I Klosteret ved siden af Kirken Santa Brigida på Piazza Farnese kan man besøge forskellige rum med tilknytning til helgeninden Santa Brigida (den svenske Birgitta af Vadstena):

Først og fremmest: Santa Brigida's værelser ("Le Stanze di Santa Brigida"), som i 1894 på Madre Edvige's foranledning blev dekoreret af franske munke af Santa Croce-Ordenen. På indgangsdøren sidder et relief af Santa Brigida's ansigt, udført af Domenico Guidi i 1664. Indenfor er der flere glasruder med blomsterbemaling og monogrammerne for Santa Brigida og Santa Caterina. I venstre side er der malet en rose omvundet af et bånd, hvorpå teksten til en hymne, som Nicolaus Hermanni (Niels Hermanson) i sidste halvdel af 1300-tallet dedikerede til Santa Brigida. Teksten lyder: "Rosa rorans bonitatem, Stella stillans claritatem, Brigida, vas gratiæ! Rora coeli pietatem, Stilla vitae puritatem, In vallem miseriæ" ("Rose, du som ånder godhed, Stjerne, du som lyser klarhed, o Birgitta nåderig! Dryp fra Himlen til os fromhed, nedbed sinds og livets renhed for os her på Jorderig"). (Læs udlægningen "Den Hellige Birgitta" i Internet Archive).
I loftet ses våbnet for den polske konge, anbragt her for at hylde Madre Edvige's polske afstamning.
I rummets venstre side findes et af de vinduer, som åbnes ud mod Kirkerummet over dettes Højalter.

Et siderum har Madre Edvige ladet udsmykke med 6 engle, som bærer redskaberne fra Kristi Lidelseshistorie. Malerierne er inspireret af maleren Beato Angelico. Herinde er der til venstre et glasmaleri fra Zettler-værkstedet forestillende et hjerte omvundet af torne ("Cuore raggiato coronato di spine"). Vinduesglasset vender ud mod kirkerummet. Heroppe findes der over Højalteret et tomrum, som siges at have indeholdt skorstenen fra Santa Brigida's kamin, som det er fremstillet på et billede under loftet.

Samt kapellet Oratorio di Santa Brigida, der ligger til venstre for ovennævnte rum. I loftet er lunetten udsmykket med et temperamaleri af Santa Brigida, udført i 1856 af den franske maler Edoardo Brandon. I det hele taget står Kapellet idag sådan som Santa Croce-Ordenen lod det istandsætte i 1855-1863, hvor Brandon malede scener fra Santa Brigida's liv.
Midt i loftet ses "Il Corpo di Santa Brigida portato in Cielo dagli Angeli" ("Santa Brigida's afsjælede legeme bæres til Himmels af Engle"). I hjørnerne er der malet symboler på de 4 Evangelister og til venstre for alteret ses "La Prudenza, un Angelo e Santa Brigida che fa l'Elemosina" ("Santa Brigida Visdommen og en Engel uddeler Almisser"), mens maleriet til højre forestiller "La Giustizia, un Angelo e Santa Brigida che assiste ad una sepoltura" ("Retfærdigheden, en engel og Santa Bridgida overværer en begravelse"). Overfor er der malet 2 Dyder: "La Fortezza" ("Tapperheden") og " La Temperanza" ("Mådeholdet"), som optakt til de næste malerier: "Santa Brigida che parla con il Crocifisso di San Lorenzo in Panisperna" ("Santa Brigida taler med Jesus på Korset i Kirken San Lorenzo in Panisperna") og "Santa Brigida che parla con il Crocifisso di San Paolo fuori Le Mura" ("Santa Brigida taler med Jesus på Korset i Kirken San Paolo fuori Le Mura").

På den venstre væg forestiller maleriet "La Madonna parla a Santa Brigida fra i Santi Giovanni Battista, Pietro e Paolo" ("Madonna taler til Santa Brigida mellem helgenerne San Giovanni Battista ("Johannes Døberen"), Peter og Paulus") og "La Madonna col Bambino appare a Santa Brigida per intercessione di Sant'Agnese" ("Madonna med Jesus-Barnet viser sig for Santa Brigida efter bøn fra Sant'Agnese").

På højre væg ses malerierne "Santa Brigida e La Crocifissione" ("Santa Brigida og Korsfæstelsen af Kristus") og "Santa Brigida e La Flagellazione" ("Santa Brigida og Kristus piskes"). På en række nedenunder ses ved siden af Alteret Dyderne "La Fede" ("Troen") og "La Speranza" ("Håbet") i venstre side, og på den anden side "La Carità" ("Kærligheden"). Til venstre for Alteret ses også San Francesco d'Assisi og Santa Chiara, helgeninderne Anna og Agnese, samt Botvido di Svezia og Caterina di Vadstena.

På endevæggen hænger et stort maleri med Santa Brigida's Død ("Transito di Santa Brigida") og over døren "Venerazione del Corpo di Santa Brigida" ("Bøn ved Santa Brigida's lig". På hver side er motiverne "Estasi di Santa Brigida" ("Santa Brigida i ekstase") og "Santa Caterina di Svezia".

Altertavlen er et maleri af "La Pietà tra le Sante Brigida e Caterina" ("Madonna med den døde Kristus mellem Santa Brigida og Santa Caterina"), mens der ovenover ses et maleri af Brandon forestillende "Madonna col Bambino tra Santa Brigida e un Angelo" ("Jomfru Maria med Jesus-Barnet mellem Santa Brigida og en engel"). Desuden er der malet allegoriske figurer, som symboliserer "Religionen" og den katolske tro ("La Fede Cattolica").

Under vinduet står relikviet "La Tavola", Bordet hvor Santa Brigida skrev sine "Åbenbaringer" ("Rivelazioni") og hvorpå hun bad om at blive lagt efter sin død. Bordet blev flyttet herind fra Kirken i 1894 under Madre Edvige's ledelse.

Og kapellet Oratorio di Santa Caterina di Svezia, hvor man på alteret kan se et maleri fra 1600-tallet forestillende Santa Caterina i Birgittinernes ordensdragt. På væggene er der store malerier af Attilio Palombi, der forestiller "La Traslazione del Corpo di Santa Brigida da Roma a Vadstena" ("Santa Brigida's lig flyttes fra Rom til Vadstena"), malet i 1894 og opsat på venstre væg. Samt overfor, på højre væg, "Santa Caterina ferma l'inondazione del Tevere" ("Santa Caterina standser Tiberens oversvømmelse"), malet i 1895.

Krypten er viet til Santa Caterina di Svezia og her opbevares et lille antikt marmorrelief. Hernede holdes fra 1972 andagter for de svenske protestanter, som er bosiddende i Rom.

I Klostergården ses forskellige indskriftssten og gravsten fra den gamle Kirkes gulv. Blandt disse sten fra 1500-tallet kan nævnes én for Gaspare Melchiorri, som døde i 1523. Den har på bagsiden et interessant relief fra 800-900-tallet, der viser 2 løver. En anden er for Laurentius Benediktsson, som var Præst og Leder af Kirken i perioden 1513-1523. I gården står også en bronzestatue af Santa Brigida, udført i 1973 af den svenske billedhugger Axel Wallenberg.