|
|
|
Mere om: Sant'Angelo in Pescheria Se nr. 134 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen Læs også: Kort om Kirken ----- og: Rundgang i Kirken ---- Plan over Kirken |
|
I ruinerne af den sydlige indgangsbygning til det 4-længede søjlegangskompleks, der fra omkring 143 før Kristus havde omgivet området omkring Templet for Juno Regina og Templet for Jupiter Stator, byggedes omkring 755 en kirke, som først viedes til San Paolo og senere til Sant'Angelo (Ærkeenglen Mikael). Bygherren var en ledende skikkelse indenfor den kirkelige administration og onkel til den senere Pave Hadrian I. Kirken er dog sandsynligvis bygget op over en tidligere bygning, der anvendtes som diakoni og benyttedes til menighedspleje og fødevareuddeling til sognets fattige og nødlidende. Man har nemlig fundet rester af bemalede våbenskjold for Kirkens Titel-Kardinaler, som stammer fra 400-500-tallet. Diakoni-bygningen menes at have fungeret mellem engang i 300-tallet og til op i 500-tallet. Fra Kirkens indvielse stammer en sten med en liste over Kirkens relikvier. Den er indmuret i venstre side ved indgangen og nederst - under listen med helgennavne - omtales Kirkens indvielse den 1. Juni år 6.263 efter Verdens Skabelse, hvilket vil sige den 1. Juni år 755. Her står også, at Kirken dengang var viet til San Paolo, og at den opførtes af Theodotus under Pave Stefan II (752-757). (se Alvaro de Alvariis' foto). I slutningen af 700-tallet har Kirken fået sin nye patron Ærkeenglen Mikael, på italiensk: San Michele Arcangelo, og deraf navnet Sant'Angelo. Det kan læses i en samtidig Rom-beskrivelse, som kaldes "Anonimo di Einsiedeln" eller på dansk: "Rejserute fra Einsiedeln". Fra perioden 700-800 stammer de rester af bemalede vægge, som findes i krypten under presbyteriet. I begyndelsen af 1100-tallet malede en vis Petrus de Belizo og præsten Bellushomo et maleri af Jomfru Maria med Jesus-Barnet, som blev anbragt i det andet kapel i venstre side, men desværre røvet derfra i nyere tid. Efter at der senere i ruinernes skygge og blandt de kølige marmorblokke var opstået en markedsplads med handel af fisk, kaldet Forum Piscium, fik Kirken tilnavnet "in foro piscium". I Cencio Camerarius' kirkekatalog fra 1192 ses denne betegnelse for første gang. I 1200-tallet tilbyggedes et klokketårn i romansk stil med 2 etager, men dette faldt desværre sammen i løbet af 1600-tallet og blev ikke genopbygget. Dog bevaredes den største klokke herfra, udført af Guidotto Pisano og givet til Kirken i 1291 af Pandolfo Savelli, der var bror til Pave Honorius III. En indskrift til minde herom findes på klokkens kant : "An. MCCXCI ad honorem Dei et B.M.V. et s. Angeli mentem sanctam spontaneam honorem domus et patrie liberationem d. Rodulpus de Sabello fecit fieri hoc opus. De Dottis me fecit" ("Til ære for Gud og Den Hellige Jomfru Maria og for Den Hellige Ærkeengels hus, samt for fædrelandets frihed (klokken brugtes også til at kalde folk sammen i farens stund) lod Rodolfus de Sabello (=Pandolfo Savelli) dette værk udføre. De Dottis skabte mig"). Fra 1200-tallet stammer også de fresker, hvormed det trekantede gavlfelt foran Kirken blev dekoreret. Man har i midten fundet rester af Ærkeenglen Mikael og til siderne Jomfru Maria og en helgen, der muligvis kan identificeres som San Paolo. Det var fra denne Kirke, at Cola di Rienzo og hans tilhængere i 1347 dog ud for at erobre Campidoglio. Omkring 1447-1450 udførte maleren Benozzo Gozzoli en fresko af Madonna med Barnet på menighedshusets ydre mur. Herfra er den senere blevet taget ned og findes nu i Kirkens 2. kapel i venstre side. I løbet af 1500-tallet udførtes det trækrucifiks, som idag findes i Kirken. I 1555 lod Pave Paul IV området syd for Kirken lukke af og omdanne til den jødiske Ghetto. Herved mistede Kirken en stor del af sin menighed, da ikke-jøder herefter ikke måtte bo i det aflukkede område. I 1571 lod fiskehandlerlauget Università dei Pescivendoli indrette det andet kapel i Kirkens højre side, som de viede til Apostlen Andreas. Omkring 1560 blev Kirken restaureret af Pave Pius V, som også lod højalteret flytte. I slutningen af 1500-tallet påbød Pave Gregor XIII (1572-1585), at jøderne fra Ghetto'en om lørdagen skulle møde op foran Kirken for at lytte til en opbyggelig prædiken med det formål at få dem til at konvertere til kristendommen. Disse tvangsprædikener fortsatte i de næste 300 år og nogle gange gik den katolske kirke så vidt til ligefrem at tvangsdøbe fremmødte jøder - læs mere om dette her. En anden restaurering blev foretaget i 1611 under Kardinal Andrea Peretti. I 1618 lod fiskehandlerlauget Università dei Pescivendoli deres kapel i Kirkens højre side renovere. I 1741 måtte Kirken atter restaureres. To kapeller blev her renoveret af kanniken Pallocchini. I årene 1867-1870 blev Sant'Angelo in Pescheria igen restaureret. Arkitekten Alessando Betocchi forlængede presbyteriet og forstærkede murene. Gulvet blev omlagt og det lille klokketårn blev flyttet. I 1909 ophørte Kirken med at være sognekirke og blev i stedet overgivet til ordenen Chierici Regolari Minori, kaldet Caracciolini.
Læs også: Kort om Kirken ----- og: Rundgang i Kirken ---- Plan over Kirken Se også: Alvaro de Alvariis' photostream om Sant'Angelo in Pescheria på Flickr.
Litteratur om Sant'Angelo in Pescheria: |