven af små relieffer. Hovedfacaden vender ud mod Piazza del Gesù med 7 fag og imidten en stor port flankeret af kraftige, firkantede, profilerede søjler, der bærer udskårne konsoller under en bred marmorbalkon med tyk, profileret bund og rækværk af buttede små søjler. På hver side af portalen sidder en lampe båret af en vinget bronzedrage. Palazzo Cenci Bolognetti - cop. Leif Larsson Muren er i stueetagen dækket af flade, travertinfliser omkring de høje vinduer i profilerede karme, som bærer udskårne buede og brudte gavlfelter. Mellem det andet og det tredie fag, samt mellem det femte og det sjette er muren fremhævet i form af en flad mursøjle, der - ligesom hjørnesøjlerne - går hele vejen op mod taget, dog fra førstesalen og opefter i form af hvidmalede stuksøjler, der her er dobbelte. Under husets lave trediesal stopper søjlerne i kraftigt udskårne joniske kapitæler. Ellers er muren i lysebrudt puds mellem de høje vinduer på førstesalen, hvor de er i profilerede rammer under udskårne og dekorerede trekantede, brudte gavlfelter. Andensalens vinduer er i samme type rammer, men har halvcirkelformede gavlfelter. Den lave tagetage har små, rammeløse vinduer, der dog er flankeret af kraftigt udskårne konsoller, som bærer tagudhænget, der er dekoreret med rosetter, ligesom der over vinduerne ses guirlander og englehoveder. Øverst findes en tagetage gemt bag et marmorrækværk. Sidemuren mod Via Celsa har først et stykke med 2-3 fag vinduer på etagerne og knækker derpå let, hvorefter den fortsætter med endnu 2 fag, af hvilke det højre udgøres af en høj portbue i kvadersten med indgangsnummer 12 (se foto fra borgato.be). Disse fag har 4 etager, mens nabohuset til højre kun har 3, men er sammenbygget med Palæet og ensrettet ved hjælp af samme vindueshøjder og -rammer, samt etageadskillelsesbånd i lyst stuk. Her er - vist med flere sammenbyggede huse - 7 fag vinduer på etagerne, mens stueetagen har flere åbninger. Først 2 firkantede portåbninger i brede travertinkarme med nr. 14, derpå en lavere rammeløs dør i nr. 15 og et vindue inden en rammeløs, firkantet portåbning i nr.16. Til højre for denne har huset engang sluttet, som det kan ses af den række af hjørnebeskyttende sten, nederst grove kvadersten og øverst tilhugne sten, som løber hele vejen op af facaden inden tilføjelsen af endnu et fag med kun vinduer. Fra hovedindgangen kommer man ind i en stor indre gård omgivet af en søjlegang og med en lille fontæne, bestående af en dyb og høj nichebue med et udskåret hoved hvorfra vandet spyes ned i en kumme båret af 2 delfiner. I et af rummene på Palæets førstesal findes et lille kapel, hvor der hænger en kopi af Guido Reni's maleri af Madonna.
LIDT HISTORIE: Området, hvorpå Palazzo Cenci Bolognetti blev opført, var i Antikken dækket af det store søjlegangsomkransede anlæg Porticus Minucia Frumentaria, hvorfra man foretog kornuddeling til befolkningen. Palæet er bygget over den gamle østlige søjlegang og ydermur, der stod lige øst for Via Celsa og søjlerækken har løbet mod syd gennem hele Palæets udstrækning. I begyndelsen af 400-tallet faldt i hvert fald den sydlige søjlegang sammen og måske også de andre søjlegange. Årsagen var gentagne oversvømmelser, jordskælv og de plyndringer, som Rom blev genstand for i dette århundrede. Efterhånden opstod gennem Middelalderen andre, mindre huse og værksteder i de gamle ruiner, inden der i 1500-tallet opførtes de ny, lidt større palæer langs gaden. Omkring midten af 1500-tallet var Alessandro Petroni blevet en højt anset og betalt livlæge for først Kardinalerne Giovanni Salviati og Bernardo Salviati og derpå for Pave Gregor XIII (fra 1572 til sin død omkring 1581). Og han kunne derfor købe flere grunde på den mondæne Piazza del Gesù, hvor den store nye Kirke var i færd med at blive bygget. Ikke mindre end 3 palæer lod Petroni opføre i dette område. Det første rejstes ved Via dell'Aracoeli i 1563. Det andet Palæ stod på grunden ud mod Piazza del Gesù og blev senere udvidet med den første bygning til det nu store Palazzo Cenci Bolognetti, der står mellem Via d'Aracoeli, Piazza del Gesù og Via Celsa. Det er dette Palæ, der beskrives her på siden. Det tredie Palæ står på vestsiden af Via Celsa og kaldes Palazzo Petroni Borgnana. Litteratur om Palazzo Cenci Bolognetti - al Gesù: |