|
|
|
San Benedetto in Clausura nu forsvunden kirke, som stod ved Piazza Cairoli Se nr. 32 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Denne llille kirke, som var viet til San Benedetto, Benedikt af Nurcia, lå omtrent midt på nutidens Piazza Benedetto Cairoli. Kirkens tilnavn "in clausura" er historikerne ikke enige om at fortolke. Måske skyldtes det, at der lige i nærheden lå et kloster, hvor nonnerne levede i klausur, ved siden af Kirken Santa Maria in Iulia, som senere kom til at hedde Sant'Anna dei Falegnami (Hülsen - se litt.note forneden). Eller at Kirken lå inde i en eller anden form for indhegning, måske et søjlegangsanlæg fra Antikken. Man har faktisk fundet rester af et sådant anlæg lidt øst for nutidens Plads og langs med Via di Santa Maria del Pianto. Og hele vejen mod øst, langs nutidens Via del Portico d'Ottavia stod det ene søjlegangsomkransede anlæg efter det andet. Kirken kaldtes også San Benedetto in Clausura ai Catinari. Det sidste tilnavn skyldes dens beliggenhed i et område, hvor bødkere og krukkemagere arbejdede og udfærdigede deres kar og vandfade (på italiensk: catini). Denne tilføjelse var nødvendig, fordi der lå en anden San Benedetto-kirke lige i nærheden: San Benedetto de Arenula, som lå på det sted, hvor Kirken Santissima Trinità dei Pellegrini står idag. I tidens løb har San Benedetto in Clausura imidlertid også været kendt under mange andre navne: Det ældste dokument, hvori Kirken omtales, er ellers fra 1186, hvor Pave Urban II udsendte en bulle med angivelse af de kirker, der hørte under San Lorenzo in Damaso. I kirkekataloget fra Torino fra omkring 1320 oplyses det: "Ecclesia sancti Benedicti de Clusura habet sacerdotem et clericum". Det vil sige, at San Benedetto dengang havde 1 præst og 1 klerk tilknyttet. Omkring midten af 1300-tallet blev Kirken restaureret af Kardinal Rainaldo Orsini, der døde i 1374. Her benyttes tilnavnet Turrsi Pertundatae eller Perforatae, som var et område ved "plateam Brancae", den nu forsvundne Piazza Branca, og "Regione Arenula" I 1414 nævnes Kirken i et testamente, som adelsmanden Iacobello di Lorenzo de'Cosciari lod forfatte. I 1500-tallet kaldtes Kirken også Sancti Benedicti in platea Tagliacozzae, altså ved Piazza Tagliacozza. Denne Plads havde navn efter Orsini-familien, som var herrer over grevskabet Tagliacozzo i norditalien. Orsini-familien boede tæt ved Kirken ved Campo de' Fiori. Da Pave Pius IV (1559-1565) lod udfærdige en kirkeoversigt til skattebrug, listedes San Benedetto således: San Benedetto in clausure in d. rione, altså beliggende i det samme kvarter som den forrige kirke, her i Rione Regola. I 1566 blev tilstanden i Roms kirker registreret og her hedder det om San Benedetto: "S. Benedetto in Clausura ligger i nærheden af Piazza Giudea. Denne Kirke har foran en portico og en stor indgangsdør, som oftest er skjult bag en masse ophængt tøj og klude, der er sat til salg. Man kan derfor dårligt se, at der inde bag ved ligger en kirke. Det ligner snarere en marskandiser og jeg har ofte spekuleret på, om det var en kirke eller en klædehandel. I portico'en opholder sig nogle lappeskræddere og håndværkere, der bekræfter en i tvivlen. Jeg synes, at dette forhold burde ændres. Kapellanen siger, at sognet har 90 husstande, hvorimellem der er mange jøder, hvorfor han gør som de andre præster i de kirker, hvor menigheden tæller mange jøder: opkræver en årlig afgift af dem på 12 bajocchi". Armellini (se litt.note forneden) mener, at Kirkens tilnavn "in clausura" kan skyldes den nærliggende Ghetto, men da denne betegnelse allerede benyttes flere hundrede år før Ghetto'ens indstiftelse, kan man vist godt afvise hans teori. I 1569 fjernedes San Benedetto's døbefont, da denne funktion overgik til Kirken San Lorenzo in Damaso. Dette betød, at sognebørnene måtte herhen, når deres børn skulle døbes, som det må være sket for Giulio Castellani, en rig borger, som omkring 1577 blev fader til en søn, der senere skulle blive en kendt boghandler i Rom: Vincenzo Castellani. Familien boede i en ejendom i Catinari-området, der hørte under San Benedetto in Clausura. I 1594 blev San Benedetto's menighed udvidet med sognbørnene fra 2 nedlagte sogne, Santa Maria in Cacaberis og San Martinello. I år 1600 blev San Benedetto in Clausura restaureret i anledning af Jubelåret. Ved denne lejlighed blev Kirken forsynet med en ny facade, som man kan se på Maggi's plan over Rom fra 1625. Her ligger Kirken ud mod den lille plads, som lå foran den i 1612-1638 byggede Kirke San Carlo ai Catinari. San Benedetto ligger på pladsens østside mellem den gamle Via dei Catinari, hvis fortsættelse idag hedder Via dei Falegnami, og Via di Santa Maria del Pianto. Af Maggi's kort kan vi udlede, at San Benedetto havde en 3-delt facade, adskilt af flade søjler i 2-etagers højde. Den høje midterindgang under et lille, trekantet gavlfelt sad under et rektangulært vindue, mens sidefelterne tilsyneladende var dekoreret med nicher, hvori der muligvis stod statuer, samt ovenover af små vinduer. Et bredt, trekantet gavlfelt toppede facaden. Om Kirkens indre, vides derimod kun, at dens altertavle forestillede San Benedetto's død og senere blev opbevaret i sakristiet i Kirken San Carlo ai Catinari. (Måske det er dette billede, som idag findes i Klosteret ved Kirken Sant'Ambrogio della Massima). I 1650'erne begravedes der stadig sognebørn fra San Benedetto. Vi ved, at en kendt boghandler og udgiver, Giovanni Battista Corvo, levede med sin familie i sognet og ulykkeligvis i denne periode måtte lade flere af sine børn begrave her. Et andet sognebarn var Anselmo Facciotti - af en kendt bogtrykkerfamilie - som døde her i 1655. Ifølge Roms Kommunes arkivalier (se litt.note forneden) blev Kirken lukket i 1660 og dens funktioner overført til San Carlo ai Catinari. Kun få arkivalier er forøvrigt bevaret: lister over vielser fra 1625-1660 og over begravelser fra samme periode.
Litteratur om San Benedetto in Clausura: |